Prøv Kristeligt Dagblad gratis i 4 uger


Send artiklen Min muslimske kæreste er gravid - bør jeg konvertere? til din ven.
Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Min muslimske kæreste er gravid - bør jeg konvertere?

"Jeg har i årenes løb mødt og hørt om en del danske mænd i din situation, der vælger at konvertere til islam mere eller mindre pro-forma, men altså for at gøre familie og bekendtskabskreds glade," skriver foredragsholder, forfatter og muslim Aminah Tønnsen.

- Foto: Bertrand Bechard / colourbox.com

Svaret giver udtryk for panelistens holdning
Religion.dk har inviteret religionsforskere og repræsentanter fra forskellige religioner og religiøse grupperinger til at besvare de spørgsmål, som sendes til "Spørg om religion". Alle svar i "Spørg om religion" giver udtryk for panelisternes egen holdning, ikke for hvad religion.dk mener.
flexblock
6 debatindlæg Hold mig opdateret

I sidste ende er det et samvittighedsspørgsmål, som du skal leve med, svarer muslimske Aminah Tønnsen

Spørgsmål:

Kære Aminah

Det er sådan, at jeg har en kæreste. Vi har været sammen i et godt stykke tid, og jeg har først fået at vide, at hendes religion er islam, men hun bærer ikke tørklæde, og hendes familie virker ikke så troende.

De beder ikke. De fejrer jul for at tilpasse sig vores samfund her i Danmark. Min kæreste har trodset mange love i deres religion, da hun og jeg har været sammen en del gange, altså rørt hinanden.

Hun er så blevet gravid ved et uheld, og nu efter jeg fik at vide, hun havde den tro (islam), har hun spurgt, om jeg vil konventere til islam, da vi har snakket om at beholde barnet, men der er bare en del af den tro, som jeg ikke rigtigt går ind for. Og jeg ved, at man skal giftes, hvis barnet skal være ægte. Det skal lige siges, at hun kun er 17 år, og jeg er tre år ældre.

Annonce
Hvad sker der for mig, hvis jeg som kristen konverterer til islam?
Ville jeg blive acepteret i den religion? Ville de acceptere, at vi har et barn? Hvad hvis forholdet ikke holder? Hvad bliver jeg udsat for, hvis jeg skal konvertere?

Med venlig hilsen
RHJ

Svar:

Kære RHJ

Det er ikke usædvanligt, at fødte muslimer i en periode overtræder mange af deres tros regler for god opførsel for på et eller andet tidspunkt at vende tilbage med et ønske om at gøre tingene på den rigtige måde.

Ifølge traditionel islam kan en muslimsk kvinde ikke gifte sig med en ikke-muslim, og det er noget, man i mange familier holder meget strengt på, selvom man måske ikke tager andre leveregler så højtideligt.

Jeg har i årenes løb mødt og hørt om en del danske mænd i din situation, der så vælger at konvertere til islam mere eller mindre proforma, men altså for at gøre familie og bekendtskabskreds glade. Det vil gøre mange ting lettere for jer. Det gælder jeres fælles fremtid, men er jo i sidste ende et samvittighedsspørgsmål, som du/I skal leve med.

Jeg har kendt nogle, der med tiden bliver rigtig glade for islam, mens andre ikke gør mere ud af det efterfølgende. Det er helt og holdent op til dig. I denne artikel kan du læse, hvorledes det rent praktisk foregår, når man vil konvertere. Jeg vil lige tilføje, at det ikke er obligatorisk for mænd at blive omskåret, og at det rent faktisk kun er ganske få af dem, der vælger islam som voksne, der bliver omskåret.

I skal så tage stilling til, om I udelukkende vil få foretaget en såkaldt islamisk vielse, som ikke har nogen som helst juridisk gyldighed, og som betyder, at I i forhold til dansk lov blot er samlevende - eller om I (også) vil blive viet med borgerlig gyldighed, så I er gift ifølge dansk lov.

I tilfælde af, at forholdet ikke holder, så er der ifølge dansk lov helt klare retningslinjer for separation og skilsmisse, for børnebidrag, forældremyndighed og så videre. Udenlandske myndigheder skal ifølge internationale konventioner acceptere ægteskab og skilsmisse indgået ifølge dansk lov, det gælder også domsafsigelser vedrørende forældremyndighed.

Det sker dog ofte, at man i indvandrerkredse også forventer skilsmisse hos en imam for, at det skal være 'helt rigtigt'; men juridisk set er det ikke nødvendigt, fordi en såkaldt islamisk vielse ikke har nogen som helst juridisk gyldighed, hverken her i landet eller i de muslimske lande.

Når du har fremsagt trosbekendelsen, skal muslimer principielt anerkende og acceptere dig som muslim; men der vil altid være nogle, der mener, at fødte muslimer er bedre muslimer end konvertitter; men det skal du ikke tage dig af. Din tro er en personlig sag mellem dig og Gud.

Du skriver, at der er en del i islam, som du ikke kan gå ind for. Prøv at finde en god introduktion til islam på biblioteket, eksempelvis min "Tror muslimer at jorden er flad? 100 spørgsmål om islam i det 21. århundrede" (Gyldendal 2006) - eller gå ind på min hjemmeside.

Du vil sikkert få nogle svar, som er ganske anderledes end i medierne, der meget tit spiller på forargelsen og på det sensationelle.

Med venlig hilsen
Aminah Tønnsen
Forfatter, foredragsholder og muslim
Fortsættes på næste side »
Læs hele artiklen 1 | 2 | 3

FACEBOOK: Bliv ven med religion.dk

Hold mig opdateret

Trådet overblik  |  Fladt overblik

Sælg ikke din førstefødselsret

Futte, publiceret d.04/08 10:27 (for 10 mnd. siden)
Læs artiklen bag debatten her: Min muslimske kæreste er gravid - bør jeg konvertere?
Kære RHJ.

Hvis du er et menneske, som er konfirmeret og døbt i Folkekirken og, i øvrigt, ikke har nogen erfaring med troen, eller kender til, at Gud rent faktisk er Levende, så kan det godt virke som en ganske lille ting, at skulle vælge mellem kærligheden til den pige du elsker og det bedste for jer og jeres, forhåbentlig, fremtidige barn og lille familie og så en Gud du aldrig har mødt, eller kendt.

Men......, Gud findes!

Og Hans navn er: Jesus Kristus.

Hvis du fravælger Ham og konverterer til Islam, så er du lige pludselig kommet under Loven. Det betyder at du, for at kunne blive frelst og for at kunne leve evigt, sammen med Gud, skal overholde alle 10 Bud, som Moses fik med ned fra Bjerget, samt de 613 øvrige Bud, som Moses fortæller os om. - For at kunne arve evigt liv.

Og hvad værre er. Bibelen siger, at de, der lever under Loven, lever under forbandelsen. Du kan læse om det i Bibelen.

Hvordan kan jeg nu sige/påstå, at Guds navn er Jesus Kristus? Det kan jeg, fordi Han selv har sagt det:

Johannes Evangeliet kap.17: Hellige fader, hold dem fast ved dit navn, det du har givet mig, for at de kan være ét ligesom vi. v12 Da jeg var sammen med dem, holdt jeg dem fast ved dit navn, det du har givet mig.

Du bør ikke tage let, på den gave du har fået af Gud, nemlig at Jesus ved at lade Sig korsfæste for dig, har påtaget Sig al den skyld og skam, du bærer og derved har taget den straf du skulle have haft.
Læs om Esau og Jakob. Esau blev en forbandelse, alene fordi han valgte et måltid mad, frem for sin førstefødselsret.

Men valget er dit. Jeg håber du vil forblive et menneske, som tror på at Jesus Kristus virkelig er Guds enbårne Søn og at Han døde for dig og mig, samt genopstod for os. Og jeg håber at din kæreste og kommende kone, samt barn, vil kunne leve med at du har den tro.

Held og lykke fremover og Gud velsigne jer.
Del Link

Islam betyder underkastelse

Bent L., publiceret d.04/08 12:34 (for 10 mnd. siden)
Læs artiklen bag debatten her: Min muslimske kæreste er gravid - bør jeg konvertere?
Hvorfor dog underkaste sig frivilligt for at tækkes en svigerfamilie. Det er første skridt til rodløshed og til et skråplan, hvor du risikerer at skulle leve op til at være så muslimsk som muligt. Du kan miste din danske familie, mange danske venner og bekendtskaber. Da journalisten Rushi Rashid giftede sig med journalisten Jens Højbjerg, fortalte de, at der var så dejligt, at han konverterede efter krav fra svigerfar. Et par dage efter gik hans bror frem og fortalte, hvor ondt det havde gjort på farmor og farfar, at de ikke måtte passe børnebørnene, for de sikkert gav dem svinekød, og i øvrigt sikkert heller ikke ville overholde de mange koranforskrifter. Så mit bedste råd er, at du ikke bør konvertere.
Del Link

Læs og studer!

Mads, publiceret d.04/08 12:44 (for 10 mnd. siden)
Læs artiklen bag debatten her: Min muslimske kæreste er gravid - bør jeg konvertere?
Kære RHJ

Brug din danske skolegang til at resonere dig frem til om gud eksisterer eller ej. Du har jo haft fysik Læs den danske grundlov og studér hvorledes vores samfund er nået til det, det er nået til - frihed, demokrati, den enkeltes ansvar for egne handlinger osv...

Læs derefter biblen og koranen og sammenhold så det hele.

Jeg kan komme med nok så mange facts om hvorledes verden rent faktisk hænger sammen, men hver gang jeg siger at gud ikke eksisterer (som Futte fx siger han gør) så gør det mig til den "negative". Vi mennesker kan sagtens finde ud af at opføre os ordentligt uden en gud.

Hvis din muslimske svigerfamilie bruger ukvalificerede argumenter for at se ned på dig, så siger det mere om dem end dig. Jeg mener ikke du skal please og konvertere, hvis du mener det du går ind til er noget du kvalificeret kan argumentere imod. Det er ikke et samvittighedsspørgsmål - det er et spørgsmål om at man ikke underkaster sig gruppepres og dogmatisk tro.

Hvis det du selv siger at din svigerfamilie ikke tager det så højt, så er det nok ikke nødvendigt at du konverterer - hvis de derimod gør... så stakkels dig
Del Link

konvertere pro forma?

lisbet foss, publiceret d.04/08 19:55 (for 10 mnd. siden)
Læs artiklen bag debatten her: Min muslimske kæreste er gravid - bør jeg konvertere?
at konvertere pro forma - uha uha...
at konvertere som 20-årig - neej...
at konvertere i forb. med en kommende svigerfamilie som er muslim-light: hvorfor dog...
nej hvorfor ikke få en god almindelig hverdag til at hænge sammen, med kone og sit barn - om man nu gifter sig eller ikke...
man er døbt og konfirmeret - jamen du godeste, hvilken rigdom ligger ikke dér og venter på at blive lukket op for...
Del Link

Min muslimske kæreste er gravid - bør jeg konvertere?

Bjørn, publiceret d.07/08 21:45 (for 10 mnd. siden)
Læs artiklen bag debatten her: Min muslimske kæreste er gravid - bør jeg konvertere?
Kære RHJ,

En anden læser skriver til dig under titlen "Læs og studer!". I sit svar til dig anbefaler han dig bl.a. at læse Biblen og Koranen og sammenholde det med, hvad du ellers har lært i skolen og andre steder. - Det er ikke en nem lille opgave, du der bliver sat på.

For længe siden faldt jeg over et indlæg, som giver en god introduktion til Koranen. Du finder det i denne blog:

http://blogs.jp.dk/setfrahoejre/2010/02/25/sadan-skifter-man-en-befolkning-...

Søg i læserbrevene, der følger efter artiklen. Søg efter:

B. Mofoe, Århus | Skrevet: 26. feb 10 kl. 11:20

Hans indlæg starter med følgende:

"Jeg starter med en undskyldning! Dette indlæg hører rettelig hjemme i Yildiz Akdogans seneste tråd. Imidlertid er indlægget sat på moderation."

Lad dig ikke forvirre.... lidt længere nede giver han en let fattelig hjælp til, hvorledes Koranen skal læses og forståes.

Håber det hjælper dig en lille smule i din nuværende lidt komplicerede situation.
Del Link

Ærlighed varer længst - også i ægteskabet

Broby, publiceret d.21/08 04:57 (for 9 mnd. siden)
Læs artiklen bag debatten her: Min muslimske kæreste er gravid - bør jeg konvertere?
At konvertere er også at vie sig, bare til et livssyn i stedet for til et menneske. Det skal man tage meget alvorligt, fordi det skaber et helt net af forventninger rundt om én fra hele omverdenen. Som kan give identitetsforvirring og andre problemer.

Men værre end det er jo, hvis du ikke har lov til at være dig selv imellem dine nærmeste. Det er en universelt naturlig og rigtig forventning til andre mennesker, og mest af alt dem, man skal være i familie med, at de *accepterer én, som man virkelig er*. Ellers kommer du jo i den situation, at du hele tiden skal spille en rolle. Og det blokerer for kærlighed. Du kan dermed komme til at ofre netop det, du konverterede for - det åbne og ægte i forholdet mellem dig og din dame.

Endnu en ting: Hvad med barnet? Skal det være muslim? Måske gør du det lettere for barnet at vælge sit eget ståsted frit, hvis du også er dig selv fra start til slut.

Jeg kommer til at tænke på Kristina Aamand, som ikke selv er muslim, men er gift med én, og opdraget som muslim. Hun må jo så have erfaringen med at leve i en muslimsk familie som ikke-muslim, og blive accepteret alligevel. Du kunne jo kontakte hende og få en sludder om det?

Se også artiklen "Far er muslim - mor spiser svin" her på Kristeligt Dagblad.
Del Link

flexblock

Stil dit eget spørgsmål til religion.dk

Kategori (vælg en af de nedenstående kategorier) *

*

*

*

NB: Alle felter med * skal udfyldes
flexblock
splitblock
flexblock
splitblock
flexblock

Stil et spørgsmål

Kategori*

*

*

*

NB: Alle felter med * skal udfyldes
flexblock
flexblock
splitblock
flexblock
flexblock

Nyhedsbrev

flexblock

flexblock
flexblock

Prøv Kristeligt Dagblad gratis i 4 uger

Prøv os i 4 uger – gratis og uforpligtende

Billede af Kristeligt Dagblads avis
Persondatapolitik og cookies

Alt fra Kristeligt Dagblad

  1. k.dk​
  2. religion.dk​
  3. kristendom.dk​
  4. etik.dk​
  5. pilgrimsvandring.dk​
  6. bogbasen.dk​
  7. hjertedating.dk​
  8. foredragslisten.dk​
  9. eftertanke.dk​
  10. mindet.dk​
  11. kirku.dk​