Det lyder da bare rigtigt spændende Jens Grundahl. Ud fra din artikel her kan jeg udlede at du er et menneske med et åbent sind og jeg glæder mig til at følge din blog.

Megen sandhed er at hente indenfor kristne mystikere, der befinder sig udenfor de kristne hovedtraditioner: Rudolf Steiner (antroposofi), Martinus (Det Tredje Testamente), Helen Schucman (Et kursus i mirakler), og uden at inddrage den sandhed som de repræsentere finder man ikke ind til den sandhed, som Jesus talte om. De har alle tre det til fælles, at de har modtaget åbenbaringer, som peger hen imod det, Jesus talte om, uden at de kommer frem til den samme forståelse af sandheden.

Forskelligheden i de sandhedsåbenbaringer, de tre store træer i mystikerskoven fremlægger, medfører, at de hver især samler sig grupper som fremstår forskellige i forhold til hinanden. Dette gør ikke de åbenbaringer, som er fremført indenfor åndsvidenskaben, mindre værdifulde, men peger hen imod Jesu udsagn om, at vi hver især må åbne os overfor og søge sandheden.

Rudolf Steiner citater:

Selvfølgelig finder vi alle den paulinske kristendoms grundsandheder hos Paulus; den oprindelige kristendom er ikke paulinsk kristendom. Det var Jesus, der rettede den åndelige visdom mod noget, der er inde i mennesket. Det var ved Jesus Kristus, at det guddommelige ord blev kød og har levet blandt os, men det var ikke det guddommelige ord, der interesserede Paulus. Paulus var kun optaget af sine egne åbenbaringen, som ikke var i overensstemmelse med de guddommelige ord, som Jesus havde indviet sine udvalgte disciple i og sendt ud at forkynde om.

Jesus fra Nazaret blev ikke født blot for at skulle dø på korset. Jesus blev født for at bevidstgøre Kristus-bevidstheden i mennesket. Vi kan ikke gennem en forstandsmæssig tilegnelse af menneskekundskaber vække Kristus-bevidstheden i os. Kristus-bevidstheden i mennesket er ikke blevet vækket af Paulus’ gerninger eller af hans beskrivelse af kærlighed, ligesom Kristus-bevidstheden heller ikke er kaldt frem i mennesker gennem den paulinske kristendoms forkyndelse eller virke. Jesus har ikke levet blot for at være Kristus for mennesker; Jesus har levet for at vække Kristus-bevidstheden i mennesket. Jesus udvalgte ikke sine disciple for at sende dem ud som får blandt ulve blot for, at de skulle blive forfulgt og lide, som for Peters vedkommende også blev til korsfæstelsens lidelse blot med den forskel, at han blev korsfæstet med hovedet nedad. Det var Kristus-bevidstheden, Jesus sendte sine udvalgte disciple ud at forkynde om og virke med. Kun igennem den sandhed, som Jesus indviede sine udvalgte disciple i og sendte dem ud at forkynde om og virke med, kan Kristus-bevidstheden vækkes i mennesket.

Jesus talte om, at vi skal våge, bede og søge sandheden, for Gud er ånd og sandhed, og den, der beder til Gud, skal bede i ånd og sandhed. Ved at være vågne sikre vi, at vi i vor søgning bevarer retningen mod den evige guddommelige sandhed. Ved at bede i ånd og sandhed åbner vi os overfor og gør os modtagelig for Guds sandhedsåbenbaringer som vækker Kristus-bevidstheden i os. Ingen kan nå frem til Kristus-bevidsthed uden, det er givet af Gud. Ved at søge den guddommelige sandhed retningsstyrer vi vor søgning mod den evige guddommelige sandhed. Kristus er vejen og sandheden, og ingen kommer i opstandelsen til Gud uden gennem Kristus-bevidsthed.

At Paulus havde forståelse for den sande Kristus-kærlighed, er en illusion, som ikke er i overensstemmelse med hans gerninger. Paulus havde kundskabets ord i sin magt, og det misbrugte han til det yderste. Når Rudolf Steiner fremhæver Paulus til skyerne, er det fordi, at han ligesom Paulus også kun var optaget af Kristus-ånden og ikke af Kristus-bevidstheden. Kristus-bevidstheden blev vækket i mennesket ved Jesu Kristi opstandelse, men der blev ikke født et nyt uforkrænkeligt legeme i den forbindelse; den guddommelige ånd i mennesket, der gør levende, har eksisteret i mennesket, siden mennesket blev skabt, men først ved Kristi opstandelse var denne guddommelige menneskeånd modnet til at kunne modtage impulsen til Kristus-bevidstheden, som siden har bevirket udviklingen af kærligheden i mennesket. Kærligheden i mennesket udvikler sig ikke på grundlag af de forstandsmæssige menneskekundskaber, men alene igennem forståelsen af den guddommelige sandhed, som Jesus Kristus talte om. Kun igennem denne sandhed bringer mennesket sig i det rette forhold til Kristus og får vækket Kristus-bevidstheden i sig. Den oplevelse, Paulus havde ved Damaskus, var, at Kristus udefra greb ind i Paulus’ bevidsthed for at ændre hans forfølgelse af de kristne, og den Kristus-oplevelse, mennesket fra det tyvende århundrede vil opleve, er en indefra opstået Kristus-bevidsthed, som er meget forskellig fra Paulus’ Damaskus-oplevelse. Hvor mennesket fra det tyvende århundrede når frem til Kristus-bevidsthed gennem lutring af sjælen, forblev Paulus i sine egne ideer og Kristus-forståelse. Paulus, der var åndsbevidst, viste, hvad Kristus-ånden bar i sig, og derfor kunne han sige: ”Ikke jeg men Kristus i mig”. Problemet med Paulus er blot, at han ikke havde Kristus-bevidstheden i sig, og derfor var han i sine gerninger styret af sit magtbegær og ikke af den kærlighed som Kristus-bevidstheden indeholder.

Fred og alt godt
Peter

Det største KRUMSPRING, nogensinde set på debatten (hvor er det Jesus hviskede sine disciple i ørerne i enerum pludselig blevet af?????)

magen til KRUMSPRING og fordrejninger og manipulation og ja løgn bliver det til når du fordrejer 180 grader igen og igen og en sådan adfærd om Paulus og Steiner finder vi kun hos dig Peter Rubæk.

Du sætter dit liv (din samvittighed), din ære og din person og din bevidsthed, din ånd, på spil, med disse dine manipulationer og 180 grader fordrejninger, om Steiner og Paulus.

Godt det ikke er mig, der skal leve på en manipulation og fordrejninger 180 grader så det ender op med at være det modsatte der er sandt af hvad du siger om Paulus.

Du dør og udånder og lever og ånder i disse dine fikse fanatiske forvrængninger og 180 grader fordrejninger om Paulus.

Jeg dør og udånder og lever (ånder) i Kristi ånd/bevidsthed fordi jeg læser hvad Steiner skriver og hvad Paulus skriver.

Jeg har ren samvittighed overfor Gud og Kristi rene ånd og bevidsthed og sind,,, og jeg har virkelig ikke brug for at lyve og manipulere (om hverken Steiner eller Paulus); men stakkels stakkels dig, det må du jo have, du må jo ikke kunne leve uden din dødelige kødelige sindsforvirring som du prædiker igen og igen.

Det du gør turde jeg simpelthen ikke gøre, min samvittighed (sanddruhed og sandheds ånd) ville slet ikke kunne holde til det, klare det.

Hånden på hjertet jeg har ihvertfald ren samvittighed overfor Gud (jeg prøver af al magt at undgå at fordreje en sag), det har du ihvertfald ikke, ej heller ifølge dig selv.

Men du må jo mene at dine manipulationer og 180 grader fordrejninger, løgne (hvor det er det modsatte af hvad du siger der oftest er sandt) er vigtigere end Kristi ånd, bevidsthed og sind og den rene samvittighed for Gud.


Du skriver:



Det er ikke et spørgsmål om udefra eller indefra, det er hinsides udefra og indefra. Du læser det som udefra og tænker på det som udefra, men derved forstår du overhovedet ikke Pauls Kristusmystik eller Steiner. Men du er ikke den eneste der ikke forstår Kristusmystikken, også såkaldte kristne opfatter det som et barn, som værende udefra. Det er hverken udefra eller indefra, det er hinsides subjekt og objekt spaltningen. Ekim er indefra og det medfører primitiv monisme og subjektivisme. Men Steiner kan sin tyske filosofi, Kant og Goethe, både den tyske idealisme og romantik, og han begår ikke den omtalte fejl som du fabler om. Du er slet ikke på omdrejningshøjde med stoffet Rubæk. Da også derfor du fejllæser både Paulus og Steiner.

Du har fået Paulus på hjernen og du lever og ånder i Paulus (i dine forvrængede ideer og 180 grader fordrejninger, altså løgne om Paulus), mens vi andre der læser Paulus og hvad han skriver lever og ånder i Kristus og har Kristi ånd, bevidsthed og sind, sindelag.

Det er vokset dig over hovedet og har sat sig på hjernen af dig det her, din dødelige kødelige sindstænkning om Paulus. Ingen mennesker kan da blive lykkelige af eller have gavn af hvad du med dit kødelige sind udspekulerer af røverhistorier, manipulationer og 180 grader fordrejninger om Paulus så det oftest er det stik modsatte af hvad du siger der gør sig gældende? Men den knibe plejer du jo at komme fint fri af ved din selvopfundne ide om noget du kalder for Paulinsk kristendom, som slet ikke svarer til Pauls breve, ja endda slet ikke findes hos Paulus, ja ofte går Paulus endda imod det du kalder for paulinsk kristendom.

EKIM er iøvrigt ikke mystik, overhovedet ikke i nærheden af at have at gøre med mystik. EKIM er den ene side af hjernen der arbejder, mens den anden side er lukket ned, og mystik kræver at begge sider af hjernen arbejder sammen. EKIM er det vi alle oplever lige før vi falder i søvn, her hvor kroppen er lammet, passiv handlingslammet, er et menneske i sin subjektivisme, men man er ikke vågen og kritisk bevidst, da kroppen og bevidstheden, jeglegemet er sat ud af funktion, og netop det tillader Steiner ikke. Derfor skrev din trofaste engel Esther også at EKIM har vist sig at være sandt i tilfælde hvor den ene hjernehalvdel var traumatiseret af en blodprop. Men dette har jeg jo påpeget i mange år at EKIM er halvhjernet eller kun til den ene side, til en side, så rendyrket subjektivisme som EKIM skyldes at kun den ene side af hjernen arbejder (åbenbaringsdimensionen er vertikal og er ikke med i EKIM, der er sansebedrag, rendyrket subjektivisme, med jeglegemet sat du af kraft, hvilket ikke er tilfældet under en åbenbaring, ja tværtimod er man her fuldt bevidst og vågen og ved sine fulde fem og det er dette der forstås ved Kristusmystik og ægte Kristen Mystik som hos Bohme og Berdyaev). Netop var hende Helen S. også i trance da hun fik sine diktater, hallucinationer. Netop et forhold Steiner var bevidst om og kritisk overfor som kender af tysk filosofi, hvor man er hinsides subjekt objekt spaltningen. Steiner kalder Kristus for Jeg-legemet, og alene herfra ser vi at han ikke vil godkende den tilstand af subjektivisme og ubevidst (ukritisk) psykisk funktion som EKIM er udsprunget af.

mange kærlige hilsner HansKrist.

PS:


Du skriver:

Ingen kan nå frem til Kristus-bevidsthed uden, det er givet af Gud.


Du er bindegal Rubæk LOL,, det er jo netop hvad Paulus siger igen og igen og sådan hans forståelse af nåden skal forstås (retfærdiggørelsen af tro, altså i Kristus, vores fremmedartede retfærdighed i Kristus, det Guds nådesværk vi er i Kristus (Gud der handler med os), altså at det er Guds værk, givet af Gud den ånd vi vandrer i, og det er det der menes med vores retfærdighed fra Gud i Kristus).

Alt det du kæmper dig frem til at sige uklart, meget uklart, står sort på hvidt hos Paulus og meget, meget, mere klart end dine omveje.

Du har hele tiden sagt at det var Jesu lære det alene kom an på, det Jesus havde hvisket til sine disciple i enerum, nu siger du pludselig som Paulus siger overalt:



Dette er jo Pauls kongstanke og det har religionshistorisk er verdenskendt for og sådan du skal forstå hans Kristusmystik, vores iklædning Kristus.




Nu har Vang og mig efterlyst denne dimension hos dig, at få Gud med ind over som hos Paulus, og du har benægtet og benægtet at dette var nødvendigt, og pludselig her flere år efter serverer du det så på et sølvfad for os. Du er sgu ikke helt normal at drøfte med og debattere med. Ej heller Thomas Visdom vil ha Gud med ind over, har ikke brug for Gud i sit liv, direkte som handlende i sit liv, som det sker overalt hos Paulus i forbindelse med hans Kristusmystik, hvor det er kernen. Også derfor dig og thomas visdom har været så rørende enige på det punkt.




Netop derfor Rudolf Steiner skriver fra bogen Apokalypsen:




Sådan måtte det være. Thi det betydningsfulde er ikke, hvad Kristus Jesus lærte, men hvad han gav menneskeheden. Hans opstandelse betyder, at der fødes et nyt led i menneskenaturen, et uforkrænkeligt legeme.

Som der gives et fysisk legeme, således gives der også et sjæleligt legeme og et åndeligt legeme (svarende til at vi har Guds ånd, Ånden at vandre i, i forbindelse med dette herlighedslegeme, denne vores skikkelse og tilstand). Paulus siger overalt at det er Guds værk, så det vi er i Kristus er Guds nådesværk, og ikke vores eget værk, det er i kraft af Gud.


Vores fremmedartede retfærdighed fra Gud i Kristus, betyder jo ikke at vores gerninger er uden betydning, men det betyder at vi har noget i vores liv der skyldes Guds værk med os, fx Kristi ånd og Kristi bevidsthed og Kristi sind og Kristi tanker, er Guds værk ifølge Paulus, er noget vi har fordi Gud er kommet nær i vores liv og handler i vores liv, altså vi er det givet af Gud, i Gud Søn, Kristus. Og der er ikke mindre Gud i Sønnen (i Kristus) end der er Gud i Faderen og end der er Gud i Ånden.

Og Gud Søn, Jesus Kristus, er ikke en udefra åbenbaring eller en indefra åbenbaring, det er som Jesus siger det til Peter og som det var for Paulus på vej til Damaskus, en åbenbaring oppefra Gud, altså vertikalt. Og om noget er udefra eller indefra er en horisontal dualisme, det som Paulus henfører under det sjælelige og som vi i dag har under det psykiske, her taler vi om udefra (noget vi sanser) og indefra (det psykiske eller sjælelige bevidsthedsmæssige). Både Paulus og Steiner kan deres udefra og indefra stilsikkert og udenad, og der kan du ikke komme og lære dem noget Rubæk, dig der aldrig har beskæftiget dig med åbenbaringsdimensionen, som er hinsides det du forstår ved udenfor og indenfor,, hvorfor også EKIM ikke er kvalificeret til at være med i Kristen Mystik, dertil er denne trancefortælling for subjektiv og dermed primitiv monisme, fordi hende Helen S. ikke har styr på åbenbaringsdimensionen oppefra, from above, der er hinsides din snak om indefra og udefra.

Zizioulas claims that Baptism constitutes an ontological change in the human, making them an ecclesial hypostasis, or a person. This rebirth 'from above' gives new ontological freedom as it is not constrained by the limits of biological existence.

Du har ret i, at Kristus greb ind i Paulus’ liv fra det hinsides, men for Paulus var det ikke noget, der kom indefra fra ham selv, men noget der kom udefra i forhold til ham.

Jeg skal ikke tage den tro fra dig, at du lever og ånder i Kristus og har Kristi ånd, bevidsthed og sind, sindelag fordi du læser Paulus og hvad han skriver. Enhver er jo, som du sikkert ved, salig i sin tro. Uanset hvor mange gange, du læser Paulus’ breve hjælper det dig ikke til at opnå Kristi ånd, bevidsthed og sind, sindelag. Kristus-bevidsthed opnås alene gennem kærlighedens handlinger og Guds åbenbaring af den evige sandhed.

Jeg er enig med dig i, at den paulinske kirkekristendom ikke er det samme, som det Paulus skriver om i sine breve, men det er den paulinske kirkekristendoms forståelse af Paulus’ Kristus-forståelse, der er grundlaget for den paulinske kirkekristendoms forkyndelse om frelse ved Guds nåde for dem, der tror på Paulus’ Kristus-forståelse. Denne frelseforkyndelse er ikke i overensstemmelse med Kristi budskab og lære om, at det er sandheden, der gør mennesket fri.

Jeg er enig med dig i, at det ikke var igennem et bevidst klarsyn, som Rudolf Steiner arbejdede ud fra, at Helen Schucman modtog sine diktater, ligesom jeg er enig med dig i, at Steiner advarede imod ukritisk at tage imod de informationer, der blev fremsendt i en tilstand af trance. Men når det er sagt, så er det nogle stærke psykologiske værktøjer, der er opstået i EKIM.

Forskellen mellem Jesus Kristus og Paulus er den, at Jesus forudsatte kærlighedens handling for at nå frem til opstandelse, hvor Paulus talte om frelse ved Guds nåde alene ved troen. Man skal nok have modtaget Guds åbenbaring for at kunne forstå forskellen på Jesus Kristus og Paulus.

Gud var ikke kun i Kristus, Gud er ved den ånd - der gør levende - i ethvert menneske, og de mennesker, der gennem kærlighedens handlinger har gjort sig værdige til opstandelse, er Guds børn. Hvor finder du hos Paulus denne af Jesus Kristus gennem sine udvalgte disciple meddelte oplysning.

Hvis du ikke har læst det, så kan jeg gøre dig opmærksom på, at Rudolf Steiner ikke ønskede beundrende læsere, der støttede sig til ham som en autoritet, han ønskede sig langt hellere kritiske selvstændige tænkende læsere, der ikke bare accepterede det, han skrev. I den sammenhæng er jeg mere i tråd med Rudolf Steiner end du er.

Fred og alt godt
Peter

lang tid siden jeg har set noget fra din hånd hvor jeg føler du tænker og ikke bare finder på røverhistorier om Paulus, så det vil jeg lige glæde mig over, som følger her:



her tænker du, lovsynger du med din forstand.






Det kom hverken indefra eller udefra, altså indefra Paulus selv eller det udefra der nødvendigvis bliver når der opstår et indefra. Ingen af disse to kategorier kan anvendes og må anvendes.

Det kom oppefra eller fra Gud, from above:

Zizioulas claims that Baptism constitutes an ontological change in the human, making them an ecclesial hypostasis, or a person. This rebirth 'from above' gives new ontological freedom as it is not constrained by the limits of biological existence.

Det vil sige det hverken må være en indefra psykologisk kategori eller sjælelig kategori. Som det ej heller må være noget udefra adskilt os der kommer os i møde objektivt sanseligt. Åbenbaringsdimensionen Kristus er en vertikal begivenhed, og ikke en horisontal begivenhed, og det er kun i forbindelse med det horisontale at der kan være tale om et indefra og udefra, så den problematik er vi hinsides eller supra. Også derfor Paulus kalder det for en ny skabelse, nyskabelsen i Kristus.

Det er korrekt at det ikke udslukker det psykiske liv, det indre liv, men tværtimod bekræfter/beliver/opliver og mangedobler og udstrækker den sjælelige psykiske dimension, det indre menneske (1)*. Det er vores psyke (feminin) der modtager Guds Kærlighed Kristus (maskulin) (2)*.


(1)*:

Om Kristusmystikkens åbenbaringsdimensions indflydelse på det indre menneske, den psykiske eller sjælelige dimension (også sophia og visdommen):

Derfor bøjer jeg mine knæ for Faderen, v15 efter hvem hvert fædrenehus i himlene og på jorden har navn, v16 og beder om, at han i sin herligheds rigdom med kraft vil give jer at styrkes i det indre menneske ved hans ånd, v17 at Kristus ved troen må bo i jeres hjerter og I være rodfæstede og grundfæstede i kærlighed, v18 så at I sammen med alle de hellige får styrke til at fatte, hvor stor bredden og længden og højden og dybden er, v19 og til at kende Kristi kærlighed, som overgår al erkendelse, så I fyldes, til hele Guds fylde nås.

v20 Ham, som formår med sin kraft, der virker i os, at gøre langt ud over alt, hvad vi beder om eller forstår, v21 ham være ære i kirken og i Kristus Jesus i alle slægtled i evighedernes evighed! Amen. Ef 3.


Det er ikke underbevidstheden der er på spil, med drifter og sexualitet og aggression og livslyst, vitalitet (elan vital), der er fortrængt der bryder igennem til os. Men det er overbevidstheden der gemmer på på vores jeg-hed, det billede vi er skabte i, vores højere jeg og identitet, ansigt, derfor bliver det også kaldt for herlighedslegemet. Og dette forhold er epigenetisk og der er ikke et enten indefra eller udefra på spil, for vi er hinsides spaltningen subjekt objekt.

(2)*:

Mænd, elsk jeres hustruer, ligesom Kristus har elsket kirken og givet sig hen for den v26 for at hellige den ved at rense den i badet med vand ved ordet, v27 for at føre kirken frem for sig i herlighed, uden mindste plet eller rynke, hellig og lydefri. v28 Sådan bør også mændene elske deres hustruer som deres eget legeme. Den, der elsker sin hustru, elsker sig selv. v29 Ingen hader jo sin egen krop, men nærer og plejer den, som Kristus gør med kirken. v30 For vi er lemmer på hans legeme. v31 Derfor skal en mand forlade sin far og mor og binde sig til sin hustru, og de to skal blive ét kød. v32 Dette rummer en stor hemmelighed – jeg sigter til Kristus og kirken. v33 Men det gælder også jer, at I hver især skal elske jeres hustru som jer selv, og hustruen skal have ærefrygt for sin mand. Ef 5.

Dette er ikke primært en fortælling om mand og kvinde, men primært en fortælling om Kristus og os, yin og yang, maskuline Kristus og os der modtager Kristus i vores feminine psykiske bevidsthedsmæssige dimension.

Åbenbaringsdimensionen er altid vertikalt oppefra og uden årsager, udenom enhver naturkategori og nødvendighed, da det er en numinous åben frihedsbegivenhed karakteriseret ved newness, nyskabelse. Bagefter tolker vi mennesker det som om det skulle ske med nødvendighed og havde årsager, men det har ingen årsager og skete ikke med nødvendighed, men i numinous frihed.

»Herren« er Ånden, og hvor Herrens ånd er, dér er der frihed. v18 Og alle vi, som med utilsløret ansigt i et spejl skuer Herrens herlighed, forvandles efter det billede, vi skuer, fra herlighed til herlighed, sådan som det sker ved den Herre, som Ånden er. 2 Kor 3.

Denne frihed findes ikke i det psykiske og sjælelige, her gælder nogle love (spør psykologer og psykoanalytikerne og psykiaterne (ja selv EKIM)), der gælder ingen love for en åbenbaringsbegivenhed, ingen determinisme er på spil. I den sammenhæng kunne man godt sige at Gud er lovløs (men Gud og mennesket er lovløse). Også derfor man siger at Gud er kærlighed, fordi Gud ingen love følger og fulgte Gud love var han ikke skaber. Altså Gud og mennesket skaber sammen i lovløshed, fordi det foregår frit og i kærlighed de to mellem. Derfor kan man heller ikke sige til jordiske mennesker at dersom de gør disse og disse gerninger, så bliver de frelste. Man kan stå på hovedet fra morgen til aften og give al sin rigdom til de fattige, det ændrer ikke en disse. Kun Guds Kærlighed Kristus og vores måde at ta imod Kristus, altså svare Gud her, altså vores fødsel i Gud, at vi lader denne kærlighed komme til udtryk i vores liv. At udtrykke og manifestere Guds kærlighed Kristus eller at bringe Guds kærlighed Kristus til udtryk, er vores Kristusiklædning, Kristus der vinder skikkelse i os.

Netop det Fil hymnen udtrykker:

Hvis da trøst i Kristus betyder noget, hvis kærlig opmuntring, hvis Åndens fællesskab, hvis inderlig medfølelse betyder noget, v2 så gør min glæde fuldstændig ved at have det samme sind, ved at have den samme kærlighed, med én sjæl og ét sind. v3 Gør intet af selviskhed og heller ikke af indbildskhed, men sæt i ydmyghed de andre højere end jer selv. v4 Tænk ikke hver især på jeres eget, men tænk alle også på de andres vel. v5 I skal have det sind over for hinanden, som var i Kristus Jesus,
v6 han, som havde Guds skikkelse,
regnede det ikke for et rov
at være lige med Gud,
v7 men gav afkald på det,
tog en tjeners skikkelse på
og blev mennesker lig;
og da han var trådt frem som et menneske,
v8 ydmygede han sig
og blev lydig indtil døden,
ja, døden på et kors.

Fil 2.

han, som havde Guds skikkelse,
regnede det ikke for et rov
at være lige med Gud,
v7 men gav afkald på det,
tog en tjeners skikkelse på
og blev mennesker lig;


mange kærlige hilsner HansKrist.


du skriver:

Forskellen mellem Jesus Kristus og Paulus er den, at Jesus forudsatte kærlighedens handling for at nå frem til opstandelse, hvor Paulus talte om frelse ved Guds nåde alene ved troen. Man skal nok have modtaget Guds åbenbaring for at kunne forstå forskellen på Jesus Kristus og Paulus.


Endnu et af dine forfærdelige konstruerede afsnit.

Du kan ikke sammenligne Jesus Kristus og Paulus, det har Paulus slået fast een gang for alle.

Du kan sammenligne evangelierne og Pauls breve, de er alle forskellige evangelier om Jesus Kristus, forskellige Kristusvidnesbyrd, vidnesbyrd og Gud Søn aspektet ind i verden ved Jesus.

Der er ikke mere Jesus i evangelierne end der er i Pauls breve. Paulus vil fx ikke vide af undfangelsen ved Helligånden og fødslen af en jomfru, men siger at Jesus er et menneske som alle os andre nedefra, biologisk set og historisk set.

Evangelierne er en genre, et skønmaleri. Derfor er fornemmelsen af hvad Jesus stod for politisk også nemmest at finde hos Paulus.

Ved nåde betyder at det er Guds værk at vi frelses, et menneske kan ikke frelse sig selv. Og ved tro, betyder i Kristus. Tro betyder ikke at tro, men betyder i Kristus. Således er der kun frelse i Kristus, altså i inkarnationen og forligelsen (Gud og mennesket (A)*), som er Guds handlende Søn aspekt i forbindelse med os mennesker i verden.

(A)*:

I Kristus er Skaberen selv blevet skabning, er skabningen optaget i Enheden med Skaberen som den førstefødte af en ny skabning. Hvad skulle dog denne inkarnations immanens dog gøre godt for, jo fordi døden skal besejres og det er nu engang Gud og Guds ånd der giver liv. Det er alene det der menes med Guds nåde hos Paulus, altså at det er Gud der frelser os og gir os liv og også går med os i døden i Kristus. Og Kristus går også til de onde og forbryderne der ikke har gjort kærlige gerninger. Guds kærlighed Kristus er ufortjent, hvilket vi ser igen og igen i lignelserne. Det er Guds suveræne afgørelse og ingen mennesker, ingen Rubæk eller andre forfattere skal opstille regler og fortælle at dette og hint, kvalificerer. Spørgsmålet er alene om vi vil ta imod Guds Kærlighed Kristus, om vi vil Kristus, iklæde os Kristus, alle kan vende sig imod Gud her. Gud har ingen magt over mennesker.


Troen er ikke at man kan nøjes med at tro eller lade munden løbe, troen er Kristus selv for Paulus og for Luther og ja alle andre. Troen er altid Kristus tro. Og dette er at være i Kristus, og at være i Kristus kræver at vi iklæder os Kristus. Altså at ta imod Guds Kærlighed Kristus og at lade denne kærlighed komme til udtryk i vores liv. Leve Kristus den Guds kærlighed, lade Kristus, den Guds kærlighed være livet for os, og virke mægtig i vores liv, så vi kun gider tale om det som Kristus eller Guds kærlighed har udvirket og gjort og gør i vores liv, for os.

Hanskrist skrev:
Du er meget navlebeskuende og optage af dine egne ideer. Når jeg skrev: ”at Kristus greb ind i Paulus’ liv fra det hinsides”, så er det et udtryk for, at det var noget der kom oppefra, og når jeg skrev: ”men for Paulus var det ikke noget, der kom indefra fra ham selv, men noget der kom udefra i forhold til ham”, så er det et udtryk for, at det, der kom til ham, ikke var noget, der var opstået ud fra ham selv.


Du taler ud fra din forstandsmæssig menneskekundskaber i din forståelse af ånd, men ånd kan kun forstås ud fra en indlevelse i den i mennesket iboende guddommelige ånd, som gør levende, og som Gud ikke har givet efter mål, og derfor kan vi aldrig nå en fælles forståelse af den i mennesket iboende guddommelige ånd.

Ligesom vi taler om to forskellige ting, når vi taler om ånd, således taler vi også om to forskellige ting, når vi taler om Paulus. Du er optaget af Paulus’ menneskekundskaber, og på grundlag af hans ord gør du ham til en autoritet. Jeg er optaget af Paulus’ gerninger, og på grundlag af hans gerninger betragter jeg ham som en ulv i fåreklæder. Vi kan aldrig blive enige om en fælles forståelse af Paulus; du er optaget af Paulus’ ord om frelse ved troen som det primære og gerningerne som det sekundære; Jeg er optaget af det, Jesus Kristus sendte sine udvalgte disciple ud at forkynde om, hvor gerningerne er det eneste, der værdisætter et menneske, og på det grundlag bliver Paulus med sit kærlighedsbudskab til en ulv i fåreklæder.

Rom 9,30-32: hedninger, som ikke stræbte efter retfærdighed, opnåede retfærdighed, men vel at mærke retfærdighed af tro. Israel derimod, som stræbte efter en lov, der kunne føre til retfærdighed, nåede ikke til en sådan lov. Og hvorfor ikke? Fordi de ikke søgte den af tro, men som om den kunne fås af gerninger.
Rom 11,6: er det ved nåde, er det ikke længere af gerninger; ellers ville nåden jo ikke længere være nåde.

1 Kor 5,1-12: Det er almindelig kendt, at der forekommer utugt hos jer, og det af en sådan art, at den ikke engang forekommer hos hedninger, nemlig at en mand lever sammen med sin fars hustru. Og så er I tilmed indbildske! Burde I ikke snarere være fortvivlede, så han, der har gjort dette, fjernes fra jeres midte? Hvad mig angår, så har jeg, personligt fraværende, men åndeligt nærværende, allerede fældet min dom over den skyldige, som om jeg virkelig var til stede: Han skal, når I er forsamlet i vor Herre Jesu navn, og jeg er åndeligt til stede, med vor Herre Jesu kraft overgives til Satan, så det kødelige kan ødelægges, for at ånden kan frelses på Herrens dag. Jeres stolthed klæder jer ikke. Ved I ikke, at den mindste smule surdej gennemsyrer hele dejen? Rens den gamle surdej ud, for at I kan være en ny dej. I er jo usyret brød, for også vort påskelam er slagtet, Kristus. Lad os derfor fejre festen, ikke med gammel surdej, ikke med en slet og ond surdej, men med rene og sande usyrede brød. I mit brev skrev jeg til jer, at I ikke må have med utugtige mennesker at gøre. Jeg mente ikke i det hele taget utugtige her i verden eller griske mennesker og røvere eller afgudsdyrkere, for så måtte I jo forlade denne verden. Hvad jeg skrev til jer, var, at I ikke må have med nogen at gøre, der har navn af broder, men lever utugtigt eller er grisk eller er en afgudsdyrker eller en spotter eller en drukkenbolt eller en røver. I må heller ikke spise sammen med sådan en. Er det da min sag at dømme dem, der står udenfor? Er det ikke dem, som er indenfor, I skal dømme? Dem udenfor skal Gud dømme. »I skal udrydde den onde af jeres midte.

Paulus’ brev til korinterne har forårsaget megen ondskab i verden.

Fred og alt godt
Peter