Kære Bettina Meisner.
Når jeg nu skriver følgende, så vil jeg bede dig om at modtage det, uden nogen form for bebrejdelse, eller anklage, eller endda påstand, fra min side, om at jeg skulle kende HELE sandheden.
Men vi kan vel godt blive enige om, at Gud, Jeg Er, Jahve, o.s.v. viste sig for Abraham, Isak og Jakob. Ikke?
Vi kan vel også godt blive enige om, at det var Moses, der blev mødt af Gud, ude i ørkenen. Ikke?
Hvis vi kan blive enige om dette, kan vi så også blive enige om David? At han var en mand efter Guds hjerte. Ikke?
Disse vidunderlige mennesker, har alle et personligt kendskab til Den Levende Gud. Og beretningen om dem, findes i de 5 Mosebøger. Ikke?
Hvis vi nu kikker lidt bort fra din Koran, som uden tvivl er et skrift, der er velment og historisk beskrivende. Kan vi så vende tilbage tilbage til den Gud, som åbenbarede Sig for Abraham, Isak, Jakob, Moses, David, Salomon og profeterne? Inklusiv jeres Muhammed.
Prøv så at besvare følgende spørgsmål:
Hvilken betydning havde det, da Moses blev påbudt at holde Påske? Dagen før Gud lod Israel, Jøderne, Hans eget folk, og de fremmede blandt Jøderne, der troede på denne Gud, drage ud af Egypten?
Hvilken betydning har Lammet? Hvorfor skulle de slagte et lam? Og hvorfor ville Gud skåne de mennesker, som havde smurt blodet af lammet på deres dørstolper?
Hvem er det, David taler om, i Salme 22v17, når han siger: de har gennemboret mine hænder og fødder,
v18 jeg kan tælle alle mine knogler.
De ser på mig med skadefryd,
v19 de deler mine klæder mellem sig,
de kaster lod om min klædning.
Og hvem er det, Profeten Esajas taler om, når han siger i Kap53:
Men han blev gennemboret for vore overtrædelser
og knust for vore synder.
Han blev straffet, for at vi kunne få fred,
ved hans sår blev vi helbredt.
v6 Vi flakkede alle om som får,
vi vendte os hver sin vej;
men Herren lod al vor skyld ramme ham.
v7 Han blev plaget og mishandlet,
men han åbnede ikke sin mund;
som et lam, der føres til slagtning,
som et får, der er stumt, mens det klippes,
åbnede han ikke sin mund.
v8 Fra fængsel og dom blev han taget bort.
Hvem tænkte på hans slægt,
da han blev revet bort fra de levendes land?
For mit folks synd blev han ramt.
v9 Man gav ham grav blandt forbrydere
og gravplads blandt de rige,
skønt han ikke havde øvet uret,
der fandtes ikke svig i hans mund.
v10 Det var Herrens vilje at knuse ham med sygdom.
Når hans liv er bragt som skyldoffer,
ser han afkom og får et langt liv,
og Herrens vilje lykkes ved ham.
v11 Efter sin lidelse ser han lys,
han mættes ved sin indsigt.
Og hvem er det Profeten Zakarias taler om, når han i Kap.12 siger:
På den dag agter jeg at udrydde alle de folkeslag, som rykker imod Jerusalem; v10 men over Davids hus og Jerusalems indbyggere vil jeg udgyde nådens og bønnens ånd, og de skal se hen til mig, ham de har gennemboret.
Eller: Se, han kommer med skyerne,
og hvert øje skal se ham,
også de, som har gennemboret ham;
og alle jordens folkestammer skal jamre over ham.
Ja, amen.
Hvem er det, salmisten beretter om i salme 69:
På grund af dig må jeg bære skændsel,
skamrødme dækker mit ansigt.
v9 Jeg er blevet en fremmed for mine brødre,
en udlænding for min mors sønner.
v10 Nidkærhed for dit hus fortærer mig,
og mig har spotten ramt fra dem, der spotter dig.
v11 Jeg græd og holdt faste,
men det hånede de mig for.
v12 Jeg klædte mig i sæk,
og de sang spottesange om mig.
v13 De, der sidder i porten, snakker om mig,
svirebrødrene synger nidviser om mig.
v14 Men jeg beder til dig
i nådens tid, Herre,
svar mig i din store trofasthed, Gud,
med din sikre hjælp!
v15 Red mig op af dyndet, så jeg ikke synker til bunds,
red mig fra dem, der hader mig, og fra det dybe vand!
v16 Lad ikke strømmen skylle sammen over mig,
lad ikke dybet opsluge mig,
lad ikke brønden lukke sig over mig!
v17 Svar mig, Herre, for din trofasthed er god,
vend dig til mig i din store barmhjertighed!
v18 Skjul ikke dit ansigt for din tjener,
for jeg er i nød, svar mig i hast!
v19 Kom mig nær og befri mig,
udfri mig fra mine fjender!
v20 Du ved selv, hvor jeg bliver hånet,
hvor jeg bliver til spot og spe,
du har alle mine fjender for øje;
v21 deres hån har knust mit hjerte,
det kan ikke læges.
Jeg håbede på medfølelse, der var ingen,
på nogen, der ville trøste mig, jeg fandt ingen.
v22 De gav mig malurt at spise
og eddike til at slukke min tørst.
Eller salme 89:
Jeg har fundet min tjener David,
jeg har salvet ham med min hellige olie.
v22 Min hånd støtter ham,
ja, min arm giver ham styrke.
v23 Fjenden skal ikke ramme ham,
voldsmænd skal ikke mishandle ham.
v24 Jeg knuser hans fjender foran ham,
slår hans modstandere ned.
v25 Min trofasthed og godhed skal være med ham,
i mit navn skal hans horn løftes.
v26 Jeg giver ham magt over havet,
herredømme over floderne.
v27 Han skal råbe til mig: Du er min fader,
min Gud, min frelses klippe.
v28 Jeg gør ham til den førstefødte,
den øverste blandt jordens konger.
Og sådan kunne jeg fortsætte med at vise dig, hvem Han er. Ham de slog ihjel. Ham, som de troede skulle komme i pompt og pragt.
Men som lod Sig føde som et lille barn. Af en kvinde, som ikke havde været sammen med en mand. En Jomfru.
Og som voksede op, som et almindeligt menneske.
Indtil Han, som 30 årig, gik ud i ørkenen, til Profeten Johannes Døber. Lod Sig døbe i vand og fra den dag, begyndte Sin gerning. Den gerning Hans Far havde påbudt Ham at fuldføre.
Vi hængte Ham på et kors.
Vi hånede Ham.
Vi nægtede at tro, at Han skulle være noget særligt.
Vi spyttede på Ham.
Vi nægtede at lytte til Ham, skønt alt det Han gerne ville fortælle os, var Kærlighed. Tilgivelse. Nåde. Frihed. Barmhjertighed. Godhed. Og alt andet, der er godt og giver liv.
Endda evigt liv.
Hvis vi tror.
Og det er alt, der kræves, for at kende Ham.
At vi tror på at Han er den Han siger. Og den som de 5 Mosebøger peger hen på. Og den som Profeterne talte om, skulle komme.
Og hvis du skulle være i tvivl om, hvorvidt det jeg har har skrevet, er sandt, så vil jeg anbefale dig, at henvende dig direkte til Ham.
Han er Levende!
Spørg Ham ligeud!
Er Du Gud? Er det muligt for mig, et ganske almindeligt menneske, at tale MED og KENDE (Ligesom Abraham, Isak, Jakob, Moses, Profeterne, Apostlene, og Jesus Kristus) Dig?
Sig til Ham, at du gerne vil kende Ham, som Han er. Og at du ikke vil have det, altså Sandheden, fra en bog.
Du vil have det direkte fra Ham!
Han er jo Levende!
Gud velsigne dig.