Der findes som bekendt mange Hadith-samlinger. En af dem er Bihar al-Anwar og i den kan vi læse følgende tradition fra Ibn Babuya ca 950 CE.

”Guds Apostel sagde: Der kommer en tid for mit folk når der intet vil være tilbage af koranen udover dens ydre form, og intet af Islam udover dets navn og de vil benævne sig med dette navn om end de er det folk som er fjernest fra det. Deres moskéer vil være fulde af folk men de vil savne den rette vejledning. Den tidens religiøse ledere (fuqahá) vil være de mest onde religiøse ledere under himlene; oprør og uenighed vil udgå fra dem og til dem vil det vende tilbage.”

Er vi ikke i dag ved at opleve sandheden i Muhammeds ord? Er ikke Islam’s religiøse ledere gået i spidsen og udtalt forbandelser over individer og nationer og dermed tændt en ild som simple sjæle har ført ud i live med ødelæggelse og uendelige lidelser for uskyldige mennesker?
Se for eksempel bin Ladens religiøse lærer Sheikh Salman al-Oadah på http://en.islamtoday.net/artshow-417-3012.htm som prøver at få sin gamle elev at forstå at Han gør Islam en stor utjeneste gennem sit private krig. Eller læs brevet fra hans krigskammerat i krigen mod sovjet i Afghanistan Noman Benotman. Denne prøver i brev som findes på adressen: http://www.quilliamfoundation.org/images/stories/pdfs/letter-to-bin-laden.pdf at få sin ven bin Laden at i Allahs navn afslutte noget som i dag skader Afghanistan og dets folk.
For mig at se er hans virke noget som udgået fra de religiøse ledere og disse er ikke i dag i stand at gøre noget for at slukke den ild de tændt i verden. Ondskaben vil vende tilbage til dem – men i hvilken form?
Mvh Jacob

Jørgen S. Nielsen refererer til et citat fra Aminah Tønnsen i et forsøg på at overbevise læserne om, at Koranen lader mange døre stå åbne mht. tolkning af skrifterne. Hvorfor føjer han ikke ”og ahadith og sunna” til teksten? Hvorfor undlader han at fortælle uvidende læsere, at Koranen for langt de fleste muslimer ikke kan stå alene men må forstås og tolkes i sammenhæng med beretningerne om profetens ord og gerninger? Hvorfor fortæller han ikke, at det er et meget lille mindretal blandt muslimerne, som mener, Koranen kan stå alene i tydningen af Islams inderste kerner, og at dette mindretal af ”mainstream Islam” anses for nogle meget fordærvede personager?

Hvorfor fortæller Jørgen S. Nielsen ikke, at begrebet ”bid‘ah” (fornyelse) i Islam betragtes som en af de værste synder? Hvorfor fortæller Jørgen S. Nielsen f.eks. ikke, at den sudanesiske muslimske tænker, Mahmoud Muhammed Taha, i 1985 blev hængt i Khartoum, hovedsageligt fordi han forsøgte at fortolke Islam ud fra et mere nutidigt syn på forholdet mellem menneske og religion, og at de mennesker, som i det muslimske univers i dag forsøger at gøre opmærksom på hans tanker, lever et farligt liv?

Jørgen S. Nielsen skriver også ”…at Koranen er åbenbaret i et tydeligt og klart sprog, så mennesker kan forstå.” Hvis teksten virkeligt var så klar og umisforståelig, hvorfor opstod så spliden mellem sunnier og shiamuslimer allerede få år efter profetens død? I Koranens tekster, 54: (17,22,32,40) kan vi se, at alle rettroende ikke burde have nogen problemer med at forstå noget som helst af nogen af de hellige skrifter, og alligevel viser historiske kendsgerninger lige fra profetens egen tid, at det ikke forholder sig sådan.

Jørgen S. Nielsen gør sig også til talsmand for synspunktet, at ”i sidste ende er det den enkelte muslims forståelse af Guds vilje som åbenbaret i Koranen, der gælder.” Jo da, og det synspunkt er jeg flere gange stødt på i debatter med muslimer, men det dækker over noget helt andet, end vi i vores normale, vestlige, sekulære hverdag er bekendte med. Forklaringen går på dette udsagn: ”Jeg shopper lidt omkring, indtil jeg finder en lærd med et synspunkt, som passer mig.” Når man så spørger vedkommende, hvorfor han/hun ikke straks kunne bestemme sig for den ”rigtige mening” uden omvejen gennem en lærds sanktion af den, så har resultatet hidtil været tavshed.

Hvad end Jørgen S. Nielsen mener, så er det stadig et uendeligt lille mindretal blandt erklærede muslimer, som af frygt for konsekvenserne tør stå åbent frem og erklære, at de tør have en mening om en sag uden at skulle referere til de hellige tekster. Og det er et alvorligt handicap i et sekulært demokrati, hvis man der vil tages alvorligt.

Jørgen S. Nielsen omtaler også Koranens sura 5,vers 48: ”For hver og en af jer har Vi sat en retning og en vej. Hvis Gud havde villet, havde Han gjort jer til eet fællesskab…”

Her burde han måske have gjort opmærksom på, at teksterne i Koranen udelukkende henvender sig til de rettroende, altså de mennesker som lydigt fulgte Koranens og profetens bud, dvs. muslimer. Her er den fulde tekst af Koranens sura 5,vers 48 i Pickthals oversættelse til engelsk:

”And unto thee have We revealed the Scripture with the truth, confirming whatever Scripture was before it, and a watcher over it. So judge between them by that which Allah hath revealed, and follow not their desires away from the truth which hath come unto thee. For each We have appointed a divine law and a traced-out way. Had Allah willed He could have made you one community. But that He may try you by that which He hath given you (He hath made you as ye are). So vie one with another in good works. Unto Allah ye will all return, and He will then inform you of that wherein ye differ.”

Læser man så videre i 5:49 og 5:50, bliver det endnu mere klart, at ordene om tidligere, hellige skrifter i vers 48 derfor ikke drejer sig om en ligestilling eller accept af dem, men om en advarsel til de troende muslimer om ikke at lade sig vildlede af deres korrupte tanker. Helt tydeligt bliver det i 5:51, som (igen i Pickthals oversættelse) lyder således:

” O ye who believe! Take not the Jews and the Christians for friends. They are friends one to another. He among you who taketh them for friends is (one) of them. Lo! Allah guideth not wrongdoing folk.”


Jeg ønsker Jørgen S Nielsen og Aminah Tønnsen held og lykke med deres forsøg på at overbevise andre om Koranens og profetens åbenhed over for og tolerante holdning til andre religioner og ikke-troende og muslimers ret til selv at fortolke Koranens og profetens bud uden professionel vejledning. Det bliver et langvarigt og besværligt projekt, og der vil garanteret gå meget længere tid, før muslimske lærde og menige troende vil blive enige om, at adgangen til muslimernes næste liv kun kræver en shadada.