Godt nytår i Jesu navn

Religion.dk har spurgt repræsentanter for forskellige religioner om at give hver deres vinkel på nytåret. Her er det teolog og p.hd Knud Jørgensen, der svarer:

Min far læste altid nogle vers fra en salme i Det Gamle Testamente nytårsaften: ”Lær os at holde tal på vore dage, så vi får visdom i hjertet”. Og så mindede han familien om salmens første linjer: ”Herre, du har været vor bolig i slægt efter slægt”.

Der var noget trygt og godt i denne årlige tradition; at få salmen læst umiddelbart efter, at vi havde hørt rådhusklokkerne over radioen. Det var som om toget blev sat på skinner ind i et nyt år. Og så omfavnede vi hverandre og sagde: ”Tak for det gamle!”

Jeg ser tilbage og åbner døren på klem
Også når året havde været tungt med sygdom og andre byrder, var der noget at sige tak for. Dette ritual blev så vigtigt for mig, at jeg, helt siden jeg selv stiftede familie, har gjort ligeså. Og jo ældre jeg bliver, jo vanskeligere bliver det at holde på tårerne.

I mine rationelle øjeblikke kan jeg godt se, at nytår kun er en dato, at alle andre dage er lige så vigtige, og at alt dette vrøvl med nytårsforsætter er netop ”vrøvl”. Men mine følelser siger noget andet. De har brug for at vende bladet, at se tilbage og åbne døren på klem, og at gøre begge dele ”i Jesu navn”, som min far også sagde.

At rense og tilgive
Jeg tror, det kan have at gøre med en dyb trang til at feje efter mig, efter at viske tavlen ren, at lægge det gamle frem for mit indre øje, og så give det tilbage til Herren, så han kan rense og tilgive; at række hænderne ud til slægt og venner og hviske lydløse ord om tilgivelse og kærlighed. De gav mig jo så meget godt i årets løb, og hvad fik jeg egentlig givet dem?

Vi har korset - jøderne Yom Kippur
Jøderne har Yom Kippur, den store forsoningsdag. Vi kristne siger måske lidt arrogant, at vi jo har korset og kan derfor holde forsoningsdag hver dag, eller i hvert fald på langfredag. For mig har nytårsaften fået lidt af præget fra Yom Kippur.