Passivitet er også en handling
Hvordan afgør vi, hvad der er hvad? Ifølge Krishna i Bhagavad-gita: ”Det er svært at forstå de indviklede detaljer omkring handling. Derfor må man have en grundig viden om hvad handling, forkert handling og uvirksomhed er.” (Bg. 4.17) og ”Selv de intelligente forvirres, når de skal afgøre, hvad der er handling, og hvad der er uvirksomhed. Nu skal Jeg forklare, hvad handling er, så du kan blive befriet fra al lidelse i livet.” (Bg. 4.16)

Krishnas følgende bemærkning skal nok læses et par gange: ”Den der ser uvirksomhed i handling og handling i uvirksomhed, er intelligent blandt mennesker, og han er ikke af denne verden, selv om han er involveret i alle mulige aktiviteter.” (Bg. 4.18)

Krishna siger kort sagt, at passivitet også er en handling. Er det en forkert handling, har den dårlige følger som alle andre forkerte handlinger. Men handler man rigtigt, er det, som om man er passiv, for ens handlinger har ingen dårlige reaktioner.

Hvorvidt en handling er god eller dårlig, er ifølge Krishna et spørgsmål om indre motiv: ”Den hvis samtlige bestræbelser er uden begær efter selvisk tilfredsstillelse, må anses for at have fuldstændig viden. Vismændene kalder ham for en arbejder for hvem handlingernes reaktioner er brændt op i bålet af perfekt viden.” (Bg. 4.19)

Problemet er selvisk begær
Problemet er altså ifølge Bhagavad-gita ikke uforsonlighed, intolerance osv. Problemet er selvisk begær. Vi ønsker at tilfredsstille os selv, og når vi skuffes overvældes vi af vrede, der gør os blinde og fører til tab af indre visdom og til had, galskab og mere begær og grådighed. Det er verdens problem.

Men kan vi være andet end egoister? Ja, ifølge Bhagavad-gita kan vi overskride vores lavere natur. Det kræver tålmodighed og hjælp fra Gud, men det er muligt.

Nøglen er at handle i viden. Swami Prabhupada opsummerer ånden i Bhagavad-gita: ”Religion uden filosofi er sentimentalisme og somme tider fanatisme, mens filosofi uden religion er tør intellektuel spekulation.”

Religiøs uvidenhed er et problem
Netop manglen på religiøs viden og visdom er måske det store problem i dag. I vore dage uddannes mennesker mest i ydre ting som teknologi, økonomi og politik, men ifølge Bhagavad-gita er dette uvidenhed. Vi bør først uddannes i, at vi alle er dele af Guds familie.

Religion handler ikke om ”din religion” imod ”min religion”. Religion betyder blot at se forbindelsen til Gud i alt. Alt tilhører Gud. Danmark er ikke vores land. Arabien er ikke arabernes land. Alle lande tilhører Gud, og vi er alle Guds børn, brødre og søstre med den samme far, uanset om vi kalder Ham Gud, Allah, Krishna osv.

Vores opgave i livet er at leve for Guds tilfredsstillelse. Kun dette syn kan ifølge Bhagavad-gita (og Gandhi) give forsoning i verden.

Leif Asmark er medlem af Hare Krishna og panelist ved religion.dk.