Hvorfor dog køre til Jerusalem på en foldecykel?

Og ideen, hvor kom den fra? Tjah, hvordan opstår tanker? I en hurtig vending går det vist an at sige, at spørgsmålet er beslægtet med spørgsmålet om, hvordan vi forklarer bevidsthed, nogle filosoffer kalder det for the hard problem; hvordan forklarer vi, at aktivitet i hjernen bliver til bevidst oplevelse? Hard problem eller ej, min erfaring er, at dette billede med den tankevækkende tilblivelseshistorie og det gennemtrængende blik, når jeg dvæler ved det, ofte på overraskende måder reflekterer det, som jeg er fyldt af.

Beslutningen træffes og præmisser gøres klart
De næste år fulgte gode og engagerende jobs som psykolog, men ideen om at cykle til Jerusalem blev ved med at ligge i baghovedet. I påsken 2010 tog jeg beslutningen om, at nu ville jeg bruge et år på at fordybe mig i kristen mystik og spiritualitet i bred forstand – om muligt skulle dette år indeholde en cykeltur til Jerusalem. Når jeg skriver om muligt skyldes det, at jeg et år forinden havde været gennem en mindre knæoperation men fulgt af et meget langstrakt og restriktivt genoptræningsforløb. Jeg var, da jeg tog beslutningen, reelt i tvivl om, hvor robust mit knæ var.

I dette lys var en foldecykel en god ide. For en foldecykel talte også, at jeg regnede med at kunne få brug for at kunne rykke hurtigt. Jeg kunne ikke forvente, at de forskere, som jeg gerne ville lave aftaler med kunne indrette sig på, at jeg dukkede op sådan cirka omkring en given dato afhængig af vejr og dagsform. Endvidere var jeg min planlægning ikke mere detaljeret end at jeg var åben for at noget kunne dukke op undervejs, som jeg måtte undersøge nærmere.

På forhånd gjorde jeg mig klart, at det ikke var en sports- eller overlevelsestur, hvor den fysiske gennemførelse var et mål i sig selv.
For en gammel sportstosse, der gennem hele livet har søgt grænserne for sin fysiske formåen var det en vigtig præmis at gøre klart.
Det har nu vist sig, at jeg flere gange har haft brug for folde cyklen for at nå frem til aftaler. Og omkring jul var jeg slidt og små-syg og besluttede at købe en interrail-billet, der skulle bringe mig rundt i Italien.

Flere har undret sig over, at jeg først tog af sted i efteråret. Forklaringen er, at jeg afsluttede et job som researcher på programserien ”Sjæl og videnskab” med udgangen af april. Herefter gik forberedelserne for alvor i gang. Forberedelserne strakte sig længere, end jeg havde forventet. Eksempelvis havde jeg stort set ingen erfaring som tour-cyklist og en ny verden af cykelsko, -bukser, pedaller og gps’er m.m. åbnede sig. Jeg ville gerne være kendt med det nye grej inden afrejse, det tog tid.

Jeg er blevet meget glad for min foldecykel, en brompton. Er man i nogenlunde form kan man med oppakning godt køre omkring 100 km på en dag uden at være helt ødelagt. Eller man kan folde og tage de lange stræk med tog eller bus og så nyde, at det så fikst at komme rundt, når man frem, f.eks. til Rom.