Prøv Kristeligt Dagblad gratis i 4 uger


Send artiklen Længe leve folkeretten, hr. Warming! til din ven.
Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Længe leve folkeretten, hr. Warming!

Af humanistiske grunde er det nok også en god ide helt at holde op med at bruge mobiltelefoner, da disse blev udviklede af Motorolas hovedkvarter i Israel, foreslår David Lexner.

- Colourbox

7 debatindlæg Hold mig opdateret

Københavns Borgerrepræsentation skal stå tidligt op, hvis de vil undgå alle produkter og services med forbindelse til Israel, skriver salgchef David Lexner

Kære medlemmer af Københavns Borgerrepræsentation!

Jeg kunne i sidste uge læse, at I overvejer at stoppe samarbejdet med det dansk-britiske vagtselskab G4S, som følge af selskabets strengt ulovlige aktiviteter for den israelske besættelsesmagt. "Hvis G4S ikke vil leve op til folkeretten, må de ud af vagten!”.

Godt sagt, hr. socialborgmester Mikkel Warming. Ret skal være ret! Det er på tide, at der er nogen, der står op for verdensfreden!

Hold jer fra Microsoft og mobiltelefoner!
Og da det jo ikke kun er G4S, der støtter den jødisk-zionistiske imperialisme, så vil jeg gerne komme med nogle praktiske forslag til, hvordan I kan sikre jer mod andre støtter af den israelske krigsmaskine:

Annonce
Først og fremmest skal I sørge for at alle Københavns Kommunes computere og netværk ikke er baseret på Intel Microprocessorer. Disse er lavet af Intels udviklingscenter i Israel og bliver i øvrigt brugt på et utal af computere på såvel Vestbredden som i den israelske hær.

Hvis jeres computere køre på Windows 7, XP eller Vista styresystemer, så skynd jer at omformatere dem. Ligesom Microsoft Office, er disse udviklede af Microsoft i Israel. Indtil flere af deres ansatte bor på Vestbredden! Af humanistiske grunde er det nok også en god ide helt at holde op med at bruge mobiltelefoner, da disse blev udviklede af Motorolas hovedkvarter i Israel.

Hvis I har virusprogrammer og firewalls til at beskytte københavnerborgernes data, så må I hellere få dem slettet hurtigst muligt. Programmerne blev opfundet af den israelske hær for at sikre mod hackere, og store firmaer inden for branchen, såsom CheckPoint og Aladin, arbejder fra Israel. Manglen på datasikkerhed kan måske skabe lidt problemer med datatilsynet, men hr. Warming, glem nu ikke folkeretten!

Tager du en fil fra computeren med hjem, så benyt endelig ikke en disk-on-key! Den blev opfundet af den israelske marineofficer Dov Moran og hans zionistiske firma M-System.

Tag endelig ikke toget
Og husk så at tage bilen hjem!

Du skulle jo nødigt bruge IC3-togene, som bliver brugt i den israelske offentlige togtrafik og hver dag transporterer tusinder af soldater til og fra deres enheder. Kører du Renault, er det dog nok bedst, at du går hjem, idet den franske bilproducent er partner i det israelske Better Place projekt, som udvikler elektricitetsdrevne biler til blandt andet den israelske hær.

Nok også en god ide helt at slukke for elektriciteten; DONG er også en del af samme projekt.

Når du endeligt er kommet hjem til familien og middagen står klar på bordet, så husk at spise uden om cherrytomaterne. De er også en israelsk opfindelse. For at være på den sikre side skal du nok holde dig helt fra grøntsager og frugt, idet de meget sandsynligt er blevet drypvandet af landbrugssystemer fra det israelske firma Netafim.

Selvom det er sundt, bør blot tanken at spise dem give en forfærdelig mavepine.

Også hospitalsudstyret er fra Israel
Skulle maven blive så dårlig, at du bliver sendt til undersøgelse på hospitalet, så bed venligst lægen om ikke at bruge det fjernstyrede pillekamera. Det er en israelsk opfindelse, som sikkert har pumpet mange penge i den israelske krigsmaskine. Den gamle metode gør godt nok mere ondt og er mindre effektiv, men det er da det mindste man kan gøre for humanismen.

Er du kvinde, skal du være varsom med ikke at blive undersøgt med en T-Scanner, som er den eneste teknologi, der kan identificere brystkræft uden brug af stråling – endnu en israelsk opfindelse. Du skal nok også holde op med at barbere dine ben, i hvert fald hvis du bruger den israelsk-udviklede Epilady.

Det er måske ikke så sexet, men det kræver hår på brystet....eller på benene...at stå op for retfærdigheden.

Med disse enkle tiltag, kan du være med til at skabe en bedre verden. Jøderne må forstå at de må finde sig et andet sted at være. Bare fordi man har boet i et land i 3000 år, kan man da ikke bare komme og sige, at man har ret til at være der, eller hvad?

Leve kampen for retfærdighed!
G4S vagterne er nogle værre banditter, sådan som de passer på besøgende i israelske supermarkeder, ved cafeer og andre steder, hvor mange mennesker samles. Skandaløst stopper de sagesløse palæstinensiske selvmordsbombere ved indgangen og begrænser deres frihed til at gå, hvor det passer dem.

Som Warming siger: "Københavnernes skattepenge skal ikke gå til at understøtte brud på internationale konventioner”.

Hvor er vi dog heldige, at vi har en Borgerrepræsentation, som kan sætte en stopper for uretfærdigheden! Næste gang et titals israelere bliver dræbt i et selvmordsattentat, har vi københavnere i hvert fald samvittigheden i orden.

Længe leve folkeretten!

David Lexner er salgsagent og bosat i Israel. Kommentarskribent ved religion.dk.
Fortsættes på næste side »
Læs hele artiklen 1 | 2 | 3

FACEBOOK: Bliv ven med religion.dk

Hold mig opdateret

Trådet overblik  |  Fladt overblik

Enig i at løsningen ikke ligger der...

Torben, publiceret d.17/02 11:47 (for 1 år siden)
Læs artiklen bag debatten her: Længe leve folkeretten, hr. Warming!
Måske man ikke behøvede at gå 3000 år tilbage for at finde ud af om der boede en mand af jødisk afstamning der først eller om han evt. var af palæstinensisk afstamning.

Måske man bare skulle gå tilbage til tiden efter 2. verdenskrig, for at kigge på den lobby-aftale rige og indflydelsesrige jødisk-amerikanere fik lavet omkring en imperialistisk rydning af hele området (nu Isreal).

Skulle alle amerikanere med europæisk eller anden baggrund - forlade USA - fordi indianerne var der først. Skal alle sydamerikanere med europæisk baggrund forlade landet fordi Inkaerne og indianerne var der først.

Det holder jo ikke..

Området i og omkring Isreal indeholder så mange vitale områder og helligdomme, for så mange religioner - ikke kun den jødiske.

Posen bør efter min mening rystes. Oprette en ny stat med overordnet styring fra UN, i en lang overgangsperiode - men en stat hvor bl.a. palæstinensere, jøder, muslimer, arabere MÅ finde ud af at leve der på lige vilkår og i harmoni med hinanden - som gode naboere.

At omdanne området til en Jødisk Stat - er efter min mening et rent politisk og lobbyistisk kup, hvor USA bærer hovedansvaret. Smart udnyttet i forvirringen efter 2. verdenskrig.
Del Link

svar til indlæg om "længe leve folkeretten"

Gabrielle Bense, publiceret d.17/02 12:12 (for 1 år siden)
Læs artiklen bag debatten her: Længe leve folkeretten, hr. Warming!
Det er rigtigt at man ikke behøver gå 3000 år tiltbage, i 1948 blev Staten Israel oprettet med et flertal af ja-stemmer hvor alle landene i FN-regi blev spurgt. Og så husk lige, at der eet land hvor jøder har ret til at bo, der er 20 muslimske lande uden om Israel, så måske var det på tide at de begyndte at tage imod deres palæstinensiske/arabiske brødre og hjælpe dem, hverken Jordan eller Egypten ville tage mod dem, selv om Vestbredden hørte under Jordan og Gaza hørte under Egypten, da muftien i Jerusalem forlangte at de skulle flygte i 1948 så kunne de komme tilbage når araberne havde smidt jøderne ud i Middelhavet.
Del Link

Sv. Enig i at løsningen ikke ligger der...

Michael, publiceret d.17/02 13:35 (for 1 år siden)
Læs artiklen bag debatten her: Længe leve folkeretten, hr. Warming!
Torben skrev:


At omdanne området til en Jødisk Stat - er efter min mening et rent politisk og lobbyistisk kup, hvor USA bærer hovedansvaret.


Det er så dræbende for debatten at folk skriver om dette emne, uden at have den mindste historie baggrund.

Den jødiske stat udgør et lille hjørne af det gamle mandatområde kaldet "Palæsstina".

Langt mindre end det oprindelige jødiske land.

Resten blev givet til araberne, og hedder i dag bla. Jordan. Med andre ord hed Jordan altså "Palæstina" for 90 års siden, så stop nu alt den retorik med at "jødene fik landet".

Araberne fik langt langt det meste, og hvis de ønsker endne end stat som skal hedde "Palæstina", kan de lave den i Jorden - ikke i Israel.
Del Link

Overdrivelse?

Christian Budde, publiceret d.17/02 14:54 (for 1 år siden)
Læs artiklen bag debatten her: Længe leve folkeretten, hr. Warming!
Overdrivelse fremmer forståelsen. Eller gør det?
Hr. Lexners indlæg prøver i hvert fald på at kriminalisere alt, hvad israelerne gør, og det er jo ikke meningen.

Det, der er problemet, er, at et konkret firma udfører en konkret opgave, som det allerede en gang har fået at vide, de skal ophøre med, da den er imod international ret.
At skyde med spredehagl, sådan som hr. Lexner gør, er bare den "foruretttedes" måde at blive sine frustrationer kvit.

Staten Israel skal bare ophøre med sine krimineller aktiviteter, så kan det være vi kan genvinde lidt af den sympati og respekt, som vi havde for den unge stat Israel for 50 år siden.

Det er ikke nemt, og palæstinenserne gør det ikke nemmere; men at blive så usaglig som hr. Lexner er, fremmer det heller ikke, da det tyder på en forstokkethed, hvor man overhovedet ikke kan se andres end sin egne rettigheder.

Dét er Israels problem i dag. Efterhånden som den generation uddør, der var med til at oprette staten, så er de tilbage, der har kun set, hvordan Israel agerer i dag: dybt kriminelt, selvretfærdigt, inhumant. Og sympatien med denne stat og dens fundamentalister kan efterhånden ligge på et meget lille sted.
Del Link

Sv. Enig i at løsningen ikke ligger der...

Torben, publiceret d.17/02 15:33 (for 1 år siden)
Læs artiklen bag debatten her: Længe leve folkeretten, hr. Warming!
Det er muligt, men det afholder mig ikke for at komme med mine indlæg. Man kan godt beskue tingene mere universiel, istedet for at hænge sig i historiske rettigheder, fra en tid som er helt anderledes end den er idag. Magt mæssigt og folkestemninger om det globale samfund, istedet for grupperingers egoisme.

Det er jo en velkendt sag gennem historien, at de jødiske elitære grupper, overalt i verdenen - altid har været i konflikt med det omkringliggende nærsamfund. Fordi jødisk grupperinger (som så mange andre religiøse grupperinger også) -prioriterer den gruppering de er i frem for det øvrige lokal samfunds bedste.

Ikke fordi de jødiske grupperinger ikke er intelligente og yderst veluddannede, ambitiøse - men man får bare altid en fornemmelse af elitær "bedreviden" - og derved en trist isolering af dem selv.

Det må de jo om, jeg tror bare at de jødisk skyder sig selv i foden "gang på gang".

Isreal eksisterer - på mange måder på USA beskyttelse og "nåde" også financielt.

Men den økonomisk situation i USA er i højgrad ustabil - og en ny økonomisk polarisering finder sted - med Kina som den store dominant (på den anden side). En stor del af "de andre" mellemøst lande, har vist tendens til søge alliance der. Samtidig med at USA og Isreal ikke mere (måske) kan have så trofast allieret i Ægypten, som tidligere.

Der kan med baggrund i USA's situation, begynde at blive sået tvivl om i hvorvidt omfang, det skal blive ved med at sende økonomi ud landet - til Israel bl.a. når den amerikanske befolkning selv lider som de gør nu.

Derved kan Israel, på den baggrund, blive sorteper i det spil - og historien gentage sig selv, med et jødisk folk på flugt - hvilket jeg ikke ønsker og håber ikke sker.

Jeg fastholder at løsningen i '48 (sammenholdt med din viden om hvor stort et område det drejede sig om) - at det samlet set skulle have været en "stat", der havde plads til alle religioner og folkeslag - og derved kunne have været en løsning og model, for hvordan vi kunne komme vidre og henover den lange konflikt i mellemøsten - og ikke som nu fastholde den.

At ville lave nogen form for etnisk eller religiøs (eller den brutale udrensning som nazisterne foretog) vil altid være en forkert løsning - ingen skal "skubbes i havet" hverken jøder eller palæstinensere.

Jeg mener faktisk den jødiske elite skulle ændre grundlæggende holdning over for andre - og arbejde for et globalt samfund - hvor alle er lige og lige rettigheder.
Den der bedrevidende eliteretorik og historiske udgravninger som bevis for "vi kom først" holder ikke i længden - det er det globale samfund vi skal henimod...Det er den vej "vinden blæser" - se bare på Ægypten.
Del Link

Sv. Enig i at løsningen ikke ligger der...

Michael, publiceret d.18/02 02:05 (for 1 år siden)
Læs artiklen bag debatten her: Længe leve folkeretten, hr. Warming!
Torben skrev:


Det er jo en velkendt sag gennem historien, at de jødiske elitære grupper, overalt i verdenen - altid har været i konflikt med det omkringliggende nærsamfund.


Hvad pokker taler du om????

Det er useriøst det her...
Del Link

Sv. Enig i at løsningen ikke ligger der...

Benjamin, publiceret d.19/02 11:02 (for 1 år siden)
Læs artiklen bag debatten her: Længe leve folkeretten, hr. Warming!
Ikke fordi de jødiske grupperinger ikke er intelligente og yderst veluddannede, ambitiøse - men man får bare altid en fornemmelse af elitær "bedreviden" - og derved en trist isolering af dem selv.



Det var dog en forfærdelig fordom og generalisering af det jødiske folk. Samtidigt kaldes det med andre ord, at være godt og grundigt misundelig på andre folks succes.
Del Link

flexblock
flexblock
splitblock
flexblock

Stil et spørgsmål

Kategori*

*

*

*

NB: Alle felter med * skal udfyldes
flexblock
flexblock
splitblock
flexblock
flexblock

Nyhedsbrev

flexblock

flexblock

Prøv Kristeligt Dagblad gratis i 4 uger

Prøv os i 4 uger – gratis og uforpligtende

Billede af Kristeligt Dagblads avis
Persondatapolitik og cookies

Alt fra Kristeligt Dagblad

  1. k.dk​
  2. religion.dk​
  3. kristendom.dk​
  4. etik.dk​
  5. pilgrimsvandring.dk​
  6. bogbasen.dk​
  7. hjertedating.dk​
  8. foredragslisten.dk​
  9. eftertanke.dk​
  10. mindet.dk​
  11. kirku.dk​