Jens Grundahl cykler til Jerusalem, og undervejs undersøger han den psykologiske side af kristen spiritualitet. Her er han på vej fra Berlin til Wittenberg.
- Privatfoto
Jens Grundahl |
15. december 2010
Psykolog Jens Grundahl cykler fra København til Jerusalem og undersøger undervejs psykologiske sider af kristen mystik og spiritualitet. Undervejs blogger han om sine oplevelser
Fra Jens Grundahls blog, som løbende bliver opdateret:
Den 24. september var den sidste prøvepakning var foretaget, og jeg begav mig af sted på en længere rejse på min foldecykel. En rejse fra København og med påskefejringen i 2011 i Jerusalem som endemål.
Det er en rejse ind i nutidig kristen mystik og spiritualitet i bred forstand. Undervejs besøger jeg pilgrimssteder, opsøger mystikere og besøger fagfolk, som har studeret vor tids markante mystikere fra et videnskabeligt udgangspunkt. På opfordring har jeg sagt ja til at blogge om min tur.
En forklaringDet er vist på sin plads at indlede med en forklaring på, hvorfor jeg begiver mig af sted på denne måde. Flere ting kunne nok kræve en uddybning, men jeg vil starte med at forklare min faglige interesse for menneskers religiøse erfaringer – oplevelser af at himlen åbner sig.
Spontane helbredelser og sindets potentialer?
Det startede med en interesse for psykosomatik og for spontane helbredelser, dvs. med en interesse for mennesker, der uforklarligt bliver raske trods meget dystre prognoser. Da jeg nærmede mig afslutningen på mit psykologistudium ved Århus Universitet var jeg optaget af, i hvor høj grad mentale forestillinger kan påvirke kropslige processer. Det var en nærliggende tanke, at vi måske vi kunne lære noget om sammenhænge mellem tankeprocesser og kroppens regenererende evne ved at tale med mennesker, der spontant og umiddelbart uforklarligt var blevet raske?
Maria-åbenbaringerne i MedjugorjeI den indledende research til min kandidatafhandling søgte jeg bredt efter spontane og mirakuløse helbredelser. Jeg ville om muligt gerne tale med mennesker, der havde oplevet den slags. I den forbindelse dukkede et nyere katolsk pilgrimssted op, Medjugorje i Bosnien-Hercegovina. Her havde man systematiseret indsamlingen af spontane helbredelser i forbindelse med bøn til Jomfru Maria.
Historien bag Medjugorje var noget speciel. Seks børn i alderen 10-16 år var i sommeren 1981 begyndt at have daglige åbenbaringer af Jomfru Maria. Og det hævdede de i øvrigt stadig at have!
Hvad i alverden var dette? Et lille landsogn, der årligt blev besøgt af over en million pilgrimme. Var der tale om et gigantisk svindelnummer orkestreret af forskruede, lokale franciskanere? I forsommeren 1999 tog jeg af sted til Medjugorje.
En uges tid senere vendte jeg hjem med beskrivelser af spontane helbredelser i forbindelse med bøn til Jomfru Maria, men også med videooptagelser af ”seerne” og beskrivelser af tests udført under deres oplevelser. Tre tværfagligt sammensatte grupper (speciallæger, psykologer, teologer) havde gennem årene undersøgt børnene og havde tilsyneladende identificeret en tilstand, hvor seerne ikke reagerede som forventeligt på stimuli, når de havde oplevelsen af Jomfru Marias nærvær.
Nogle testresultater pegede nærmest på bevidstløshed om end enhver kunne se, at de unge mennesker under deres oplevelse var fuldt vågne, men dybt fokuserede på noget oppe i luften, uden for dem selv. Endvidere kunne dokumenteres en overraskende samtidighed i deres reaktioner på det, de samstemmende beskrev som Jomfru Maria.
Tilbage i Danmark sad jeg i teologi til halsen og oplevede at befinde mig midt i en 2000 år gammel diskussion om den unge mand fra Nazareth; hvem var han og hvad var hans lære. Men det var en kandidatafhandling på psykologi, jeg skulle skrive. Jeg måtte søge ind i min egen disciplin….
Fortsættelse følger.
FACEBOOK: Bliv ven med religion.dk