Prøv Kristeligt Dagblad gratis i 4 uger


Send artiklen "Stening strider imod Koranens bogstav og ånd" til din ven.
Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

“Stening strider imod Koranens bogstav og ånd”

Jeg har for mange år siden gjort op med mig selv, at min loyalitet og min samvittighed i første række gælder min skaber, og ikke tilfældige mennesker og deres fortolkning af Koranens budskab, skriver Aminah Tønnsen.

- Foto: Malene Korsgaard Lauritsen

Emneord for denne artikel

islam | ånd | muslim | stening | imam | Koranen | Aminah Tønnsen | hadith
flexblock
2 debatindlæg Hold mig opdateret

Herhjemme bliver man ikke regnet for 'rigtig' muslim og lukkes ude af fællesskabet, hvis man tager afstand fra stening, skriver Aminah Tønnsen

En iransk kvinde blev sidste år dømt til stening for utroskab. I januar 2011 blev dommen imidlertid ændret til 10 års fængsel. Men hvad siger islam om stening - er det en uafviselig del af islams lære?

Aminah Tønnsen, muslimsk forfatter og foredragsholder, svarer:

Som en af de få muslimer herhjemme har jeg offentligt givet udtryk for min modstand imod stening. Det skete faktisk allerede i min første bog Islam. Naturens Religion fra 1989. Jeg har senere uddybet min holdning, bl.a. i Kristeligt Dagblad, på religion.dk samt i Weekendavisen under den langvarige steningsdebat i foråret/sommeren 2002.

Mine bidrag til stenings-debatten kan læses her:

Koranen og islams sekundærtekster om stening
 
Troens mangfoldighed
 
- ligesom jeg på min hjemmeside islamstudie.dk citerer andre tænkeres udsagn om emnet.

Annonce
Jeg var i øvrigt ikke den eneste herboende muslim, der dengang tog afstand fra stening; men verden vil forarges, og derfor henviser man oftere til tilhængerne end til modstanderne af denne barbariske straffemetode.

Af modstandere kan eksempelvis nævnes Hadi Hussain Khan, Alamgir Khan og Sherin Khankan.

Hvorfor står ikke flere frem?
Flere og flere af vore dages muslimske teologer og tænkere opfatter både Koranen og islamisk tradition (hadith) som produkt af en hel specifik social, historisk og politisk kontekst og mener derfor, at budskabet og vejledningen ikke automatisk bør overføres til de aktuelle omstændigheder.

Herhjemme bliver en sådan læsning af skrifterne stadig betragtet som yderst kontroversiel. Man bliver ikke regnet for 'rigtig' muslim og lukkes ude af fællesskabet, hvis man tager afstand fra stening eller som kvinde bevidst fravælger tørklædet.

Koranens arabiske tekst er for mig gudgiven og uforanderlig; men enhver fortolkning er foretaget af mennesker, og mennesker er af naturens hånd fejlbarlige.

Derfor er det min pligt at være kritisk over for menneskers fortolkninger af teksten, at søge viden og personligt tage stilling - under ansvar naturligvis, for jeg tror på, at hvert enkelt menneske vil blive draget til ansvar for, hvorledes det udnytter de muligheder og ressourcer, Gud har givet det på jorden.

Jeg har for mange år siden gjort op med mig selv, at min loyalitet og min samvittighed i første række gælder min skaber, og ikke tilfældige mennesker og deres fortolkning af Koranens budskab. Det er bestemt ikke omkostningsfrit at gå imod strømmen; men det er ikke desto mindre en naturlov, at man må gå imod strømmen for at nå kilden.

Aminah Tønnsen er forfatter og foredragsholder og panelist ved religion.dk.

Flere muslimske synspunkter vedrørende stening:
Hadi Hussain Khan: Danske imamer er ikke repræsentative for alle danske muslimer

Alamgir Khan: Et svagt forsvar for stening og Stening er uislamisk og Vi må forstå offentlighedens interesse for stening

Sherin Khankan: Danske imamer tager fejl og Stening er ikke en del af Koranens budskab 
Fortsættes på næste side »
Læs hele artiklen 1 | 2

FACEBOOK: Bliv ven med religion.dk

Hold mig opdateret

Trådet overblik  |  Fladt overblik

flot tekst

Bjarne D., publiceret d.18/02 15:58 (for 1 år siden)
Læs artiklen bag debatten her: "Stening strider imod Koranens bogstav og ånd"
Kære fru Tønnesen.
Denne tekst er meget flot:
"Koranens arabiske tekst er for mig gudgiven og uforanderlig; men enhver fortolkning er foretaget af mennesker, og mennesker er af naturens hånd fejlbarlige"

netop fortolking er foretaget af mennesker!
Del Link

Hadith

Christian Budde, publiceret d.19/02 12:07 (for 1 år siden)
Læs artiklen bag debatten her: "Stening strider imod Koranens bogstav og ånd"
Er Muhammeds gerninger (hadith) også fejlbarlige? Så vidt jeg ved, er der et par tilfælde, hvor Muhammed har "godkendt" stening.

Bør slaveri også tillades, således som det er i islam?
http://www.kristeligt-dagblad.dk/artikel/409236:Kronik--Muslimsk-slavehandel-har-nu-varet-i-1400-aar

I øvrigt, tak for et godt web-site omkring islam. Jeg bruger det ofte, når jeg prøver på at sætte mig ind i islams tankegang; men jeg har stadig ikke fattet, hvorfor man skal islamisere (underkaste) sig, d.v.s. slå hjernen totalt fra (sådan opfatter jeg ordet "underkastelse").
Del Link

flexblock
flexblock
splitblock
flexblock

Stil et spørgsmål

Kategori*

*

*

*

NB: Alle felter med * skal udfyldes
flexblock
flexblock
splitblock
flexblock
flexblock

Nyhedsbrev

flexblock

flexblock

Prøv Kristeligt Dagblad gratis i 4 uger

Prøv os i 4 uger – gratis og uforpligtende

Billede af Kristeligt Dagblads avis
Persondatapolitik og cookies

Alt fra Kristeligt Dagblad

  1. k.dk​
  2. religion.dk​
  3. kristendom.dk​
  4. etik.dk​
  5. pilgrimsvandring.dk​
  6. bogbasen.dk​
  7. hjertedating.dk​
  8. foredragslisten.dk​
  9. eftertanke.dk​
  10. mindet.dk​
  11. kirku.dk​