Ideen med natkirker går tilbage til kulturbyåret i 1996, da en håndfuld præster og menighedsrådsmedlemmer blev opmærksomme på et natkirke-projekt ved Oslo Domkirke. I dag, næsten 15 år senere, er vi, der var med fra begyndelsen, overraskede over, hvad projektet har ført med sig.

Dengang havde vi slet ikke visioner om, at et budget på 200.000 kr. i 1999, ville få et aktivitetsniveau som i dag, hvor driften alene koster Citykirkernes menighedsråd op mod 2 millioner kroner. Natkirke-udvalget kan med glæde konstatere at behovet for åbne kirker i aften og nattetimerne er til stede, og at dygtige ansatte og frivillige med stor entusiasme udfylder opgaven til glæde for tusinder af kirkegængere. 

Natkirke – for hvem?
Natkirkens mange brugere er mennesker i alle aldre og med vidt forskellige baggrunde. Altså den helt almindelige Københavner, men også turisten som oplever byens rum i de sene aftentimer på en slentretur gennem byen. Spontant drages man af det oplyste kirkerum og den åbne kirkedør. De fleste har ingen eller kun ganske lidt kendskab til folkekirkens almindelige gudstjenester og ritualer.

For mange er det deres første møde med folkekirken siden deres dåb og konfirmation, men som alligevel føler sig godt tilpas i rummet. Nogen har kaldt flere af de besøgende for folkekirkens ”søgende medlemmer”. For mange har natkirken ganske enkelt været en øjenåbner for, hvad folkekirken i dag kan byde på af spændende fællesskaber og gudstjenesteformer. 

Men det generelle billedet er, at det langtfra er entydigt, hvem natkirkerne har den største appel til. Heller ikke fra starten havde vi tiltænkt natkirken en bestemt målgruppe, men blot den vågne borger, som ønsker sig lidt ”ly” eller andagtsro i Herrens hus på sin vej gennem byen. Sådan var det også tiltænkt fra starten; at give det åbne kirkerum fri til brug for andagt og stilhed og lade det særlige rum, som et kirkerum altid er, være den ”prædiken” man tager med sig ud i livet. 

Antallet og typer ændrer sig fra aften til aften og fra natkirke til natkirke. Kun i Trinitats kirke har vi valgt at satse på en bestemt målgruppe, nemlig de helt unge. Men andre er naturligvis også velkommen til at træde ind ad den åbne dør i Købmagergade.  

Selvhjælpsgrupper har i flere år lånt lokaler i Vor Frues kirkes natkirke og deltager også ganske naturligt i mange af arrangementerne i natkirken.  Helligaandskirken, med dens helt ideelle placering midt på Strøget, har måske det størst antal besøgende i løbet af fredag aften. Til gengæld har Domkirkens helt unikke rum og den hyppige åbningstid vel nok den største opmærksomhed.

Hvem finder vej til natkirkerne?
Natkirkernes brugere er danskere i al almindelighed. Det kan være de lidt ”skæve” eksistenser, der som oftest har en ydmyg og blufærdig optræden i kirkerummene. Natkirkens brugere kan være mennesker, der lever i den ofte ensomme og fortvivlede gråzone mellem det såkaldt ’normale’ og ’det lidt skæve’. For alle gælder det, at man i natkirken føler en grundstemning, der kan favne alle uden at træde dem for nær eller være ekskluderende. 

Det er virkelig vores erfaring, at natkirkerne i sin form formidler en nænsom omsorg for forskellige slags sind og religiøsitet. Og at kirkerummenes umælende favntag med Thorvaldsens store Kristus-figur, Trinitatis Kirkes intime korparti og Helligaandskirkens gamle kirkerum med dragende sidekapeller, i sig selv er besjælende for de besøgende.

Natkirke - mere end et ’tomt’ kirkerum
Vi har fra starten prioriteret, at natkirkerne ikke blot skulle være et ’tomt’ kirkerum, men at ’ordet’ skulle høres, hvad enten det foregik i form af sjælesorg, bedte bønner eller gennem mangeartede sang- og musikformer. 

Natkirkens grundidé er, at man altid skal kunne møde en præst, der kan hjælpe mennesker, der opsøger dem. Det kan være til forbøn, en samtale om det svære i livet, og hvad man ellers vil drøfte med en præst, når han eller hun lige er i nærheden. I Natkirkens åbningstid brydes stilheden ofte af musik, oplæsning, en salme, nadver eller midnatsbøn. 

I kirkernes forhal kan man møde natkirkens frivillige medarbejdere til en snak over en kop kaffe. Natkirken er i det hele taget at opfatte som et supplement til de mere traditionelle og velkendte gudstjenestelige tilbud i København; et anderledes gudstjenestefællesskab, hvor sjælesorg, bøn og meningsfuld stilhed er nogle af de bærende elementer.

Hvad sker i natkirken?
Liturgien ved de traditionelle gudstjenester i folkekirken er velprøvet og velkendt med dens prædikener og salmer udført i henhold til autoriserede ritualbøger, mens natkirkens ’liturgi’ er et laboratorium for nye gudstjenesteformer og fællesskaber. Det er også stedet, hvor man giver glemte gudstjeneteformer renæssance eller afprøver nye idéer, der ofte er hentet fra udenlandske kirkesamfund. 

I natkirken finder man det ordløse prædikested og den meningsfulde stilhed med følelsen af Guds nærvær. Og en dag, hvem ved, vil den selvsamme natkirkegænger for første gang, måske efter mange års fravalg, vove sig til en af folkekirkens mange smukke og almindelige søndagsgudstjenester. Men måske gik vejen først forbi natkirken?

Fra måned til måned tages der nye initiativer og gøres nye erfaringer. Hvor er det godt at se, at kirkegængerne ikke kun har mulighed for at benytte deres kirker ved almindelige gudstjenester og kirkelige handlinger, men at folkets kirke åbner døren stort set hele døgnet.

Med venlig hilsen
Leif G. Christensen
Sognepræst i Helligåndskirken