“Vejen frem går gennem retssikkerhed”

 
Gerningsmænd bliver ikke retsforfulgt
Det er en kendsgerning i begge lande, at gerningsmænd sjældent bliver stillet for retten. Det skaber let en stemning af, at man kan slippe ustraffet fra forbrydelser, og det bidrager til fortsat religiøs diskrimination.
 
I Egypten deltog flere tusind muslimer i den koptiske julemesse i starten af januar sammen med deres kristne landsmænd. På den måde viste de solidaritet og optrådte som menneskelige skjolde. Og Mubarak svarede på angrebet ved at sige: ”Denne terrorhandling rystede landets samvittighed, chokerede os og sårede muslimske og koptiske egypteres hjerter.” Men ligesom i Irak er ingen blevet sigtet.
 
De kristne flygter
Ikke overraskende flygter kristne fra Iraks centrale provinser til de delvist uafhængige kurdiske enklaver og til nabolandene. Antallet af irakiske kristne faldt kraftigt i starten af den amerikanske invasion i 2003 og er endnu lavere i dag. Det er heller ikke overraskende, at mange koptere i Egypten føler sig marginaliserede, og at nogle ønsker at forlade landet.
 
Og det er desværre ikke kun i Egypten og Irak, at den slags diskrimination finder sted. Saudi-Arabien hverken anerkender eller beskytter religionsfrihed for religiøse minoriteter. Libanons konfessionssystem, som tildeler politiske embeder på et religiøst grundlag, anses også af nogle for at være diskriminerende.
 
Mellemøstlige stater, som prøver at forbedre situationen, bør stræbe efter en pluralistisk livsform, hvor tilhørsforhold til det nationale samfund udelukkende er baseret på statsborgerskab. Religiøse privilegier og diskrimination hører ikke hjemme i en sådan sammenhæng.

 
Undervisning er vejen frem
For at modvirke religiøst motiveret ekstremisme må de mellemøstlige samfund udarbejde undervisningsplaner til de offentlige skoler med det formål at fremme dialog og social sameksistens mellem mennesker med forskellig religiøs baggrund. Sådanne læseplaner vil udstyre både lærere og elever med forståelse for de nuværende love og hjælpe dem med at blive fortalere for nye love, som vil give religionslighed til alle.
 
Undervisningsplanerne bør også sætte fokus på de ikke-voldelige metoder, der kan bruges til at overvinde uenigheder med andre om ideologiske forskelle.
 
Desuden bør undervisningen fremhæve religionernes fællestræk. Sådanne værdier muliggør ikke kun en fredskultur, men bidrager også til et positivt nationalt selvbillede og identitet.
 
Religiøse ledere skal gøre mere
Alle kan spille en vigtig rolle, men især de religiøse ledere må påtage sig en aktiv rolle for at fremme sameksistens mellem forskellige trossamfund og fordømme religiøst motiveret vold. De religiøse ledere i Mellemøsten må gøre mere for at udrydde uretfærdighed og lette helbredelsesprocessen.

Et godt eksempel er den erklæring, som Kairos Al-Azhar Universitet udsendte for nylig. Den fordømte volden mod de koptiske kristne med ordene: "Dette er en kriminel handling, som aldrig kan retfærdiggøres i nogen religion."
 
Den onde cirkel af diskrimination og vold må brydes. Vejen frem skal sikres gennem love og retssikkerhed og forankres i høflighed, rummelighed og respekt for andre.

Saliba Sarsar er professor i statskundskab og associeret vicepræsident for globale initiativer ved Monmouth Universitet i West Long Branch, New Jersey.

Artiklen er skrevet til Common Ground News Service og oversat af Elisabeth Alster.