Spørgsmålet om man skal have De ti bud hængende på skoler og andre offtentlige institutioner har længe været et omdiskuteret emne. Her er det en kvinde, der demonstrerer imod det ved Højesteret i Washington i 2005. "Religionsfrihed afhænger af, om man er fri for religion," står der på skiltet.
- LUKE FRAZZA/Scanpix
Christian Cohr Arffmann |
4. februar 2011
På trods af advarsler nægter skole i Virginia at fjerne De ti bud. Ekspert kalder det et slag mod religionsfriheden
Debatten om religiøse symboler i offentlige institutioner blusser jævnligt op. Og i ”Guds eget land”, USA, er debatten særligt opildnende.
Et eksempel på dette finder vi i Giles i staten Virginia. Her har man i den kommunale skolebestyrelse besluttet at hænge De ti bud op på skolerne, selvom de har fået at vide, at det er en uheldig sammenblanding af stat og religion. Det skriver
Washington Times.
De 120 cm høje rammer med De ti bud har hængt på skolerne i Giles i over ti år side om side med forfatningen, men de blev pillet ned fra væggen, efter at USA's højesteret afgjorde, at det er forfatningsstridigt og går imod loven om religionsfrihed.
Bestyrelsen holdt et forældremøde, hvor over 200 mennesker dukkede op og gav deres besyv med.
"I har en moralsk forpligtelse til at gøre gøre det rigtige,” pointerede en af dem, Elwood Lambert. Han mente, at De ti bud var en moralsk vejledning for skoleeleverne.
"I må ikke lade vore kommende børn blive frarøvet den rettighed. Det er en gudgiven ret,” udtalte han ifølge den lokale avis
Roanoke Times.
Efter at være blevet mødt med højlydte protester fra bekymrede forældre, valgte bestyrelsen at hænge De ti bud op igen.
”Da vi havde hørt nogle kommentarer fra nogle af medlemmerne af lokalsamfundet, besluttede vi i bestyrelsen, at det var det rigtige at gøre,” udtaler skoleinspektøren Terry Arbogast.
Men skolebestyrelsen bliver mødt med kritik fra flere organisationer. Anne Laurie Gaylor fra “Frihed fra Religion” mener, at man skal stå vagt om forfatningen for enhver pris.
”Hvis en embedsmand ikke kan klare gruppepresset og holde fast ved forfatningen, er der noget galt”, udtaler hun og fortsætter:
”Der bør være en konsekvens for embedsmænd, der trodser loven. For taberen i dette tilfælde er de skatteydere, som skal betale regningen for den spildte retssag.”
Kent Willis, formand for Foreningen for Amerikanske Borgerlige Rettigheder i Virginia, mener, at det er et tilbageslag for religionsfriheden:
”Når en regering fremhæver en bestemt trosretning, hvad enten det er via De ti bud eller andre religiøse skrifter”, siger Willis ifølge
Roanoke Times, ”begrænser det automatisk alle andre religioner. Religionslighed er et tomt princip, hvis noget så vigtigt og indflydelsesrigt som en skolebestyrelse kan tillade sig at tvinge sin religiøse overbevisning ned over hovedet på de studerende, der går på de skolen.”
Skolebestyrelsen forholder sig indtil videre afventende.
“Vi må vente og se, hvad der skal ske, og om vi bliver sagsøgt,“ udtaler Arbogast.
FACEBOOK: Bliv ven med religion.dk