Jeg ved, at folkekirken nok skal klare sig. Spørgsmålet er bare, hvor længe under den nuværende form, spørger Pernille Vigsø Bagge, SF.
- Henning Bagger/Scanpix
Pernille Vigsø Bagge |
24. marts 2011
Lad os dog få ryddet op i regnskabsregler, IT-systemer, bekendtgørelser og møder, før vi helt har tømt folkets kirke for åndeligt og menneskeligt indhold, opfordrer kirkeordfører (SF) Pernille Vigsø Bagge
Mens borgerlige politikere fra hver en kant diskuterer placeringen af P2’s Morgenandagt, sidder jeg over en kop kaffe i køkkenet i præstegården på landet, hvor endnu en sognepræst har kastet håndklædet i ringen og forlader sit job.
Måske forlader hun også helt hvervet som præst, men indtil videre har hun bare sagt op i sognet, hvor hun er.
Hun smækker ikke med døren, hun lukker den stille bag sig, i erkendelsen af, at det ikke er lykkes at få hverken familie- og arbejdsliv eller forholdet til den kirkelige øvrighed til at gå op i en højere enhed.
Strukturen får kirken til at sande til
Men hvad er det egentlig, der truer folkekirken, forstået som både budskab og folkeligt-kulturelt samlingspunkt, i disse år?
For mig at se er det selve den kirkelige struktur, der får kirken til at sande til, får kirkens ansatte til at mistrives, får menighedsrådsmedlemmer til at løbe skrigende bort fra det kirkelige frivillige arbejde og ikke mindst en ugennemsigtig og bureaukratisk sagsbehandling fra kirkeministeriet, som langt overstiger problemet med om Morgenandagten på DR ligger på DAB eller et andet sted.
Lad os dog få ryddet op i regnskabsregler, IT-systemer, overenskomster, cirkulærer, bekendtgørelser, møder og Fanden og hans pumpestok, før vi helt har tømt folkets kirke for indhold – både menneskeligt og åndeligt.
Lad os få ryddet op, så det igen bliver civilsamfundet og ikke stat og marked, der er bestemmende for, hvordan vi indretter kulturbærende institutioner som folkekirken – og også folkeskolen for den sags skyld.
Ret fokus mod de levende stene, ikke de døde!
Det er en klar fejl, når staten sætter sig så tungt på de dele af samfundet, der skal bæres oppe af ildsjæleri, engagement og mellemmenneskelig interesse, at de tygges til ukendelighed og spyttes ud med ordene om, at det sandelig må være muligt at gøre mere og mere for mindre.
Kunne man forestille sig et andet budskab som gik i retning af: Hvad kan vi som stat gøre for at understøtte det folkekirkelige arbejde, så det igen bliver de levende stene og ikke de døde, der er i fokus?
En fejl, at folketinget er kirkelig synode
Hvis vi skal have en folkelig, ubureaukratisk, stærk og selvbevidst folkekirke – eller gerne 2000 af slagsen - så kræver det en gennemgribende forårsrengøring. Vi skal ikke bare have bugt med præstegårdenes skimmelsvamp, men tage fat i en grundig udredning, der omfatter kirken fra top til bund, fra sognemedhjælper til embedsmand i ministeriet, fra dåbsbarn til graver over minister og folketingsmedlemmer.
Sidstnævnte udgør i dag den kirkelige synode til stor skade for folkekirkens fremtidssikring, da det folkekirkelige fylder uendelig lidt hos det store flertal af de 179 folkevalgte på tinge – bortset fra når en ny sag om religionens plads i det offentlige rum giver rum for profilering af den enkelte som er på valg.
Morgenandagten på P2 er på vej over i en mere utilgængelig sfære på DAB og frem for at begræde det, skulle man måske tage ved lære og ikke frygte for forandringens vinde. Måske skal man virkelig forandre for at bevare. Ikke bare Morgenandagten, men også folkekirken.
Min præsteveninde i præstegårdens solbeskinnede køkken smiler ved tanken om, hvor glad hun trods alt har været for arbejdet i sognet, for de gode bekendtskaber, konfirmanderne, sjælesorgen, der gør en forskel og for samtalerne med mange forskellige sognebørn.
Men hun smiler desværre også ved tanken om at skulle slippe for endeløse møder, ufleksible regulativer for arbejdstiden, ufrugtbare uoverensstemmelser mellem mennesker der egentlig skulle stå sammen om en folkekirke med en stor opgave foran sig med at vække folkeligt engagement om evangeliet.
Jeg smiler, fordi jeg ved, at folkekirken nok skal klare sig. Spørgsmålet er bare, hvor længe under den nuværende form?
Pernille Vigsø Bagge er teolog, kirkeordfører for Socialistisk Folkeparti og kommentarskribent ved religion.dk.
FACEBOOK: Bliv ven med religion.dk