Prøv Kristeligt Dagblad gratis i 4 uger


Send artiklen ”Hjælp til kristne skal ikke skade muslimer” til din ven.
Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

”Hjælp til kristne skal ikke skade muslimer”

Vi har i disse dage kunnet glæde os over, at talrige dialoggrupper ud over Egypten har været i stand til at dæmpe gemytterne, fortæller generalsekretær i Danmission Mogens Kjær.

- Kristian Djurhuus.

3 debatindlæg Hold mig opdateret

Fint med politisk opmærksomhed på forfølgelse af kristne i Mellemøsten. Men hjælpen skal ikke tage et islamkritisk udgangspunkt, mener generalsekretær Mogens Kjær

I lyset af drabet på 21 dræbte kristne koptere i Egypten nytårsnat, har Dansk Folkeparti krævet dansk politisk fokus på kristenforfølgelse i Mellemøsten.

Religion.dk har spurgt generalsekretæren i Danmission, som blandt andet arbejder i Egypten, Mogens Kjær: Mener du, at Danmark og danske politikere har en særlig grad af forpligtelse på at hjælpe og sætte fokus på forfulgte kristne?

Mogens Kjær svarer:

Jeg synes, det vil være fint, hvis der kommer mere politisk opmærksomhed på den diskrimination og forfølgelse, der sker af kristne mange steder i verden.

Vilkårene for de kristne flere steder i Mellemøsten har gennem mange år været så vanskelige, at det har resulteret i stor migration fra området. Så politisk arbejde for at kristne kan leve i fred og med fulde borgerrettigheder alle vegne, vil være rigtig godt.

Annonce
Det er dog vigtigt, at man fra dansk side ikke kæmper for kristnes rettigheder ud fra ønsket om at skade muslimerne. Indsatsen skal altså ikke være foranlediget af Dansk Folkepartis islamkritiske linje, men af et ønske om, at alle skal kunne leve i fred med hinanden med lige rettigheder – også religiøse – og med muligheder for at forsørge sig selv.

Dialoggrupper har dæmpet gemytterne
I Egypten, hvor de sidste drab på kristne fandt sted uden for en kirke i Alexandria, støtter Danmission sammen med en evangelisk koptisk partner (CEOSS) et meget omfattende projekt, som netop drejer sig om dialog og fredelig sameksistens mellem kristne og muslimer.

Og vi har i disse dage kunnet glæde os over, at talrige dialoggrupper ud over Egypten har været i stand til at dæmpe gemytterne, holde hævntørsten i ave og holde fast på, at kristne og muslimer naturligvis kan leve fredeligt sammen.

Det er et projekt, der er støttet af Danida, som i denne forbindelse og i forbindelse med meget andet af Danmissions udviklings- og dialogarbejde helt forstår, at religion og dialog er væsentlige faktorer, hvis der skal finde udvikling sted, og hvis mennesker skal kunne leve fredeligt sammen.

Mogens Kjær er generalsekretær i Danmission.

FACEBOOK: Bliv ven med religion.dk

Hold mig opdateret

Trådet overblik  |  Fladt overblik

Hvordan kan hjælp skade?

Broby, publiceret d.07/01 18:18 (for 1 år siden)
Læs artiklen bag debatten her: ”Hjælp til kristne skal ikke skade muslimer”
Kære Mogens Kjær:

Du skrev: "Det er dog vigtigt, at man fra dansk side ikke kæmper for kristnes rettigheder ud fra ønsket om at skade muslimerne."

Jeg forstår ikke, hvad du mener? Hvordan skulle hjælp til de kristne kunne skade muslimerne?

Jeg synes, det er en meningsløs og ukonstruktiv tankegang at lancere?

Jeg mener - det drejer sig i det givne tilfælde om en opfordring at skabe mere respekt for en forfulgt gruppes basale menneskerettigheder. Hvordan kan dialog omkring et sådant emne skade muslimer (eller nogen anden gruppe)?

Også muslimske mennesker har jo kun glæde af at respektere andre - uanset tro - som deres brødre og søstre, og regne deres liv for ligeså meget værd som deres egne. Kun sådan kan man leve med fred i sindet.

Intet menneske (troende eller ej) kan have det godt med sig selv, hvis det ser ned på, truer eller forfølger andre mennesker.

Så at påtale religiøs forfølgelse og at forsøge i stedet at inspirere til tolerance - kan da kun gavne alle parter.
Del Link

Hvordan kan man undgå risikoen for at kritisere Islam?

Bjørn, publiceret d.08/01 13:32 (for 1 år siden)
Læs artiklen bag debatten her: ”Hjælp til kristne skal ikke skade muslimer”
Indsatsen skal altså ikke være foranlediget af Dansk Folkepartis islamkritiske linje, men af et ønske om, at alle skal kunne leve i fred med hinanden med lige rettigheder – også religiøse – og med muligheder for at forsørge sig selv.


Hvordan kan man undgå at kritisere Islam, når overgrebene mod de kristne sker i Islams navn?

At involvere Dansk Folkeparti i denne sammenhæng er useriøst. DF har ikke gjort andet end at kalde en spade for en spade.
Del Link

Sv. Hvordan kan hjælp skade?

Mogens, publiceret d.12/01 14:38 (for 1 år siden)
Læs artiklen bag debatten her: ”Hjælp til kristne skal ikke skade muslimer”
Kære Broby
Du spørger hvordan hjælp til kristne skulle kunne skade muslimer? Det kan den i og for sig heller ikke. Når jeg alligevel skriver det, er det fordi det er Dansk Folkeparti der retter søgelyset mod forfølgelse af kristne. Og hvis Dansk Folkeparti gør det med rene hjerter i et forsøg på at få bremset forfølgelse af kristne, så er det jo godt. Der er bare det ved det, at Dansk Folkeparti generelt er båret af antimuslimske følelser og bruger enhver sag til at sætte islam i et dårligt lys. Således sikkert også nu. Ellers er jeg helt enig med dig i, at alle forsøg på at vi alle, uanset hvilken religion vi følger, skal leve sammen i tolerance og gensidig respekt, vil gavne os alle.
Mogens Kjær
Del Link

flexblock
flexblock
splitblock
flexblock

Stil et spørgsmål

Kategori*

*

*

*

NB: Alle felter med * skal udfyldes
flexblock
flexblock
splitblock
flexblock
flexblock

Nyhedsbrev

flexblock

flexblock

Prøv Kristeligt Dagblad gratis i 4 uger

Prøv os i 4 uger – gratis og uforpligtende

Billede af Kristeligt Dagblads avis
Persondatapolitik og cookies

Alt fra Kristeligt Dagblad

  1. k.dk​
  2. religion.dk​
  3. kristendom.dk​
  4. etik.dk​
  5. pilgrimsvandring.dk​
  6. bogbasen.dk​
  7. hjertedating.dk​
  8. foredragslisten.dk​
  9. eftertanke.dk​
  10. mindet.dk​
  11. kirku.dk​