Når jeg læser i Bibelen, får jeg undertiden den tanke, at mange af Bibelens historier ikke er for børn og andre sarte sjæle. Men er det ikke bare Det Gamle Testamente, der indeholder historier, som man ikke skal læse for børn, lige før de skal sove?

Nej, Ny Testamente indeholder også nogle meget barske historier, der kan få det til at løbe en koldt ned ad ryggen. Jo, men er det ikke bare påskeberetningen om Jesu død som er så barsk, mens for eksempel juleevangeliet er fredfyldt og hyggeligt?

Nej, nok er lidelsesberetningen særligt gruopvækkende med dens beretninger om tortur og om henrettelse på én af de mest barbariske måder, som mennesker nogen sinde har udtænkt. Men også i Matthæus’ juleevangelium fortælles der om en terrorhandling, som den gang må have spredt skræk og rædsel, og som også i dag udgør en stærk kontrast til alle de hyggelige julelys.

To-årige myrdes i terrorhandling
I sin frygt for at miste sin politiske magt som konge til en eventuel kongesøn, der skulle fødes i Betlehem, og i sit raseri over, at de vise mænd havde snydt ham og ikke hjulpet ham med at finde denne kongesøn, begik kong Herodes en forbrydelse mod menneskeheden, et folkedrab, en terrorhandling, idet han lod alle drenge på to år og derunder myrde.

Hvilken ondskab? Hvilken sorg har hans handling ikke skabt i mange hjem, der mistede deres søn? Hvilken rædsel har denne terrorhandling ikke spredt i hele landet?

I lørdags, dagen før tredje søndag i advent var Stockholm præget af juletravlhed. Forældre var ude at købe ind sammen med deres børn, og alle var i julestemning. En selvmordsbomber sprængte sig selv i luften – uden at det dog lykkedes ham at tage andre med i døden. Kun to blev såret af bombemanden, men terrorangrebet spredte – som det også var hensigten – skræk og rædsel, ikke bare i Stockholm men i hele Sverige – og også her i Danmark.