Prøv Kristeligt Dagblad gratis i 4 uger
Send artiklen Test din tro på internettet til din ven.
Test din tro på internettet
Er du i tvivl om, hvorvidt du bør iføre dig kristendommens kors, jainismens ahimsa-symbol, jødedommens davidsstjerne eller noget helt fjerde? Måske kan nogle af internettets mange test bringe dig på sporet
- Jean Francois Frey / colourbox.com
Læs også
Emneord for denne artikel
Find ud af, hvilken religion eller kirkeretning, der passer bedst til din overbevisning. Sådan lyder tilbuddet på en række amerikanske internetsteder. Find dem i denne surfguide
Amerikanere er vilde med test og quizzer på internettet. De populære personlighedstest kan besvare presserende spørgsmål som ”Hvilken Star Wars-figur er du?” og ”Hvilken form for humor besidder du?”. Derfor er det ikke overraskende, at den største amerikanske portal for åndelighed og viden om religioner, Beliefnet, tilbyder en smutvej til at få besvaret spørgsmålet ”Hvilken tro har du?”.
Også mange andre steder på nettet kan man teste sig frem til sit religiøse eller kirkelige ståsted ved at forholde sig til en række spørgsmål eller udsagn. Religionssociolog Peter Fischer-Nielsen, som forsker i religion på internettet, betragter testene som interessante udslag af tendenser i tiden, og han opfordrer til at at gå til dem med en vis portion skepsis.
”Testene kan give den illusion, at det er muligt at finde et religiøst fællesskab, der er en nøjagtig bekræftelse af ens indre overbevisninger og værdier. Men det at tilhøre et religiøst fællesskab kræver måske netop, at man ser lidt ud over sine egne principper og mærkesager og accepterer en vis forskellighed,” påpeger han.
Annonce
Test dig selv på eget ansvar
Den uafhængige internetportal Beliefnet har som mission at hjælpe brugeren med ”at finde en åndelig vej, som giver håb, klarhed og lykke, og at vandre ad den”. I hjemmesidens hovedkategori ”tro” henvises som det øverste menupunkt til Belief-O-Matic (”tros-automaten”). Denne test hævder at kunne fortælle, ”hvilken religion (om nogen) du praktiserer eller burde overveje at praktisere”.
Også mange andre steder på nettet kan man teste sig frem til sit religiøse eller kirkelige ståsted ved at forholde sig til en række spørgsmål eller udsagn. Religionssociolog Peter Fischer-Nielsen, som forsker i religion på internettet, betragter testene som interessante udslag af tendenser i tiden, og han opfordrer til at at gå til dem med en vis portion skepsis.
”Testene kan give den illusion, at det er muligt at finde et religiøst fællesskab, der er en nøjagtig bekræftelse af ens indre overbevisninger og værdier. Men det at tilhøre et religiøst fællesskab kræver måske netop, at man ser lidt ud over sine egne principper og mærkesager og accepterer en vis forskellighed,” påpeger han.
Den uafhængige internetportal Beliefnet har som mission at hjælpe brugeren med ”at finde en åndelig vej, som giver håb, klarhed og lykke, og at vandre ad den”. I hjemmesidens hovedkategori ”tro” henvises som det øverste menupunkt til Belief-O-Matic (”tros-automaten”). Denne test hævder at kunne fortælle, ”hvilken religion (om nogen) du praktiserer eller burde overveje at praktisere”.
Her får man sat tankevirksomheden godt i sving med 20 spørgsmål om blandt andet verdensbillede og syn på vejen til frelse/oplysning. Mellem en række svarmuligheder skal man udvælge det, der kommer tættest på ens holdning, og man skal angive, om man opfatter vigtigheden af spørgsmålet som høj, medium eller lav.
I den anden ende spytter automaten så resultatet ud. Man får at vide, hvor langt hen ad vejen man er på linje med hele 27 forskellige religioner eller retninger inden for kristendom, jødedom og buddhisme – som man så ved et klik kan læse mere om. Denne skribent viser sig blandt andet at være 100% protestantisk kristen, 51% muslim og sølle 15% scientolog.
Når det gælder testpersonens ultimative skæbne, har skaberne af Belief-O-Matic sørget for at holde deres ryg fri. Hvis en person skulle gå fortabt som følge af livsvalg foretaget på baggrund af et testresultat, vil et sagsanlæg vel næppe være muligt. Alligevel fralægger Belief-O-Matic sig klogeligt ethvert ansvar for brugerens sjæl.
Beliefnet tilbyder også en test, hvor man kan finde frem til sin åndelige type. Her ender brugeren i en af otte kasser, som spænder fra ”hardcore skeptiker” til ”kandidat til præsteskab”.
Brugergenererede test
Flere amerikanske hjemmesider tilbyder sine brugere at oprette deres egne quizzer og test, som andre brugere så kan tage. Hvis man på hjemmesiden Quizfarm.com skriver ”religion” i søgefeltet, får man henvisninger til et væld af test, hvor man skal angive, i hvor høj grad man er enig eller uenig i en række udsagn om tro. Der er stor variation i, hvor seriøst og nuanceret de er konstrueret – en af de mere ambitiøse er ”Hvad er den rigtige religion for dig?”, som opererer med 11 forskellige resultater.
Hvis man viser sig at være kristen, kan man fortsætte med at finde ud af, hvilken kirkeretning, man så tilhører – eller burde tilhøre ud fra sine synspunkter om dette og hint. Et seriøst bud på den type test er ”Hvilken kristen trosretning tilhører du?”, hvor man skal besvare 16 vanskelige spørgsmål af trosmæssig og kirkepolitisk karakter. Derefter kan man se, i hvor høj grad man er luthersk, calvinist, puritaner, episkopal, metodist, baptist, pinsemand, katolik og restorationist (tilhænger af at genskabe de oprindelige nytestamentlige menighedsformer).
Eller man kan finde ud af, hvilket teologisk ståsted man har, som i den meget omfattende ”Hvad er dit teologiske verdensbillede?”. Efter at have forholdt sig til hele 63 påstande får man at vide, i hvor høj grad man abonnerer på ni forskellige former for teologi (karismatisk, moderne liberal, klassisk liberal, neo-ortodoks, fundamentalistisk, postmoderne, reformert evangelikal, romersk katolsk og wesleyansk).
Den samme bruger har desuden lavet en testen ”Er du en kætter”. Her skal man angive, i hvor høj grad man er enig i 42 udsagn, hvoraf mange går på teologiske spørgsmål som vedrører treenigheden og Jesus' menneskelighed og guddommelighed. Derefter får man at vide, hvor meget man er på linje med forskellige historiske former for kætteri som eksempelvis gnosticisme og pelagianisme.
Hvad er hoved og hale i det her?
Peter Fischer-Nielsen forklarer testfænomenet ud fra nutidens postmoderne kultur:
”Det afspejler en generel religiøs tendens i tiden, hvor den enkelte i stigende grad må tage stilling til forskellige religiøse tilværelsesfortolkninger og prøve at finde den sammensætning, der matcher ham eller hende optimalt. I den situation ser man de her test byde sig til. Man bliver guidet til at sætte ord på sin religiøse overbevisning og måske finde sit religiøse hjem,” siger han.
Han er dog forbeholdende over for, om testene rent faktisk kan bruges på den måde:
”Hvis de kan hjælpe folk til at navigere i en religiøs mangfoldighed, der kan virke uoverskuelig og forvirrende, kan de bestemt have deres berettigelse. Omvendt er det spørgsmålet, om det er muligt at lave test, der er så fintmaskede, at de rent faktisk kan give en reel hjælp,” siger Peter Fischer-Nielsen, der er Ph.d.-studerende ved Center for SamtidsReligion på Aarhus Universitet.
LÆS OGSÅ:Facebook opfordrer brugerne til religiøs stillingtagen
FACEBOOK: Bliv ven med religion.dk
10 vigtigste ting at vide
-
10 vigtigste ting at vide om kristendommen
-
10 vigtigste ting at vide om islam
-
10 vigtigste ting at vide om jødedommen
-
10 vigtigste ting at vide om buddhismen
-
10 vigtigste ting at vide om abort
-
10 vigtigste ting at vide om aktiv dødshjælp
-
10 vigtigste ting at vide om stamcelleforskning
-
10 vigtigste ting at vide om katolicisme
-
10 vigtigste ting at vide om protestantisme
-
10 vigtigste ting at vide om den danske folkekirke
-
10 vigtigste ting at vide om reklamer og etik
-
10 vigtigste ting at vide om kunstig befrugtning
-
10 vigtigste ting at vide om organdonation
