Mary Daly - teologen, der kæmpede mod katolsk kvindehad

Som titlen antyder var “The Church and the Second Sex” inspireret af den franske feminist og filosof Simone de Beauvoirs “Det andet køn” fra 1949. Bøgerne forholder sig til mange af de samme problemstillinger, men på det tidspunkt i sin intellektuelle udvikling så Daly mere lyst på tingene end de Beauvoir.

Det var muligt at komme kvindehadet til livs inden for rammerne af den katolske kirke. Problemet var ifølge Daly, at mange katolikker havde en vag forestilling om Gud som en mand, og at de derfra udledte, at det mandlige køn var et guddommeligt eller højere princip. Og det kunne løses teologisk, nemlig ved at udfordre forestillingen om Guds allestedsnærværelse, uforanderlighed, forsyn og hævngerrighed.

“Den gamle, fede munk”
I teologien fandt Mary Daly våben, der kunne bruges til at nedbryde forestillingen om den kønsmæssige ulighed. For eksempel havde hun i mange år en svaghed for Thomas Aquinas - “den gamle, fede munk”, som hun også kaldte ham - for ifølge hans princip om den guddommelige sjæl burde der ikke være nogen essentiel forskel på mænd og kvinder - og altså ikke noget belæg for kønsmæssig ulighed. Den fortolkning skulle selvfølgelig holdes op imod Aquinas eksplicitte beskrivelse af kvinder som misavlede skabninger.

I et selvbiografisk essay i The New Yorker i 1996 beskrev Mary Daly, hvordan et besøg ved Det andet Vatikankoncil i Rom i 1965 var med til at åbne hendes øjne for religioners og især katolicismens rolle som indstifter og opretholder af det mandlige herredømme eller patriarkat. Bevæbnet med en vens pressekort fik hun adgang til Peterskirken, hvor hun på afstand kunne se, biskopper og kardinaler, forkalkede mænd i karmoisinrøde dragter, prædike uforståeligt på latin for en gruppe sortklædte nonner:

"Det jeg fandt mest forfærdende var kontrasten mellem de kirkelige prinsers arrogante fremtræden og farverige påklædning, og så kvindernes underdannige og selvudslettende opførsel. Da de tilslørede nonner trippede til alteret for at modtage den hellige nadver fra en præsts hænder, havde jeg det som om, jeg så en kolonne simple myrer på en bizar picnic."

Religionernes seksuelle kastesystem
Mary Daly var opvokset i en irsk-katolsk familie og havde igennem hele sit uddannelsesforløb bevæget sig fra den ene katolske skole til den anden. Efter “The Church and the Second Sex” bevægede Daly dog mere væk end videre; væk fra kirken og i retning af det, som hun selv har kaldt post-kristendom.

I de efterfølgende bøger “Beyond God the Father” (“Hinsides Gud Fader”) fra 1973 og “Gyn/Ecology” fra 1978 beskriver Daly doktrinerne om den maskuline Gud og treenigheden som “forvanskede afbildninger af oldtidens kvindelige gudsbilleder”. Efter eget udsagn havde hun gradvist indset, at alle de såkaldte verdensreligioner - såvel som deres sekulære afkom i form af freudianisme, jungianisme, marxisme og maoisme - ikke var andet end det patriarkalske systems infrastruktur, og at patriarkatet var klodens egentlige religion. En religion eller et seksuelt kastesystem, der opbygger et værn mod det ikke-mandlige og uforudsigelige, og som sløver og reducerer kvinders eksistens.

“Gyn/Ecology” var også en af de første bøger, der kastede lys på seksuel og kulturel vold mod kvinder, eksempelvis genital lemlæstelse, sammensnørede fødder og heksejagt. Bogen er en undersøgelse af kulturer på tværs af kloden, og konklusionen er, at de alle sammen holder liv i patriarkalske myter, værdier og æstetikker, som til sammen danner et vampyrisk netværk af voldtægt og lemlæstende overgreb.

Med et så kritisk og - vil nogle måske sige - pessimistisk syn på kristendom og religion, kan det måske undre, at Mary Daly trods alt nåede at beskæftige sig med teologi og filosofi i godt 30 år. I artiklen i The New Yorker gav hun denne forklaring:

"Teologi - og især middelalderens katolske teologi - er en skattekiste fyldt med arkaiske guldkorn. De vanskelige studier gjorde mig i stand til at omvende den kristne dogmatiks forvanskninger og til at afkode doktrinerne med præcision. Efterfølgende har jeg taget disse myter, symboler og “mysterier” ud af deres fallocentriske ramme og gjort dem synlige i en sammenhæng, hvor kvinder er i fokus."

De teologiske og filosofiske studier beskrev Daly som en nødvendig form for pirateri. Det handler om at plyndre det fallokratiske eller patriarkalske samfund for de vidensmæssige guldkorn, som kvinder igennem hele den historiske tidsalder er blevet berøvet - og så efterfølgende at få smuglet byttet tilbage i folden til andre kvinder.

Elementarisk virkelighed og erfaring
I et længere interview fra 1999 i bladet What is Enlightenment fortalte Mary Daly, at hvis hun havde skrevet bogen “Hinsides Gud Fader” ved årtusindeskiftet, skulle den slet og ret have heddet “Hinsides Gud”. Hendes inspiration og drivkraft i forhold til at forstå og fornemme kvinders frigørelse var ikke længere Gud og teologi, men derimod noget kulturelt uafhængigt, som nogle måske vil kunne opfatte som spiritualitet. Mary Daly benyttede selv begrebet “elementarisk”. Et ord der er knap så forurenet af patriarkalsk tænkning som "spiritualitet", men som på samme måde viser hen til en forbundethed med universet og en stræben efter den ultimative virkelighed.

Mary Dalys elementariske erfaring og ultimative virkelighed var i de senere år udelukkende kvinders virkelighed. Hendes radikale feminisme var fuldstændig uinteresseret i mænd og altså dermed også mænds kapaciteter eller oplevelser. At give magten tilbage til kvinder handlede om at forlade det patriarkalske samfunds destruktive tankeunivers - den egentlige årsag bag den vedvarende fysiske og psykiske terror overalt i Verden.

Omsat til daglig praksis indebar den feministiske distance til patriarkatet, at mandlige studerende på Boston College ikke havde adgang til Mary Dalys undervisning i feministisk etik. Den regel var der flere mænd, der - i ligestillingens navn - forsøgte at udfordre. De første par gange, hvor mandlige studerende truede med sagsanlæg, søgte Daly orlov og undgik på den måde at skulle undervise blandede hold. Men i 1998 blev presset på universitetet for stort, og Daly blev til sidst tvunget til at fratræde sin stilling.

Menneskers indtrængende mentalitet
I USA er reglerne rimelig klare, når det gælder diskrimination. En person må ikke på baggrund af sit køn udelukkes fra offentligt støttede uddannelser, og det var den krænkelse, som Mary Daly gjorde sig skyldig i, da hun nægtede mænd adgang til sin klasselokalet.

At man først er menneske og så tilfældigvis mand eller kvinde, er et princip, der er dybt indgroet i amerikansk lov og moral, men til gengæld en ret ubetydelig idé i Mary Dalys radikale feminisme. I interviewet fra 1999 blev den pointe afleveret syleskarpt af den dengang 72 årige Daly:

"Ser du, 'mennesker' er ikke noget, der fortæller mig særlig meget (...) Der er en enorm [menneskelig] unikhed, men den unikhed kommer kun til syne, når du befinder dig i en fortrinsvis kvindelig værensform, der på samme tid dristigt og kraftfuldt bryder ud af den patriarkalske tænkemåde. Jeg føler mig på ingen måde som et menneske. Jeg hader 'menneskeracen' - se bare på den. Jeg hader, hvad den gør ved jorden: invasionen af alting. Det er en indtrængende mentalitet (...) Jeg er forurenet af den. Det er vi alle. Men jeg forsøger ikke at være det og forsøger i stedet elske livet, som er det, der er påkrævet, hvis vi vil bryde fri af mennearten."