Filip Graugaard Esmarch |
22. februar 2011
Kristne koptere oplever nu igen forfølgelser i Egypten. Deres ledere vælger dog at se positivt på fremtiden efter Mubaraks afgang
Lederen af et koptisk-ortodokst kirke-byggeri i Kairos Giza-kvarter fik lørdag sin 18-årige datter kidnappet af muslimske ekstremister, skriver The Cristian Post. Byggeriet af kirken gav også i november 2010 anledning til voldsomme sammenstød.
Hændelsen i lørdags kan ses som et første fingerpeg om, at det sammenhold mellem muslimer og kristne, som ellers kendetegnede massedemonstrationerne mod Mubarak-styret, måske blot var en parentes. Egyptens religiøse spændinger er tiltaget gennem de seneste år, og de kulminerede nytårsdag 2011 med en bombe, som dræbte 21 koptere i en kirke i Alexandria. Men der var ikke nogen angreb på kristne i løbet af ugerne med massedemonstrationer.
Hvorvidt de kristne har grund til at se lyst på fremtiden efter Hosni Mubaraks afgang som præsident, er der delte meninger om.
Officiel anerkendelse af kristneSå sent som i fredags rapporterede nyhedsbureauet
Reuters, at den bølge af folkelig forening, som væltede Mubarak, har lettet spændingerne mellem muslimer og kristne og har skabt forhåbninger om en varig harmoni.
Den tilbagevendte imam Youssef al-Qaradawi, der er en åndelig leder for
Det Muslimske Broderskab, havde holdt en bemærkelsesværdig tale i Kairo.
”Egypten har sejret over det, man har kaldt den sekteriske strid. Her på Tahrir-pladsen stod kristne og muslimer side om side. Den forbandede strid findes ikke mere,” sagde den indflydelsesrige Al Jazeera-prædikant til de mere end en million muslimer, som var mødt frem til fredagsbønnen.
Den koptiske advokat Peter el-Naggar har under Mubarak-regeringen måttet kæmpe for at forsvare de kristnes ret til at få deres tro anerkendt. Han har allerede mærket en forandring:
”Indenrigsministeriet har nu udsendt en kendelse om, at alle, som kan dokumentere, at de er kristne, vil blive anerkendt som sådan af staten,” siger han til Reuters.
Andre koptere, som nyhedsbureauet har talt med, har svært ved at være rigtig optimistiske:
”Jeg er stadig bange for, hvad fremtiden vil bringe. Der er brug for flere garantier om, at koptere vil få lov at leve frit og blive behandlet retfærdigt,” siger Marie, der er er sidst i 20'erne.
Optimistiske kirkeledereLedere fra Egyptens kirker taler mest positivt om fremtidsudsigterne efter Mubaraks tilbagetrækning. Den koptisk-ortodokse pave,
Shenouda III, valgte ellers under de folkelige massedemonstrationer at fastholde sin støtte til præsidenten
. Men ifølge den amerikanske avis Christian Today anerkendte han i sidste uge den egyptiske ungdom for deres mod i bestræbelserne på at forandre landet.
Ikke mindst patriark-overhovedet for den lille koptisk-katolske kirke, kardinal Antonios Naguib af Alexandria, taler positivt om den aktuelle situation som en historisk chance for det egyptiske folk:
”Det har længe været vores drøm, at der ville ske en bevægelse hen imod en civil, demokratisk regering, snarere end en religiøs eller militær regering,” siger patriarken til den katolske hjælpeorganisation
Aid to the Church in Need og erkender samtidig, at det vil tage tid at løse landets sociale problemer.
Mange har udtrykt bekymring over, at Det Muslimske Broderskab nu skal medvirke i udformningen Egyptens nye forfatning. Patriark Naguib nedtoner imidlertid den bekymring:
”Hvis Det Muslimske Broderskab går ind i en civil samfundsramme som et parti med et meget tydeligt program, så er de velkomne ligesom ethvert andet politisk parti. Men hvis Broderskabet ønsker at omdanne Egypten til en religiøs stat med
sharia-lov, så tror jeg, at ikke kun de kristne, men mere end halvdelen af befolkningen vil modsætte sig det,” vurderer han.
FACEBOOK: Bliv ven med religion.dk