Alle har syndet og har mistet herligheden fra Gud.
Sådan siger Romerbrevet.
Og i 1 Korinterbrev 15.v45 Således står der også skrevet: »Det første menneske, Adam, blev en levende sjæl,« den sidste Adam blev en ånd, der gør levende. v46 Men det åndelige legeme er ikke det første, det er det sjælelige, dernæst kommer det åndelige. v47 Det første menneske var af jord, jordisk, det andet menneske er fra himlen. v48 Som det jordiske menneske var, sådan er også de jordiske, og som det himmelske menneske er, sådan skal også de himmelske blive. v49 Og ligesom vi har båret det jordiske menneskes billede, skal vi også bære det himmelske menneskes billede.
Læser man Romerbrevet 5, kan man se følgende:
Altså: Ligesom en enkelts fald (Adam) blev til fordømmelse for alle mennesker, sådan er en enkelts retfærdige gerning (Jesus Kristus) også blevet til retfærdighed og liv for alle mennesker.
Grunden til at jeg tager disse linier fra Bibelen, er at man må forstå Guds Ord, for at kunne forklare et så enkelt og naivt spørgsmål, som der er stillet.
Adam og Eva bar Guds herlighed, inden de spiste af æblet og valgte af blive ulydige mod Gud.
Jesus var lydig mod Gud og genvandt herligheden ved Sin lydighed. - På trods af ydmygelse, pisk, hån og korsfæstelse.
I Paradis, altså Himlen, er der ingen der har sex!
Hvorfor kan du så spørge, har de ikke sex?
Fordi den kærlighed, der er i Himlen, er en ren og ikke-kødelig, eller ikke selvisk, om du vil, kærlighed.
Mennesker har sex, for at forplante sig, men også af egoistiske, selv-tilfredsstillende grunde.
Gud er hævet over kød. Han er Ånd.
Men det er svært at forklare og du er nødt til at kende Gud, for at vide, eller forstå, hvad det er, jeg forsøger at fortælle.
Jesus gik her på jorden, for at lære os mennesker, ikke at lade os styre af vort ego og vort "kød". (Vort selv)
Det forsøgte Han, fordi historien og virkeligheden jo kun alt for tydeligt viser os, hvad der sker, når vi mennesker lader os styre af vort ego. Det fører til krig, død og ødelæggelse af både naturen, dyrene og hinanden.
Vi skal, derimod lade os styre af Guds Ånd, som Han har lagt i os. (Du kan kalde den samvittighed, for det er den, jeg taler om)
Men det vil vi jo, som bekendt, ikke.
Vi er, af naturen, ulydige børn. - Vil selv! Kan selv!
Og derfor har vi mistet herligheden fra Gud.
Men vi har et liv, til at genvinde, eller generhverve den. Hvis vi vil!
Valget er vort eget.
Jesus siger det sådan her: "Den der vil følge Mig, skal fornægte sig selv og tage sit daglige kors op" Og bibelen beskriver det således:
Skønt han var søn, måtte han lære lydighed af det, han led.
Og i Filipperbrevet står der:
I skal have det sind over for hinanden, som var i Kristus Jesus,
v6 han, som havde Guds skikkelse,
regnede det ikke for et rov
at være lige med Gud,
v7 men gav afkald på det,
tog en tjeners skikkelse på
og blev mennesker lig;
og da han var trådt frem som et menneske,
v8 ydmygede han sig
og blev lydig indtil døden,
ja, døden på et kors.
v9 Derfor har Gud højt ophøjet ham
og skænket ham navnet over alle navne,
v10 for at i Jesu navn
hvert knæ skal bøje sig,
i himlen og på jorden og under jorden,
v11 og hver tunge bekende:
Jesus Kristus er Herre,
til Gud Faders ære.
Med andre ord. Herlighed er noget vi, som mennesker, skal arbejde på at genvinde. Men det kræver, at man er lydig mod Helligånden og siger nej tak, til at det, verden vil tilbyde af fristelser, løgn og bedrag.
Og denne "Vej", er en vej, som kun få finder.
Jesus siger det selv: "Jeg er vejen, sandheden og livet" - Eller på lægmandsprog: "Som jeg gjorde, er sandheden. Og det fører til det evige liv".
Valget er vort. Vil vi vende om og gå bort fra vores egoisme og ulydighed og arbejde på at genvinde herligheden, eller vil vi fortsætte vores ulydighed og ende i fortabelse?
Nu ved jeg godt, at der vil være mange, som bliver lettere forarget, for de troede at det var nok, at være døbt og konfirmeret. Det siger Luther jo.
Men jeg er ked af at skuffe dem. de har glemt at læse hele Bibelen.
Jo, vi er retfærdiggjort af tro. Og ved at tro på Jesus Kristus, bliver vi børn af Gud.
Men der er en vandring at gå. - I lydighed mod Helligånden. Og går man ikke denne vej. Eller synder man, efter at man er døbt og konfirmeret. - Og får man ikke tilgivelse for sine synder......., så har man et stort problem.
Jesus gik vejen.
Vil du?