Demonstrationer i Tunis giver håb
Situationen i Tunis i disse dage giver mig forhåbninger om, at der er ved at ske en ændring, at det vi ser, er begyndelsen på nævnte paradigmeskifte. Demonstrationerne er relativt fredelige, og selv politiet og militæret protesterer nu på samme side som befolkningen.

Det, der giver grund til optimisme, er netop den måde demonstrationerne foregår på. For hvordan kan man håbe på et bedre samfund, hvis man opnår magten ved vold? Det tror jeg simpelthen ikke på kan lade sig gøre.

Det vi ser her, giver mindelser til den Orange revolution i Ukraine, hvor regeringsstyrkerne ikke kunne få sig til at skyde uskyldige, ubevæbnede og fredelige demonstranter ned på åben gade. En nogenlunde fredelig, folkelig opstand, hvor størstedelen af volden kommer fra regeringens side, er det eneste rigtige middel mod en korrupt og diktatorisk regering.

Jeg er ikke blind for, at mange tunesere har mistet livet i opstanden mod regeringen, men vil alligevel hævde, at demonstrationerne som udgangspunkt er relativt fredelige.

En sådan fredelig opstand er den eneste vej til et bedre samfund, for man kan ikke opnå fred, hvis man er kommet til magten med vold.

Islamiske diktaturer har brug for en Gandhi
I bedste Gandhi-stil har omkring 800 landsbyboere indledt en 280 km lang protestmarch. Den udgår fra landsbyen Requeb og slutter i hovedstaden Tunis. (Jf. Gandhis 400 km lange march mod havet i fredelig protest mod regeringens saltmonopol.)

Det, de islamiske diktaturstater har brug for, er en Gandhi, en forsonlig menneskerettighedsforkæmper med nok gennemslagskraft til at kunne samle befolkningen i de pågældende lande om en fredelig opstand. En åndelig vejleder, der prædiker tilgivelse, ikke had.

Det er netop sådanne fredelige protester, der virkelig gør en forskel. Det er sådanne fredelige aktioner og opstande, der kan ændre verden. Som Gandhi også sagde, kommer styrke ikke fra fysisk kapacitet, men fra en utæmmelig vilje. Og denne utæmmelige vilje findes hos de islamiske diktaturers befolkning, det er jeg sikker på.

Men for at denne vilje skal gøre en reel forskel i omvæltningen af et samfund fra diktatur til demokrati, er det nødvendigt, at folkets magtovertagelse foregår fredeligt. Derfor bør vi alle tage ved lære af såvel Gandhis og Mandelas kamp for forsoning, for menneskerettigheder og for tilgivelse.

Naser Khader er udenrigs- og integrationsordfører (K) og kommentarskribent ved religion.dk.

Foredrag med Naser Khader kan bookes på Kristeligt Dagblads Foredragsliste.