En psykiatri der medtænker religion og etnicitet

Der har gennem længere tid været debat om sundhed og religion, om kristne patienter i det danske sundhedssystem, herunder psykiatrien. Men hvordan forholder det sig med psykiatriske patienter af anden etnisk oprindelse end dansk?

Samlet udgør disse patienter kun cirka 8 %. Men i visse lokalområder udgør de op mod 30% af brugerne af de psykiatriske tilbud.

Kan du kort fortælle, hvad I primært beskæftiger jer med?
Det er primært formidling, herunder elektronisk formidling, undervisning, foredrag og publikationer. Vi arbejder for en øget forståelse af indvandrere/flygtninge hos det psykiatriske personale. Hvilke specielle problemer kan der være med denne gruppe og så videre. Vi er placeret i netop dette distriktscenter, fordi op mod 1/3 af patienterne, på Indre Nørrebro, har anden etnisk baggrund end dansk. Her deltager vi så i det kliniske arbejde med denne gruppe.

Hvordan afspejler vores kultur, religion og tradition vores måde at anskue sygdom og sundhed på?
Det tror jeg, det gør på mange måder. Vi er alle del af en kultur, og mange af os er, qua vores uddannelse, blevet socialiseret til et bestemt kulturbegreb. Det der er det problematiske er, at mange er blevet det helt implicit -- de er sig det ikke engang bevidst. De opfatter, groft sagt, at den måde, de ser verden på -- er den måde, den skal ses. Derfor tror jeg, det er utroligt vigtigt, at man bliver sig sin egen kultur og dens grænser og stereotyper bevidst.

Er psykiatriske diagnoser kulturelle?
Ja det er de! Psykiatriske diagnoser er ikke statiske, selv om mange mennesker tror det. De er dynamiske og afspejler både tid og sted.

Men er traumer ikke traumer? Opleves vold og overgreb ikke ens i alle kulturer?
Jeg har tidligere været ansat på Rehabiliterings- og Forskningscentret for Torturofre (RCT). Traumerne opleves i stort omfang ens, og mange af symptomerne er også ens, uanset hvor i verden patienterne kommer fra.

Så ja! Selvom diagnoser har et vist kulturelt islæt, så er der også en mængde fællestræk.

Er der så forskel på, hvordan forskellige kulturer ser på overgreb -- eksempelvis voldtægt?
Ja, det er ikke ens, men det ændrer sig jo også over tid. Det har det også gjort i Danmark i løbet af de sidste 50 år. Før i tiden blev kvinder, der anmeldte overfald, ofte mødt med en anklage om, at de nok selv havde været ude om det. I dag har både politi og behandlingssystem jo gennemgået omfattende uddannelse i at håndtere disse sager.

Bruger man det samme diagnosesystem over hele verden?
Både ja og nej. Man bruger WHO's internationale sygdoms-klassifikation (ICD10) over store dele af verden, men USA bruger den eksempelvis ikke. Nogle steder, blandt andet. i Kina, har man lavet en kulturel tilpasning af denne klassifikation. Men det afhænger af de forskellige tilstande. Jo mindre organisk/biologisk en tilstand er, jo større mulighed er der for, at der er nogle kulturelle tolkninger og forestillinger, der spiller ind. Eksempelvis er tolkningen af, hvad der er "normalt", meget afhængig af kultur. Normen for asocial adfærd en meget forskellig fra Skandinavien til USA.

Derimod gælder det, sædvanligvis, at jo mere en sygdom er organisk/ biologisk, jo mindre forskel er der på, hvordan man tolker den. Eksempelvis Alzheimers, der giver demens. Det er en biologisk betinget sygdom med psykiske konsekvenser. Så hvis man er dement, er der mange fællestræk, hvad enten man sidder på Nørrebro eller i Kina. Til gengæld er der forskel på, hvordan de pårørende oplever det at have en dement i familien, og hvordan man håndterer problemerne, i forbindelse hermed. Men hvordan sygdommen viser sig, er der ikke stor forskel på.

Er der forskel på, hvordan en muslim og en kristen opfatter det psykiatriske system?
Der er jo mange måder at være både muslim og kristen på. Men man kan sagtens møde muslimske patienter, der har en meget tæt kontakt til deres religiøsitet og derfor eksempelvis kan sige: "Der er en ånd, der har besat mig -- en satan -- jeg tror det er en prøvelse fra Allah." Det har jeg været ude for en del gange.

Men det kender vi jo også fra kristne patienter, hvilket jo bl.a. Thomas Teglgaard-sagen vidner om!

Ja, men det er min opfattelse, at det er hyppigere blandt muslimske patienter.

Er det fordi, det er mere accepteret i deres kultur og forestillingsverden?
Ja, det er min opfattelse -- også som en forklaringsmodel på, hvorfor man har det dårligt.
Hvis man har en forventning i en kultur om en given oplevelse, så er man lettere modtagelig for sådanne oplevelser. Mennesker, af alle religioner i øvrigt, der har en let adgang til den åndelige side af deres religion, oplever nogle ting, som den almindelige danske kultur prøver at skubbe væk. Vi er meget "matter of fact" og holder meget igen med at tale om åndelighed og parapsykologiske fænomener.

Strækker denne forståelse sig ind i selve behandlingen, eller er det blot den kulturelle holdning, I har til patienterne?
Vi behandler patienterne efter klassiske psykiatriske principper, men vi forsøger at forstå, hvad deres eventuelle religiøse forestillinger betyder for den aktuelle patient.
Men det er jo een holdning. I bl.a. Frankrig har man arbejdet med det, man kalder etno-psykiatri, der anbefaler, at man som behandler i langt højere grad skal gå ind i patienters kulturelle og åndelige univers. Det gør vi ikke i Danmark.

Arbejder I kun med "fremmede religioner" og ikke kristendommen?
Majoriteten af de mennesker, jeg ser her, har en anden etnisk baggrund end dansk, og der er ikke så mange patienter med andre etnisk baggrund, der er kristne, så det er ikke et område, jeg har stor erfaring med.

I lægger i jeres ide-grundlag op til, at sygehusets kulturelle rammer er kristne. Men der har længe været debat om, at man slet ikke tager hensyn til kristendom i psykiatrien. Hvordan hænger det sammen?
Der er jo forskel på, at et dansk sygehusvæsen er "kristent" på en kulturel måde -- man fejrer jul og advent, og så på at inddrage kristendom i behandlingen.

Så det er de kulturelle rammer vi taler om. Men stikker det så ikke dybere end som så?
Nej, det behøver det ikke at gøre.

Når man sætter fokus på muslimer og buddhister, er kristne så i virkeligheden dårligere stillet?
Hvis vi ser på normalfordelingen, er majoriteten af de danske patienter ikke dybt religiøse. Måske tror vi i alt for høj grad, at personalet er vidende om, hvad den dybt kristne patient har af behov. Det kunne man undersøge nærmere.

Fordelt på landsplan er patienter med anden etnisk baggrund en minoritet. Kan de stærkt religiøse kristne patienter ikke også siges at være dette?
Det kan du have helt ret i. Disse minoritetsgruppers behov skal tilgodeses. Men mange steder har man fremragende hospitalspræster, som man samarbejder med.

Det lyder som om, det er meget forskelligt fra afdeling til afdeling. Tror du det er tilfældet?

Ja, det tror jeg, det er. Nogle ledere har en meget stærk a-religiøs indstilling, uanset hvilken religion, der er tale om. Holdningen er: "Vi behandler, og vi skal i mindst mulig grad have de religiøse aspekter af livet med ind i psykiatrien." Andre steder er man meget opmærksom på religiøsitet.

Hvor meget fokuserer I på kultur kontra etnicitet?
Vi fokuserer primært på etnicitet. Vi fokuserer ikke på religion som fænomen. Kommer der en etnisk dansk muslim hertil, vil vedkommende ikke blive henvist til det transkulturelle team her på stedet, men vil blive betragtet som en "dansk" patient.

Så religionen er underordnet etniciteten?
Ja, det er et meget interessant spørgsmål. Vi har netop diskuteret meget om graderne af det kulturelle/etniske, forstået på den måde at nogen af anden etnisk baggrund ser meget andeles ud, taler måske ikke dansk og har ingen uddannelse, men andre med samme etniske baggrund er veluddannede og integrerede i det danske samfund. På samme måde kan der være forskel på deres religiøsitet.

Etniske danskere har jo mange forskellige religioner. For eksempel er der mange new age-bevægelser, og af og til hører man jo om patienter, der hår fået psykoser ad den vej. Det kan vel kaldes interkulturelt -- men kan interkulturelt også være transkulturelt?
Ja, det kunne det godt -- vi tilhører jo alle mange forskellige kulturer. Men vi beskæftiger os ikke med religiøse subkulturer inden for etniske danskere.