Stinus Lindgreen |
11. februar 2011
Den 12. februar ville Charles Darwin være blevet 202 år. Stinus Lindgreen, formand for Ateistisk Selskab, har skrevet fødselsdagstalen
Lørdag den 12. februar ville Charles Darwin være fyldt 202 år, hvis altså ikke der var sket det, der normalt sker for mennesker og andre dyr: Nemlig at han afgik ved døden - i Darwins tilfælde tilbage i 1882. Men inden da havde han skrevet en bog, der skulle få enorme konsekvenser - ikke blot inden for biologien, men generelt for vores forståelse af naturen og vores plads i den.
LÆS OGSÅ:
Portræt af Charles DarwinOg hvorfor så fejre Darwin? Ja, det er der egentlig heller ingen decideret grund til. Det er ikke så meget ham som den teori, han var med til at grundlægge, der er vigtig. Men idet Darwin på mange måder er blevet synonym med evolution, så er der en klar signalværdi i at holde en lille festlighed på netop hans fødselsdag.
Det er dog vigtigt at huske på, at hvis ikke Darwin havde skrevet "Arternes oprindelse", så havde andre formuleret evolutionsteorien. Rent faktisk var den lidt yngre forsker, Alfred Russel Wallace, helt uafhængigt kommet frem til stort set samme konklusioner som Darwin, så ideen om arternes udvikling og indbyrdes slægtsskab var kommet frem lige meget hvad.
Videnskaben har udviklet sig siden Darwin
Det er også vigtigt at huske, at selvom Darwin var en god forsker, og selvom hans bog indeholder forbløffende mange korrekte observationer og hypoteser, så er der sket meget i de godt 150 år, der er gået siden bogen udkom. Biologien som videnskab har udviklet sig markant siden dengang, og vi kan i dag se ting, man ikke havde nogen idé om på Darwins tid.
Eksempelvis kendte man af oplagte grunde ikke til genetik og DNA dengang, og det må jo siges at være ret væsentligt i vores moderne forståelse af evolution. Videnskab er ikke en statisk størrelse, og forskere er konstant med til at besvare spørgsmål og udvide vores forståelse af verden omkring os.
En teori er næsten et faktum
I dag er evolution ikke noget, man diskuterer inden for de biologiske videnskaber, selvom forskerne ivrigt diskuterer de forskellige mekanismer, der gør evolution muligt. Trods titlen af teori er evolution et faktum på linje med tyngdekraften.
For folk, der ikke er helt vant til begreberne, kan det virke besynderligt. En "teori" lugter jo lidt af en fiks idé, en mulighed, en sjov tanke. Men inden for videnskaben har ordene en noget anden betydning. Når en forsker får en idé, han vil teste, kalder man det en hypotese. På et tidspunkt er en hypotese blevet bekræftet så mange gange af så mange uafhængige forskere og med så mange forskellige former for evidens, at det vil være fjollet at betvivle den.
De bedste ideer får så stemplet "teori", som er noget nær det tætteste, man kommer på ordet "faktum" inden for videnskab. Det gælder eksempelvis tyngdekraft, kvantemekanik og evolution.
Evolutionsteorien forklarer selektion
Så evolutionsteorien i dag er langt mere omfattende og langt bedre underbygget, end den var på Darwins tid. Darwin gjorde nogle observationer i naturen, der fik ham til at beskrive kernen i evolutionen: Alt liv er forbundet og udspringer fra det samme, simple forstadie.
En population af individer - hvad enten det er alger, fugle eller mennesker - vil være underlagt en række ydre pres, der stiller krav til deres evner for at overleve. I hver generation vil der komme nye individer til, der dels arver egenskaber fra moren og faren (i det omfang disse to begreber giver mening), dels får nogle tilfældige ændringer. Det er mutationer og udgør den variation, der er nødvendig.
Nogle individer vil klare sig godt, og andre vil klare sig mindre godt. De individer, der klarer sig godt, vil med større sandsynlighed sætte afkom i verden og derved sprede deres gode egenskaber i populationen. Det er selektion. Hvor variationen er tilfældig, er selektionen det bestemt ikke, og tilsammen udgør de den primære motor i evolutionen.
Evolution giver os et fantastisk billede af verden
Dette kunne Darwin og andre observere både blandt nulevende arter og blandt fossiler af uddøde arter. I dag har vi en langt bedre forståelse for, hvad der foregår - både på DNA-niveau og på populationsniveau. Vi forstår nu, hvad mutationer er, hvordan de kan ske, og til en vis grad hvilken effekt, de vil have. Vi har også et langt bedre billede af livets forhistorie, idet mængden af fossiler er vokset voldsomt siden Darwin.
Vi har flotte udviklingsrækker, der viser os, hvordan dyrene kom fra havet til jorden, fra jorden til luften, og - som for eksempel ved hvaler - fra jorden og tilbage i vandet.
Den nyeste udvikling inden for blandt andet DNA-teknologi betyder også, at vi nu er i stand til at gå tilbage i tiden og se på det genetiske materiale fra arter, der har været døde i tusindevis af år. Vi skal ikke længere nøjes med fossilerne, og det kommer også til at ændre vores forståelse af verden.
Det, der gør evolution til en så stærk teori, er netop at den igen og igen over halvandet hundrede år er blevet bekræftet, underbygget og udvidet. Forskere har gjort opdagelser, der passer perfekt ind i det billede, evolutionen tegner af livets udvikling, ligesom man på baggrund af teorien kan formulere hypoteser, der kan testes. Det viser, hvor brugbar en idé det er.
Evolutionen giver os et fantastisk billede af verden, hvor mennesket kan ses som endnu et dyr i et evigt forgrenende stamtræ. Set i lyset af videnskaben bliver naturen omkring os blot endnu mere fascinerende.
Mennesket er også et dyr
Og hvorfor har Ateistisk Selskab så valgt at fejre det? Jo, som jeg har forsøgt at illustrere ovenfor, så er evolutionsteorien en fantastisk, smuk og brugbar videnskabelig forklaring på livets mangfoldighed. Hvis man holder af videnskab og af naturen, så kan man ikke undgå at blive fascineret af den historie, evolutionen fortæller os om livet på Jorden.
Men Darwins teori betød jo også, at vores - menneskets - plads i naturen blev ændret. Nu er vi ikke længere forpagtere, der er hævet over resten af naturen.
Nej, vi er endnu et dyr, der er opstået som følge af tilfældige mutationer og naturlig selektion. Vi kan i dag se vores nærmeste nulevende slægtning, chimpansen, i zoologiske haver, men hvis vi kunne skrue tiden nogle millioner år tilbage og gentage eksperimentet, så er det langt fra sikkert, at vi som art ville være her.
Gud er altså overflødig
Det betyder også, at ideen om en skabende gud er overflødig og langt hen af vejen direkte modbevist: Arterne er ikke skabt uafhængigt af hinanden men følger tværtimod en udvikling fra det simple til det mere komplekse og fra vandet til jorden - præcis som vi ville forvente, hvis evolution er korrekt. Vi kan til gengæld også se, at de klassiske skabelsesmyter ikke kan passe.
Det betyder ikke, at evolution nødvendigvis fører til ateisme, men jeg må da erkende, at de to passer ret godt sammen. Men man kan selvfølgelig godt være religiøs og stadig acceptere evolution. Jeg kender selv flere, der kalder sig troende, og som ikke har et problem med arternes udvikling. Pointen er, at med evolution som forklaring, er gud ikke længere nødvendig. Det er en ligegyldig hypotese, som man lige så godt kan droppe.
Men selvfølgelig kan man - på trods af mængden af evidens - stadig vælge at tro på lige det, man vil, og det vil jeg til enhver tid forsvare. Du må tro på Gud, julemanden, påskeharen eller lige hvad du har lyst til. Men man kan ikke vælge sine egne fakta.
Og evolution er et faktum.
Stinus Lindgreen er ph.d. i bioinformatik, formand for Ateistisk Selskab og panelist ved religion.dk.Læs mere om fejringen af Darwin lørdag den 12. februar på ateist.dk.
FACEBOOK: Bliv ven med religion.dk
0 indlæg det seneste døgn
