Mennesket er født med et link til Gud.
I modsætning til dyr, der ikke tænker over deres handlinger, så er mennesket skabt med en indre ånd, der er linket til Gud, men som verden og livet på jorden, forsøger at få ophævet og brudt.
Linket hedder: Samvittighed. Eller Sam-viden. Eller Sammen ved vi.
Tilmed har Gud, som er levende, men ikke kan ses, givet os nogle vejledende leveregler, som kan hjælpe os til at leve et godt og lykkeligt liv.
Disse regler forsøgte Moses at få mennesker til at holde. Men det lykkedes ikke.
Så kom Jesus. Et menneske, med en fuldstændig ren og uplettet Ånd af Gud og som ikke lod sig forandre, eller påvirke af alt det, som verden og denne jord, samt denne jords ånd, ville forsøge at forandre Ham med.
Men Ham var der også kun få mennesker, der ville lytte til.
Og mange af dem, der lyttede til Ham, tog kun imod lidt af det, Han sagde og ændrede resten, så det passede ind i deres eget liv.
Og sådan er det også i dag.
Men, vi har stadig en indre stemme. En sammen ved vi, stemme.
Der hvor sammen ved vi og etik krydses, er der, hvor det vi udmærket godt ved, hvad er rigtigt, bliver "målt" op imod tanken "har Gud virkelig sagt?"
Hvis vi blot ville følge Guds regler, så ville vi alle leve et velsignet liv.
Men, ....... vores egoisme og det, at vi tillader os selv at lytte til tanken: "Har Gud virkelig sagt", fører os bort fra velsignelsen og direkte på vej over mod forbandelsen. (Og vi ved det.)
Men vi vil ikke indrømme det!
Vi kan alle se, at verden og Danmark går den fuldstændig forkerte vej.
Vi kan se, at det der fortælles i vore kirker, er mere underholdning end sandhed.
Vi kan se, at den måde vi behandler hinanden på, er forkert.
Vi kan se, at den måde vi lever på, er forkert.
Vi kan se, at den måde vi behandler naturen på og dyrene, er forkert.
Vi kan se, at alt er styret af penge og ikke Gud.
Vi kan godt se det.
Men vi magter ikke at se, hvordan vi skal ændre det. Og så lister verdens tankegang sig ind. - Den hedder: etik.
Eller: "Når vi nu ikke vil lytte til Gud, men godt kan se, at den er gal, hvad så?"
Men jeg vil, som Gud anbefalede Moses og som Jesus anbefalede mennesker, anbefale, at vi vender om til Gud og begynder at følge Hans vejledninger. - I kærlighed og i lydighed mod Gud.
Så vil vi, igen, blive velsignede og få gode liv. Og så har vi ikke mere brug for etik.
Gud siger sådan her: Jeg lægger min lov i deres indre og skriver den i deres hjerte. Jeg vil være deres Gud, og de skal være mit folk. v34 Ingen skal længere belære sin landsmand og sin broder og sige: »Kend Herren!« For alle kender mig, fra den mindste til den største, siger Herren.
Jeg tager i dag himlen og jorden til vidne imod jer: Jeg har stillet dig over for livet og døden, velsignelsen og forbandelsen. Så vælg da livet, for at du og dine efterkommere må leve, v20 og elsk Herren din Gud, adlyd ham, og hold fast ved ham! Så vil du leve og få et langt liv og bo på den jord, Herren lovede dine fædre Abraham, Isak og Jakob at give dem.