Prøv Kristeligt Dagblad gratis i 4 uger


Send artiklen Japans kirker kommer katastrofeofrene til undsætning til din ven.
Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Japans kirker kommer katastrofeofrene til undsætning

Redningsarbejdere beder en stille bøn for jordskælvsofrene i Japan.

- LEE JAE-WON/Scanpix

Emneord for denne artikel

nødhjælp | kirker | Japan | jordskælv | indsamling | bønner | katastrofe | fukushima
flexblock
2 debatindlæg Hold mig opdateret

Kirkerne i Japan yder en meget aktiv indsats for at rette op på katastrofen efter jordskælvet i Fukushima, blandt andet i form af bønner, indsamlinger og nødhjælp

Et jordskælv i Japan er ikke nogen nyhed. Men sjældent rammer det så hårdt, som det gjorde for en uge siden ud for den nordøstlige by Sendai.

Ifølge Ecumenical News International (ENI) er mere end 3700 døde, mere end 7800 meldt savnede og 2000 sårede. Tallet stiger time for time. 400.000 er blevet evakueret fra området. Jordskælvet, der har forårsaget en voldsom og ødelæggende flødbølge, er også gået ud over Fukushima Daiichi atomkraftværket, og derfor frygter man alvorlige atomudslip.

Kirkerne i Japan har ikke været sene til at reagere på katastrofen. De er omgående gået aktivt ind i redningsarbejdet, oplyser ENI.

På grund af de hyppige jordskælv i Japan er der blevet oprettet et kristent jordskælvscenter. Her blev der holdt møde for tre dage siden i United Church of Christ-kirken i byen Sendai nær epicentret. Kirkens medlemmer er i gang med at opsøge de katastroferamte områder sammen med kirkelederen, pastor Hideo Ishibashi.

Annonce
Desuden er der iværksat mange landsindsamlinger, blandt andet af den ortodokse kirke, den katolske organisation Caritas Japan og det kristne landsråd i Japan. ”Vi er ved at koordinere et netværk af lokalhjælp for de mennesker, der er allerhårdest ramt,” udtaler landsrådets leder Isamu Koshiishi.

Men kirkerne nøjes ikke med at samle penge ind. Mange kirker hjælper aktivt med redningsarbejdet. Den evangelisk-lutherske kirke foretager redningsarbejde i to sogne i Sendai, og den anglikanske kirke har opstillet en base for nødhjælp i Tokyo. Baptistkirkerne har stillet med et katastrofeteam, efter at have måttet sande, at flere af deres medlemmer blev skyllet væk af flodbølgen.

Den evangeliske alliance i Japan, som blandt andet omfatter Frelsens Hær og World Vision Japan, er gået ind i redningsarbejdet og bruger hjemmesider og sociale medier som Facebook samt det kristne nyhedsmagasin The Christians som kommunikationskanaler.

YWCA, den kristne forening for unge kvinder (som i Danmark hedder KFUK) beder om støtte til ofre og overlevende, især "kvinder, børn, ældre og de mennesker, som er udstødt." Desuden opfordrer de til at lukke atomkraftværkerne i Niigata og Shizuoka i det centrale Japan, fordi disse områder kan blive ramt af efterskælv eller måske endda yderlige jordskælv.

twitter

FACEBOOK: Bliv ven med religion.dk

Hold mig opdateret

Trådet overblik  |  Fladt overblik

Religiøse organisationers nødhjælp

Jørn, publiceret d.19/03 08:30 (for 1 år siden)
Læs artiklen bag debatten her: Japans kirker kommer katastrofeofrene til undsætning
De andre, ikke-kristne religioner kan nu også:
Buddhistiske templer og shinto helligdomme er i den nordlige del af landet blevet omdannet til flygtningecentre. Både på overordnet nationalt og lokalt plan er der igangsat forskellige nødhjælpsprojekter og -foranstaltninger. Indenfor den buddhistiske Jodo shinshu (Rene Land Skolen) er forberedelserne til den ambitiøse 750 års mindeceremoni for grundlæggeren Shinran sat på stand by, og det enorme tempel i Kyoto (Higashi Honganji) bruges nu som lagerplads for nødhjælpsvarer. Templer og helligdomme laver indsamlinger, og en gruppe som Soka Gakkai (der ofte karakteriseres som en ny religion) har sendt tusinder af sine medlemmer til at arbejde for de nødstedte.
Del Link

Sv. Religiøse organisationers nødhjælp

Jørn, publiceret d.19/03 08:34 (for 1 år siden)
Læs artiklen bag debatten her: Japans kirker kommer katastrofeofrene til undsætning
jørn skrev:
De andre, ikke-kristne religioner kan nu også:
Buddhistiske templer og shinto helligdomme er i den nordlige del af landet blevet omdannet til flygtningecentre. Både på overordnet nationalt og lokalt plan er der igangsat forskellige nødhjælpsprojekter og -foranstaltninger. Indenfor den buddhistiske Jodo shinshu (Rene Land Skolen) er forberedelserne til den ambitiøse 750 års mindeceremoni for grundlæggeren Shinran sat på stand by, og det enorme tempel i Kyoto (Higashi Honganji) bruges nu som lagerplads for nødhjælpsvarer. Templer og helligdomme laver indsamlinger, og en gruppe som Soka Gakkai (der ofte karakteriseres som en ny religion) har sendt tusinder af sine medlemmer til at arbejde for de nødstedte.
Forhåbentlig har også udenlandske religiøse organisationer så megen mavefornemmelse, at man undlader at benytte lejligheden til at sende missionærer, der (som ved tsunamien i Thailand) af iver for selvpromovering falder over egne og andres ben og forstyrrer nødhjælpsarbejdet.
Del Link

flexblock
flexblock
splitblock
flexblock
flexblock
splitblock
flexblock
flexblock

Nyhedsbrev

flexblock

flexblock

Prøv Kristeligt Dagblad gratis i 4 uger

Prøv os i 4 uger – gratis og uforpligtende

Billede af Kristeligt Dagblads avis
Persondatapolitik og cookies

Alt fra Kristeligt Dagblad

  1. k.dk​
  2. religion.dk​
  3. kristendom.dk​
  4. etik.dk​
  5. pilgrimsvandring.dk​
  6. bogbasen.dk​
  7. hjertedating.dk​
  8. foredragslisten.dk​
  9. eftertanke.dk​
  10. mindet.dk​
  11. kirku.dk​