Derfor hiver mediernes desperat fat i folk, der egentligt ikke repræsenterer praktiserende muslimer (f.eks. Naser Khader, eller en tilfældig kioskejer på Nørrebro), og bruger disse samme mennesker igen og igen til at kommentere det ene indslag efter det andet uden hensynstagen til relevans eller journalistisk kildekritik.

Medierne i Danmark mangler simpelthen et varieret netværk, når man skal dække historier med relevans for muslimer.

Medierne er fyldt af fordomme mod muslimer
Mange danske muslimer har været utroligt frustrerede over mediernes fordomme og stereotype beskrivelser. Senest så vi et indslag i DR Horisont, hvor en helt tilfældig kameraoptagelse af en bedende kvinde af programmets speaker grundløst blev taget til indtægt for de politiske problemer i hele Mellemøsten.

Flere muslimer klagede efterfølgende over dette, og DR gav dem en undskyldning. I andre tilfælde har muslimer måtte gå til Pressenævnet, og enkelte sager er allerede vundet.

Men Pressenævn, velformulerede klager og det lejlighedsvise læserbrev er slet ikke fyldestgørende for opdæmningen af den massive medieskabte kakofoni og de mange fordomme om muslimer i Danmark og det liv, de lever. Der må øses helt andre boller på mediesuppen, og en af metoderne til at bekæmpe fordomme imod danske muslimer er oprettelsen af et muslimsk medie.

Muslimsk ”Kristeligt Dagblad” ønskes
Om det er avis, en radio eller en TV station er egentligt ligegyldigt, vigtigt er kun, at et muslimsk medie ville kunne fungere som vagthund over for politikere, meningsdanner og medier, der benytter sig af billige fordomme til at score kassen, stemmer eller venner.

Et muslimsk medie ville kunne bruge spalteplads eller sendetid på at grave i f.eks. en politikers fordomsfulde udtalelse og endevende hans eller hendes argumenter i offentligheden – dette gør mange af de gængse medier heldigvis allerede, men slet ikke fra en muslimsk synsvinkel og slet ikke i den målestok, som det er påkrævet.

Et andet arbejdsområde for et muslimsk medie ville bestå af pro-aktive tiltag, som f.eks. præsentation af egne historier med vinkler, der er relevante for et muslimsk publikum og andre, som interesserer sig for Danmarks muslimske minoritet. Et slags muslimsk ”Kristeligt Dagblad”, måske.

Og samtidigt ville et muslimsk medie kunne samarbejde med etablerede medier gennem afholdelse af grundige undervisningsforløb for den del af de etablerede medier, som mangler kendskab til muslimske stofområder og til det muslimske samfund i Danmark.

Andre lande er allerede gået foran
Et muslimsk medie ville i så fald ikke være et indvandrermedie (dem har vi en del af allerede), men et dansksproget og journalistisk seriøst medie, der i sit redaktionelle udgangspunkt produceres af muslimer med en muslimsk vinkel på nyhedsstoffet.

Af samme grund er det ikke nok, at de etablerede medier ansætter en tyrkisk eller irakisk nyhedsoplæser; det er ikke en procentvis repræsentation af personer med etnisk baggrund, jeg efterlyser. Det er et medie med en redaktionel muslimsk linje, som vi mangler i Danmark.

I andre vestlige lande har man etableret muslimske medier, der har udviklet sig til seriøse medspillere på det journalistiske område og dermed er blevet en del af samfundets meningsdannelse.

Hvis Danmarks medier mener det alvorligt med deres journalistik, bliver de nødt til at engagere muslimer. Og hvis Danmarks muslimer tager bekæmpelse af medieskabte fordomme alvorligt, bliver de nødt til at engagere sig journalistisk.

Safia Aoude er jurist og professionsmasterstuderende i journalistik på Syddansk Universitet. Hun er desuden panelist ved religion.dk.