Hvad internet gør ved religion

Så hvad sker der? Her er et par mulige udviklinger.

Historiefortællerne bliver de fleste
De etablerede religioner kan snart få udfordringer fra uventede kanter. Og det kan ske foruroligende hurtigt.

Ligesom aviserne i 1998 ikke havde nogen chance for at forudse, at de ville komme i konkurrence med to studerende, der tog et semester fri for at prøve lykken med søgemaskinen Google, er det svært i dag at vide, hvem der sidder på et kollegieværelse og laver opfindelser, som vil ændre de religiøse kulturer.

Strengt taget ligger religionerne inden for det konkurrencefelt, der hedder historiefortælling, hvor både portaler, dagbøger, spil og aviser nu kæmper om læserne på internettet. Her kan religionerne - ligesom medierne - være i fare for at komme i konkurrence med historiefortællere, de ikke selv anerkender som konkurrenter.

Skabelse nedefra
I USA viser en undersøgelse, at 57% af alle teenagere selv har produceret tekst, lyd eller billede til hjemmesider. Hvad sker der, når denne generation kommer til at udgøre hoveddelen af religionernes tilhængere?

Hvis det brugerskabte indhold fortsætter fremmarchen, kan det byde på udfordringer for den monologiske religion. De nye kommunikationsgange styrker valgfriheden og den interaktive forventning. De vænner menigmand til, at han kan reagere og har noget at skulle have sagt.

Scientology og Vatikanet har for eksempel store problemer med tovejskommunikationen. På vatican.com skal man lede længe efter en opfordring til "Kontakt", som den moderne internetlæser forventer at få. Debat, chat og andre interaktive tiltag lader også vente på sig.

Karakteristisk nok siger internettets opfinder Tim Berners Lee, at decentralisering og fraværet af central autoritet er grundlæggende for WWW-kultur. Det er også grundlæggende for hans religion. Han har nemlig selv forladt en af de gamle kirker, Church of England, til fordel for unitarismen, der er en flad, dogmefri trosretning. Han siger om unitarerne: “They get really upset when people are killed and tortured because they don't believe in the One True God or the One True Anything."

Denne decentralisering kan give udfordringer for religioner, der er vant til at beherske det offentlige rum alene, som fx saudisk islam. Det offentlige rum er blevet globalt og vanskeligt at kontrollere. Det gør saudierne sig erfaringer med i disse år, hvor man prøver at blokere for hjemmesider om pornografi, konversion og narkotika.

Religiøse protestbevægelser
De religiøse protestbevægelser har vind i sejlene. På snapnetwork.org har ofrene for det præstelige sexmisbrug i Boston haft held med at dele hemmelige dokumenter og erfaringer med hele verden. På Xfamily.org gør afhoppere fra kulten The Family det samme.

I den forbindelse er internettets betydning for religion tit blevet sammenlignet med reformationstiden, hvor kritikerne brugte nye medieformer til at forløse en folkelig modvilje imod kirken, en modvilje som havde kunnet ties ihjel tidligere.

Det giver gode muligheder for de bevægelser, som kan åbne op på vid gab for brugernes meninger. Fagbevægelserne og Kirkeministeriets hjemmeside kan ikke give almindelige mennesker mulighed for at debattere hvad som helst, mens græsrodsbevægelser og portaler som Yahoo! lettere kan gøre det.

Oplevelsesreligion
Den religiøse oplevelse er på vej til at blive endnu vigtigere, end TV allerede har gjort den til. Blandt de 10 mest besøgte religiøse sider i USA finder man oplevelsesmættede sider som BeliefNet og Inspirational Flash Movies, men ikke mange traditionelle kirker.

På internet eller TV kan man zappe videre til den næste mulighed, hvis man kommer til at kede sig. Derfor får reklamens sprog større udbredelse. Hvis kommunikationen ikke med få sætninger eller med en kort fortælling kan få budskabet til at fænge, står den religiøse afsender svagt.

Helt generelt nærmer kommunikationen i de elektroniske medier sig reklamens sprog. Det kan man forvisse sig om ved at studere rubrikker på politiken.dk. Eller på Beliefnet: Are you a Metrospiritual?.

Aktivistisk religion
Den nye skabelse nedefra privilegerer aktivistisk religion. De bedste på nettet er ikke de pengestærke, men de handlekraftige. Derfor er de stærkeste religiøse hjemmesider i Danmark også lavet af frikirkerne og de missionske kredse. De kommer først og bruger tiden og den frivillige arbejdskraft, som internettet kræver.

Og derfor vil det også være en fatal fejl for de religiøse samfund at tro, de kan gøre, som de altid har gjort, køre videre som i den præ-elektroniske tidsalder. For formen omformer indholdet. Og det gør brugerne også.