Prøv Kristeligt Dagblad gratis i 4 uger


Send artiklen Har du talt med dit barn i dag? til din ven.
Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Har du talt med dit barn i dag?

På den ene side synes det store flertal af børn, at det er ganske godt at vokse op som barn i Danmark. Men på den anden side går det igen hos børn fra alle samfundslag, at børnene mangler synlige og nærværende voksne, skriver Pernille Vigsø Bagge.

- Colourbox

Kommenter Hold mig opdateret

Det er på høje tid, at vi ser med større alvor på det stigende antal sårbare børn, mener familieordfører Pernille Vigsø Bagge (SF)

De sårbare børn fylder mere og mere, og aldrig før har der været så megen forvirring i de små hjem om, hvordan den der svære børneopdragelse skal spænde af.

Nu skal børnene have grænser, og grænserne forvandler sig på uheldig vis til skældud, som hverken børn eller voksne kan holde ud i længden. Eller også skal børnene have lov til frit at udvikle sig og fylder derfor så meget, at ingen kan være i stue med den lille selvbevidste og meget iøjne- og iørefaldende pode.

Alle Børnerådets pejlinger af, hvordan det er at være barn i Danmark har samme både opløftende og nedslående svar. På den ene side synes det store flertal af børn, at det er ganske godt at vokse op som barn i Danmark. Men på den anden side går det igen hos børn fra alle samfundslag, at børnene mangler synlige og nærværende voksne.

Har vi glemt, hvordan man er nærværende?
Det lader altså til, at vi som forældre har glemt, eller aldrig har vidst, hvordan man er en synlig og nærværende voksen. Synlighed kræver som bekendt, at man er til stede, og nærvær kræver en evne til at lytte, til at fordybe sig og til at lægge både telefon, internetadgang, tv og andre voksne til side af og til for at være helt og aldeles tilgængelig for barnet.

Annonce
Skrækscenariet er den yngre kvindelige skolelærer, som pludselig mærker en fedtet barnehånd i sin, og som hører den lille dreng sige, at han bare er så glad for sin lærer, fordi hun er den voksen, han taler allermest med. Læreren bliver straks bekymret, fordi hun ved nærmere udregning taler med denne dreng max. ti minutter om dagen.

Blachman-vejen er ikke nok
Spørgsmålet er, om der findes en gylden middelvej til den gode børneopdragelse med synlighed og nærvær. En vej, som går mellem grænsesættende udskældning og specialudredningen foranlediget af kommunens PPR-afdeling.

En vej, som ikke nødvendiggør, at Thomas Blachman tager teten som opdrager af danske unge, hvis forældre eller lærere eller fodboldtrænere ikke var synlige eller nærværende nok til at fortælle den unge, at scenevejen ikke var gangbar, fordi hverken talentet eller indsatsen var tilstrækkelig i forhold til at nå stjernerne.

Rollen som opdrager skal Blachman have stor ros for, da hans udgydelser over de sagesløse unge i sidste ende er udtryk for den ærlighed, synlighed og det nærvær, som de andre voksne i børnenes liv har pjækket fra.

Lær børnene, at de er uundværlige
Men skal vi sårbarheden hos vores sagesløse børn til livs, kan vi ikke i længden forlade os på X-Faktor (hvis dage snart er talte, fordi DR har fået en ny chef, som måske er knapt så kulturelt anelsesløs som forgængeren), men må selv tage over, hvor Blachman slap.

Uden at råbe og skrige af vores børn skal vi hver eneste dag øve os i at være synlige og nærværende voksne. Vi skal bede barnet om hjælp til aftensmaden og pasning af lillesøster. Det er vigtigt, at vores børn får oplevelsen af at være uundværlige også i kraft af deres indsats for at få tingene til at fungere hjemme.

Vi skal huske at spørge ind til barnets virkelighed, om det så er i skolen, i sportsklubben, i vennekredsen eller på værelset. Og måske endnu vigtigere skal vi huske at lytte til barnets svar. Vi skal turde sige nej når vi mener nej, uden at det behøver være et spørgsmål om kontant afregning eller gråd og tænders gnidsel.

Vi skal lære vores børn at man skal gøre sig umage, hvis man skal blive god, og at man skal øve sig meget, hvis man skal blive bedst. Og så skal vi i øvrigt arbejde hårdnakket på at komme væk fra den konkurrencementalitet, der efterhånden præger alle sider af samfunds- og menneskelivet.

Det er på høje tid, at vi ser med større alvor på det stigende antal sårbare børn. Det er de voksnes ansvar og de voksnes opgave at være Blachman i de unges liv – men uden den anstrengende attitude.

Pernille Vigsø Bagge er kirke- og familieordfører for Socialistisk Folkeparti og kommentarskribent ved religion.dk.
Fortsættes på næste side »
Læs hele artiklen 1 | 2

FACEBOOK: Bliv ven med religion.dk

Hold mig opdateret

flexblock
flexblock
splitblock
flexblock

Stil et spørgsmål

Kategori*

*

*

*

NB: Alle felter med * skal udfyldes
flexblock
flexblock
splitblock
flexblock
flexblock

Nyhedsbrev

flexblock

flexblock

Prøv Kristeligt Dagblad gratis i 4 uger

Prøv os i 4 uger – gratis og uforpligtende

Billede af Kristeligt Dagblads avis
Persondatapolitik og cookies

Alt fra Kristeligt Dagblad

  1. k.dk​
  2. religion.dk​
  3. kristendom.dk​
  4. etik.dk​
  5. pilgrimsvandring.dk​
  6. bogbasen.dk​
  7. hjertedating.dk​
  8. foredragslisten.dk​
  9. eftertanke.dk​
  10. mindet.dk​
  11. kirku.dk​