Lafayette Ron Hubbard holder foredrag i Los Angeles, Californien, i 1950
- Los Angeles Daily News / Wikimedia Commons
Filip Graugaard Esmarch |
10. marts 2011
Scientology-kirken fejrer den 13. marts 100-årsdagen for sin stifters fødsel. Det sker kort efter, at et amerikansk magasin i februar dokumenterede, at Scientology bygger på hans løgne
"Den eneste måde, man kan kontrollere folk på, er ved at lyve for dem,” sagde
Scientology-stifteren
L. Ron Hubbard i 1952. Og at dømme ud fra en ny artikel i
The New Yorker levede han op til sit udsagn, når han skulle fortælle om sit eget liv. Det er der i sig selv ikke meget nyt i. Men det interessante er, at de nye afsløringer tilsyneladende rokker ved selve Scientologys grundlag.
LÆS OGSÅ:10 ting Scientology tror påFøljetonen af seriøse beskyldninger om, at L. Ron Hubbard på væsentlige punkter skal have løjet, går mindst tilbage til sidst i 1970'erne. Scientology-kirken hyrede dengang scientologen Gerry Armstrong til at indsamle materiale til en officiel Hubbard-biografi. De ting, han gravede frem, overbeviste ham om, at L. Ron Hubbard gennem årene systematisk havde givet fejlagtige oplysninger om sig selv.
Gerry Armstrong forlod Scientology og tog et omfattende arkivmateriale med sig, hvilket førte til en retssag i 1984. Ved domsafsigelsen vurderede dommeren L. Ron Hubbards person sådan:
”Bevismaterialet tegner et billede af en mand, som har været en patologisk løgner, når det gælder hans historie, baggrund og bedrifter. Dokumenterne afspejler hans grådighed, magtbegær og hævngerrighed. Samtidig ser det ud til, at han er karismatisk og i høj grad i stand til at motivere, manipulere og inspirere sine tilhængere.”
”Han beskrives som et geni og bliver betragtet med ærefrygt. Han er tydeligvis en meget kompleks person, og den kompleksitet afspejles også i hans alter ego, Scientology-kirken,” lød det ved frifindelsen af Gerry Armstrong (ifølge Russell Millers kritiske og anerkendte Hubbard-biografi fra 1987).
Fakta eller fantasi?Scientology ærer L. Ron Hubbard som den ultimative helt. Han menes at have nået topmålet af visdom og erkendelse og er dermed blevet i stand til at ”opdage” principperne bag
Dianetik, som er den behandlingsform, Scientology bygger på. Hubbards
bøger, foredrag og direktiver er stadig omdrejningspunktet for alt inden for Scientology.
Fejringen af stifterens fødselsdag er da også et af den individualistisk orienterede religions ganske få kollektive ritualer. I år måske med lidt ekstra festivitas i anledning af Hubbards 100-årsdag den 13. marts 2011.
Scientology-bevægelsens mange beretninger om L. Ron Hubbards barndom i de amerikanske stater Montana og Washington, hans ungdomsrejser til Fjernøsten, og hans voksenliv i Californien har ofte præg af legender (såkaldte
hagiografier). De vidner om en persondyrkelse, som kun er tiltaget efter hovedpersonens død i 1986. Ifølge den danske Scientology-forsker Dorthe Refslund Christensen kan Hubbard-fortællingerne bedst forstås som en
mytologi, hvis formål har været at afværge en potentiel krise i forbindelse med religionsstifterens bortgang.
En central Hubbard-myte fortæller som følger: Han var under Anden Verdenskrig efterretningsagent i den amerikanske flåde, men blev hårdt såret, og ved krigens afslutning var han blind og en ”håbløs krøbling”. I løbet at de forudgående år havde han imidlertid opdaget Dianetikken, hvis metoder krigshelten nu udnyttede til at helbrede sig selv.
Det er et historisk faktum, at Hubbard var indskrevet i flåden under krigen, og at han i 1950 udgav bogen ”Dianetik”. Resten er tilsyneladende foregået i L. Ron Hubbards fantasi. Sådan konkluderer i hvert fald det amerikanske ugemagasin The New Yorker på baggrund af et omfattende undersøgelsesarbejde foretaget af et team på fem personer.
Forfalsket bevisførelseJournalisten Lawrence Wright har skrevet The New Yorker's lange
artikel om Scientology. Sammen med research-teamet mødtes han i september 2010 med Scientology-kirkens talsmand, Tommy Davis, for om muligt at få afklaret en lang række løse ender. Lawrence Wright fortæller i et
interview med radiokanalen NPR om dette møde:
”Jeg havde fundet belæg for, at L. Ron Hubbard faktisk aldrig blev såret under krigen. Derfor bad vi Tommy Davis om bevis for kvæstelserne,” siger Lawrence Wright og citerer Tommy Davis for et svar:
”Hvis det er rigtigt, at Hr. Hubbard ikke blev såret, så helbredte han selvfølgelig heller ikke sig selv ved hjælp at Dianetik-principperne. Så er Dianetikken baseret på en løgn, og så er Scientology baseret på en løgn. Sandheden er, at Hr. Hubbard
var en krigshelt,” skal Scientology-talsmanden have sagt.
Tommy Davis sendte senere Lawrence Wright en kopi af et hjemsendelses-dokument, som skulle fungere som bevis. Men samtidig havde Wrights research-team omsider fået adgang til alle Hubbards dokumenter i militærets arkiver. I den omfattende samling af dokumenter vedrørende Hubbards militærkarriere var der ingen tegn på, at han skulle være blevet såret.
Desuden var militærets hjemsendelses-dokument et andet end det, Scientology-bevægelsen lå inde med. Uoverensstemmelsen skulle ifølge Scientology-talsmanden kunne forklares med, at efterretningstjenesten havde en praksis med dobbelt-udstedelse. Men ifølge Lawrence Wright afslørede den videre research, at der ikke var noget i militærarkiverne, som indikerede, at Hubbard kan have været efterretningsagent. Og den officer, der stod som underskriver af Scientology-kirkens dokument, viste sig ifølge militærets egen arkivar at være fiktiv, da hans navn ikke var at finde i militærarkiverne.
The New Yorker bringer
her en kommenteret gengivelse af de to hjemsendelses-dokumenter ved siden af en række andre vigtige dokumenter fra L. Ron Hubbards liv.
FACEBOOK: Bliv ven med religion.dk