Prøv Kristeligt Dagblad gratis i 4 uger


Send artiklen Jøderne venter stadig på Messias til din ven.
Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Jøderne venter stadig på Messias

Fakta

Messias ifølge Bent Lexner

Ordet Messias, kommer af det hebraisk ord mashiach – som betyder den salvede....
Læs mere
flexblock
1 debatindlæg Hold mig opdateret

Hvem er den Messias, som jøderne venter på, og hvorfor er det ikke Jesus? Religion.dk har spurgt overrabbiner Bent Lexner

I julen fejrer danskerne Jesu fødselsdag. De kristne mener, at Jesus var den person, Bibelen beskriver som Messias. Ham, der skal udfri folket. Jøderne venter også på en Messias, men de mener ikke, det er Jesus. Vi vil i denne artikel se nærmere på, hvilke forventninger jøderne har til Messias, og hvad der skal ske, når han kommer.

Fredsriget
”Det er ikke personen Messias, der er interessant, men det er ideen om de messianske tider,” svarer overrabbiner Bent Lexner på spørgsmålet om, hvem den jødiske Messias er.

Derfor behøver Messias, ifølge Bent Lexner, ikke at være en person, men kan lige så godt være en idé. De messianske tider skiller sig ud fra andre religioners himmelforventninger, da de messianske tider kan foregå her på jorden.

”De messianske tider kan foregå her på jorden, i vores nærvær, og er en situation, hvor mennesker ændrer deres måde at leve på, så verden bliver bedre. Det er messiasforventningen,” understreger Lexner.

Annonce
Jødedommen forklarer de messianske tider som en tid med fred. Det er en bedre verden uden mord, krig og vold. De fredelige tilstande skal kun gælde mennesker. Naturen vil ikke blive forandret.

Billedet fra Det Gamle Testamente om ’ulven og lammet, der græsser sammen’ (Esajas' Bog 65,25) skal, ifølge Lexner, ses som et billede på den fredelige sameksistens mellem mennesker. De messianske tider er heller ikke kun for jøder, men skal også gælde ikke-jøder. Jødedommen operer ikke med verdens undergang eller helvede, og derfor bliver alt godt for alle mennesker, når de messianske tider starter.

Denne forventning om en bedre verden er også en af de helt store grunde til, at de kristnes Jesus ikke kan være den jødiske Messias. Forventningerne er ikke blevet indfriet. Mennesket lever ikke i fredelig sameksistens med hinanden, og derfor kan de messianske tider ikke være begyndt.

Det hebræiske ord Messias betyder salvet. Ordet henviser til Israels største og mest elskede hersker Kong David fra Det Gamle Testamente, og Messias betyder salvet, fordi han skal være en efterkommer af Kong David og tilhøre kongeslægten. Kong David var særlig udpeget af Gud til at være leder i Israel, og det samme gælder Messias. Messias er et almindeligt menneske udpeget af Gud. De kristnes forestilling om en guddommelig Messias ligger langt fra den jødiske forestilling.

Nogle jøder vil ifølge Lexner se genoprettelsen af Israel som et skridt mod de messianske tider, men han mener selv, at der er langt igen og forklarer det med en legende.

”En gammel jødisk legende fortæller om en rabbiner i en lille by i Polen, hvor en stor del af befolkningen var jøder. Han inviterer til sin datters bryllup, og på bryllupsinvitationen står der, at brylluppet vil finde sted i Jerusalem på en bestemt dato og klokkeslæt. Nederst i invitationen står der som P.S.: ’Skulle Messias mod alt forventning ikke være kommet igen inden da, vil brylluppet finde sted her i byen’,” siger Lexner og fortsætter:

”Underforstået: der er en meget stærk tro på, at Messias kommer, og så må vi håbe på, at han dukker op, selvom det varer lidt længe.”

Forskellige messiasforventninger
”Jødedommen har ikke en ensrettet teologi – ingen dogmer – og derfor varierer billedet af Messias også meget i de jødiske kredse”, forklarer Bent Lexner.

Messias er nævnt i de 13 trosartikler, som er formuleret af den jødiske lærde Moses Maimonides i 1100-tallet. Her står der:

”Jeg tror på med fuld styrke, at Messias vil komme, og selvom han ikke er kommet til den dag i dag, så vil vi stadigvæk vente på ham.”

Teksterne er ikke nogen, der bliver brugt eller læst op i synagogen eller i hjemmet, men det er en formulering af, hvad jøder tror på.

Men billedet af Messias er ikke fastlåst, og der findes derfor også jødiske sekter, som mener Messias er kommet. Dette gælder for eksempel Chabad (også kaldet Lubavitch-bevægelsen), der mener at en af deres store ledere var Messias. Deres overhoved opfatter de fleste jøder som værende død, men de mener at han stadig lever, fortæller Bent Lexner.

Han mener, at der har været eksempler på flere falske messiasser i historien. Flere af disse messiasser har også haft store skarer omkring sig, som har troet fuldt og fast på, at vedkommende virkelig var Messias. Lexner nævner den selvudnævnte Messias Sabbatai Zevi som et godt eksempel på dette. Sabbatai Zevi levede i 1600-tallet og fik mange tilhængere i Danmark og resten af Europa.

Hvordan skal I så kunne genkende Messias? Er der nogle bestemte kendetegn ved ham?


”En af vores store fortolkere har sagt: ’Det skal I ikke bekymre jer om – I vil vide det.’ Altså underforstået, der er ingen bestemte kendetegn ved Messias, men det vil være markant klart,” siger Bent Lexner.

Messiasforventningerne har også forandret sig gennem tiden. Opfattelsen af Messias var mere personificeret tidligere. Jøderne forventede en person, der skulle komme og starte fredsriget. Men ifølge Lexner er der også tidlige eksempler på, at det var ideen om Jerusalem, der skulle bringe fred til verden og ikke en person. Opfattelsen af grundlæggelsen af FN er et eksempel på dette, siger Lexner og forklarer videre:

”Der var nogen, der mente, at da FN blev etableret, skabte verden selv sin Messias – altså en organisation, der bringer fred til verden. Jeg er ikke sikker på, at der er ret mange, der vil mene det i dag. Messiastanken har udviklet sig.”

Er forventningen til Messias bundet til økonomiske og sociale vilkår?

”Jeg mener ikke, at man kan knytte den til økonomiske vilkår, men man kan knytte den til den sociale dimension. Det mener jeg bestemt, da det er menneskets omgang med hinanden, der er afgørende for, om de messianske tider er kommet.”

Ifølge Bent Lexner har mennesket også indflydelse på, hvornår de messianske tider kommer:

”Jeg tror bestemt, mennesket kan gøre en hel masse. I den talmudiske litteratur findes der en historie, der siger, at hvis hele det jødiske folk overholder sabbatten to uger i træk, så kommer Messias automatisk.”

I hverdagen

”De jødiske messiasforventninger fylder meget i bønnerne og til gudstjenesterne – men nok meget lidt i vores tilværelse,” siger Lexner.

Messiasforventningerne kommer for eksempel til udtryk i bordbønnen, hvor der bliver bedt om, at Gud vil sende profeten Elias, for at han skal forkynde Messias' komme. I Det Gamle Testamente står der beskrevet, at en budbringer vil komme og fortælle når Messias kommer. Elias bliver betragtet som denne budbringer og er derfor symbolet på Messias' komme. Derfor er det også ofte Elias' og ikke Messias' komme, jøderne beder om, understreger Bent Lexner.

Der bliver ikke talt over nogle særlige messiastekster i synagogen, og der bliver heller ikke talt decideret over Messias, men rabbineren kan, ifølge Lexner, godt slutte en særligt opløftende tale af med henvisninger til de messianske tiders komme ved for eksempel at sige, ’Så håber vi, det vil ske snarligt i vores dage’.

Der er ikke nogen højtider, der kun drejer sig om Messias. Den højtid, hvor Messias fylder mest er påskeaften, men her er det igen budbringeren Elias, som er i centrum.
Fortsættes på næste side »
Læs hele artiklen 1 | 2 | 3

FACEBOOK: Bliv ven med religion.dk

Hold mig opdateret

Trådet overblik  |  Fladt overblik

Glædelig Christ Mas og tillykke med fødselsdagen, Jesus.

Futte, publiceret d.24/12 07:30 (for 1 år siden)
Læs artiklen bag debatten her: Jøderne venter stadig på Messias
Hvilken betydning havde det, da Moses blev påbudt at holde Påske? Dagen før Gud lod Israel, Jøderne, Hans eget folk, og de fremmede blandt Jøderne, der troede på denne Gud, drage ud af Egypten?
Hvilken betydning har Lammet? Hvorfor skulle de slagte et lam? Og hvorfor ville Gud skåne de mennesker, som havde smurt blodet af lammet på deres dørstolper?

Hvem er det, David taler om, i Salme 22v17, når han siger: de har gennemboret mine hænder og fødder,
v18 jeg kan tælle alle mine knogler.
De ser på mig med skadefryd
,
v19 de deler mine klæder mellem sig,
de kaster lod om min klædning.


Og hvem er det, Profeten Esajas taler om, når han siger i Kap53:

Men han blev gennemboret for vore overtrædelser
og knust for vore synder.
Han blev straffet, for at vi kunne få fred,
ved hans sår blev vi helbredt.
v6 Vi flakkede alle om som får,
vi vendte os hver sin vej;
men Herren lod al vor skyld ramme ham.



v7 Han blev plaget og mishandlet,
men han åbnede ikke sin mund;
som et lam, der føres til slagtning,
som et får, der er stumt, mens det klippes,
åbnede han ikke sin mund.

v8 Fra fængsel og dom blev han taget bort.
Hvem tænkte på hans slægt,
da han blev revet bort fra de levendes land?
For mit folks synd blev han ramt.
v9 Man gav ham grav blandt forbrydere
og gravplads blandt de rige,
skønt han ikke havde øvet uret,
der fandtes ikke svig i hans mund.



v10 Det var Herrens vilje at knuse ham med sygdom.
Når hans liv er bragt som skyldoffer,
ser han afkom og får et langt liv,
og Herrens vilje lykkes ved ham.
v11 Efter sin lidelse ser han lys,
han mættes ved sin indsigt.


Og hvem er det Profeten Zakarias taler om, når han i Kap.12 siger:

På den dag agter jeg at udrydde alle de folkeslag, som rykker imod Jerusalem; v10 men over Davids hus og Jerusalems indbyggere vil jeg udgyde nådens og bønnens ånd, og de skal se hen til mig, ham de har gennemboret.

Eller: Se, han kommer med skyerne,
og hvert øje skal se ham,
også de, som har gennemboret ham
;
og alle jordens folkestammer skal jamre over ham.
Ja, amen.

Hvem er det, salmisten beretter om i salme 69:
På grund af dig må jeg bære skændsel,
skamrødme dækker mit ansigt.
v9 Jeg er blevet en fremmed for mine brødre,
en udlænding for min mors sønner.
v10 Nidkærhed for dit hus fortærer mig,
og mig har spotten ramt fra dem, der spotter dig.


v11 Jeg græd og holdt faste,
men det hånede de mig for.
v12 Jeg klædte mig i sæk,
og de sang spottesange om mig.
v13 De, der sidder i porten, snakker om mig,
svirebrødrene synger nidviser om mig.

v14 Men jeg beder til dig
i nådens tid, Herre,
svar mig i din store trofasthed, Gud,
med din sikre hjælp!
v15 Red mig op af dyndet, så jeg ikke synker til bunds,
red mig fra dem, der hader mig, og fra det dybe vand!
v16 Lad ikke strømmen skylle sammen over mig,
lad ikke dybet opsluge mig,
lad ikke brønden lukke sig over mig!

v17 Svar mig, Herre, for din trofasthed er god,
vend dig til mig i din store barmhjertighed!
v18 Skjul ikke dit ansigt for din tjener,
for jeg er i nød, svar mig i hast!
v19 Kom mig nær og befri mig,
udfri mig fra mine fjender!

v20 Du ved selv, hvor jeg bliver hånet,
hvor jeg bliver til spot og spe,
du har alle mine fjender for øje;
v21 deres hån har knust mit hjerte,
det kan ikke læges.
Jeg håbede på medfølelse, der var ingen,
på nogen, der ville trøste mig, jeg fandt ingen.
v22 De gav mig malurt at spise
og eddike til at slukke min tørst.


Eller salme 89:

Jeg har fundet min tjener David,
jeg har salvet ham med min hellige olie.
v22 Min hånd støtter ham,
ja, min arm giver ham styrke.
v23 Fjenden skal ikke ramme ham,
voldsmænd skal ikke mishandle ham.
v24 Jeg knuser hans fjender foran ham,
slår hans modstandere ned.
v25 Min trofasthed og godhed skal være med ham,
i mit navn skal hans horn løftes.
v26 Jeg giver ham magt over havet,
herredømme over floderne.
v27 Han skal råbe til mig: Du er min fader,
min Gud, min frelses klippe.
v28 Jeg gør ham til den førstefødte,
den øverste blandt jordens konger.


Og sådan kunne jeg fortsætte med at vise dig, hvem Han er. Ham de slog ihjel. Ham, som de troede skulle komme i pompt og pragt.
Men som lod Sig føde som et lille barn. Af en kvinde, som ikke havde været sammen med en mand. En Jomfru.
Og som voksede op, som et almindeligt menneske.
Indtil Han, som 30 årig, gik ud i ørkenen, til Profeten Johannes Døber. Lod Sig døbe i vand og fra den dag, begyndte Sin gerning. Den gerning Hans Far havde påbudt Ham at fuldføre.

Vi hængte Ham på et kors.
Vi hånede Ham.
Vi nægtede at tro, at Han skulle være noget særligt.
Vi spyttede på Ham.
Vi nægtede at lytte til Ham, skønt alt det Han gerne ville fortælle os, var Kærlighed. Tilgivelse. Nåde. Frihed. Barmhjertighed. Godhed. Og alt andet, der er godt og giver liv.

Endda evigt liv.

Hvis vi tror.

Og det er alt, der kræves, for at kende Ham.
At vi tror på at Han er den Han siger. Og den som de 5 Mosebøger peger hen på. Og den som Profeterne talte om, skulle komme.

Og hvis du skulle være i tvivl om, hvorvidt det jeg har har skrevet, er sandt, så vil jeg anbefale dig, at henvende dig direkte til Ham.
Han er Levende!

Spørg Ham ligeud!

Er Du Gud? Er det muligt for mig, et ganske almindeligt menneske, at tale MED og KENDE (Ligesom Abraham, Isak, Jakob, Moses, Profeterne, Apostlene, og Jesus Kristus) Dig?

Sig til Ham, at du gerne vil kende Ham, som Han er. Og at du ikke vil have det, altså Sandheden, fra en bog.
Du vil have det direkte fra Ham!

Han er jo Levende!

Gud velsigne dig.
Del Link

flexblock
flexblock
splitblock
flexblock
flexblock
splitblock
flexblock
flexblock

Nyhedsbrev

flexblock

flexblock

Prøv Kristeligt Dagblad gratis i 4 uger

Prøv os i 4 uger – gratis og uforpligtende

Billede af Kristeligt Dagblads avis
Persondatapolitik og cookies

Alt fra Kristeligt Dagblad

  1. k.dk​
  2. religion.dk​
  3. kristendom.dk​
  4. etik.dk​
  5. pilgrimsvandring.dk​
  6. bogbasen.dk​
  7. hjertedating.dk​
  8. foredragslisten.dk​
  9. eftertanke.dk​
  10. mindet.dk​
  11. kirku.dk​