Prøv Kristeligt Dagblad gratis i 4 uger
Send artiklen Khader: ”Vi har moralsk pligt til at forhindre folkemord” til din ven.
Khader: ”Vi har moralsk pligt til at forhindre folkemord”
Hvis vi har muligheden for at beskytte nogen, men finder grunde til ikke at gøre dette, er vi direkte medvirkende til, hvad der efterfølgende hænder disse mennesker, mener Naser Khader.
- ORIETTA SCARDINO/Scanpix
Når vi går ind i Libyen, er det i tråd med teologen Dietrich Bonhoeffers tanker, mener udenrigsordfører (K) Naser Khader
Er vores tilstedeværelse i Libyen berettiget? Det er et spørgsmål, der fylder utrolig meget i disse dage.
Inden det internationale samfund påbegyndte opretholdelsen af flyveforbuddet i Libyen, råbte alle sider op i kor om, at det ikke kunne passe, at det internationale samfund blot så til, at det var handlingslammet, og at det var på tide at sætte handling bag de ord og værdier, vi prædiker i den vestlige verden.
Nu, hvor FN-mandatet er vedtaget, begynder kritikerne at melde sig på banen; Gaddafi nåede jo faktisk ikke at begå folkemord, er et af de mange argumenter.
Andre hævder, at Libyen ligger meget langt væk, at vi ikke skal deltage i flere krige, at der aldrig vil eksistere en retfærdig krig, fordi det altid også vil gå ud over nogle uskyldige eller utilsigtede mennesker, at mandatet i virkeligheden bliver håndhævet med en anden dagsorden end den blotte beskyttelse af civilbefolkningen for øje (et regimeskifte), osv., osv...
Annonce
Hvorfor ikke se teologisk på krigen?
Disse røster kan have ret i mange af deres pointer, men det giver dem ikke nødvendigvis ret i deres konklusion, at vi ikke burde rode os ud i endnu en militær aktion. Det er blevet en militær diskussion, en politisk og en akademisk diskussion, men hvorfor ikke se det fra et teologisk perspektiv?
Det grundlag, som FN-mandatet er udstedt på, bygger jo netop på det internationale samfunds pligt til at beskytte civilbefolkningen – ikke bare i de tilfælde, hvor magthaverne i en nationalstat ikke er i stand til at gøre det, men også i de tilfælde, hvor det netop er magthaverne, der udgør truslen mod civilbefolkningen.
Inden det internationale samfund påbegyndte opretholdelsen af flyveforbuddet i Libyen, råbte alle sider op i kor om, at det ikke kunne passe, at det internationale samfund blot så til, at det var handlingslammet, og at det var på tide at sætte handling bag de ord og værdier, vi prædiker i den vestlige verden.
Nu, hvor FN-mandatet er vedtaget, begynder kritikerne at melde sig på banen; Gaddafi nåede jo faktisk ikke at begå folkemord, er et af de mange argumenter.
Andre hævder, at Libyen ligger meget langt væk, at vi ikke skal deltage i flere krige, at der aldrig vil eksistere en retfærdig krig, fordi det altid også vil gå ud over nogle uskyldige eller utilsigtede mennesker, at mandatet i virkeligheden bliver håndhævet med en anden dagsorden end den blotte beskyttelse af civilbefolkningen for øje (et regimeskifte), osv., osv...
Disse røster kan have ret i mange af deres pointer, men det giver dem ikke nødvendigvis ret i deres konklusion, at vi ikke burde rode os ud i endnu en militær aktion. Det er blevet en militær diskussion, en politisk og en akademisk diskussion, men hvorfor ikke se det fra et teologisk perspektiv?
Det grundlag, som FN-mandatet er udstedt på, bygger jo netop på det internationale samfunds pligt til at beskytte civilbefolkningen – ikke bare i de tilfælde, hvor magthaverne i en nationalstat ikke er i stand til at gøre det, men også i de tilfælde, hvor det netop er magthaverne, der udgør truslen mod civilbefolkningen.
Det kan meget vel være, at Gaddafi ikke nåede at begå folkemord før, det internationale samfund satte ind, men risikoen for det var overhængende. Skulle man have ventet med at skride ind, til det rent faktisk var blevet en realitet? Selvfølgelig skulle man ikke det, for så ville vi have været direkte ansvarlige for dette folkemord.
Ikke at handle er også en handling
Den tyske teolog Dietrich Bonhoeffer (1906-1945), var stærkt optaget af netop den moralske forpligtelse til at handle. Han var som udgangspunkt imod vold (herunder også drab), men nåede til den slutning, at det i nogle tilfælde kan være mere moralsk forkasteligt ikke at bekæmpe et onde, end selve voldshandlingen.
Ifølge Bonhoeffer er det ikke at handle også en handlling, hvis man derved fravælger at handle eller reagere i en given situation. Dette mente han, fordi enhver mulighed for at handle medfører et øget ansvar for konsekvenserne af, hvad man stiller op med denne mulighed.
Bonhoeffer var aktiv i modstandsbevægelsen, og det var netop hans afsky og kamp mod Hitlers antisemitisme, der førte ham til denne konklusion.
Passive tyskere muliggjorde nazisternes folkemord
Således ville det være et aktivt fravalg af den libyske civilbefolknings liv, hvis det internationale samfund havde valgt at blande sig uden om. Ifølge Bonhoeffer var de mange civile tyskere, der ikke modsatte sig naziregimets uhyrligheder, i høj grad medvirkende til at muliggøre selv samme uhyrligheders eksistens og realisering.
Havde tyskerne i stedet valgt i højere grad at sige fra over for forbrydelserne mod menneskeheden, eller havde de gejstlige i Europa nægtet at udlevere kirkebøgerne til nazisterne, ville det slet ikke have været muligt for Hitler at gennemføre så konsekvente udryddelser, som det var tilfældet.
Nazisternes folkemord blev alene muliggjort, fordi befolkningen ikke følte delagtighed i forbrydelserne under påskud af, at det ikke var deres egen hånd, der førte sværdet.
Er vores liv mere værd end deres?
Det er den største lektie, vi mennesker stadig har til gode at lære, og som mange heldigvis også kæmper for at lære os. Alle handlinger har konsekvenser – også i de tilfælde, hvor vi vælger ikke at handle. Hvis vi har muligheden for at beskytte nogen, men finder grunde til ikke at gøre dette, er vi direkte medvirkende til, hvad der efterfølgende hænder disse mennesker – også selvom de bor i et andet land, langt borte fra vores hverdag.
Hvordan man, med dette in mente, kan diskutere om aktionen i Libyen er retfærdig og berettiget, er mig ubegribeligt. Det er slet ikke det, diskussionen bør handle om. Hvis uskyldige står overfor at blive myrdet, og vi har muligheden for at forhindre det, er dilemmaet i virkeligheden snarere; om vi føler, at vores liv og interesser er så meget mere værd end den libyske civilbefolknings, at vi ikke vil hjælpe dem?
Hvis det til gengæld er et spørgsmål om moral, er der ikke noget dilemma: Besidder vi muligheden for at forhindre et folkemord, er det vores moralske pligt at gøre dette. Alt andet vil være moralsk forkasteligt og gøre os til medskyldige aktører i dette mord!
Naser Khader er udenrigs- og integrationsordfører for Konservativt Folkeparti og kommentarskribent ved religion.dk.
FACEBOOK: Bliv ven med religion.dk
Trådet overblik | Fladt overblik
Læs artiklen bag debatten her: Khader: ”Vi har moralsk pligt til at forhindre folkemord”
lære andet og mere af Bonhoeffer end isoleret hér, nemlig også at alle hans ovenstående synspunkter bundede i den radikalitet hvormed han ønskede at efterfølge Kristus (heraf titlen på hans nok mest kendte værk "Efterfølgelsen")
Khader: ”Vi har moralsk pligt til at forhindre folkemord”
Jonas, publiceret d.29/03 17:36 (for 1 år siden)
Læs artiklen bag debatten her: Khader: ”Vi har moralsk pligt til at forhindre folkemord”
"Andre hævder, at Libyen ligger meget langt væk,"
Det ligger så langt væk, at det er sidste bastion inden flygtninge strømmen når Europa, hvilke da også er en af hovedårsagerne til at europærerne vil havde gadaffi fjernet, dertil kommer at hans forsvar er relativt lille, og derfor kan bekæmpes, ligesom hans tendenser til statsfinansieret terror i vesten, også er et problem.
Og når du sågar siger, at ikke at handle også er en handling, så viser det vil fint, at de mange forskellige områder i verden, hvor der virkeligt forgår folkemord, hvor civile rent faktisk bliver myrdet, der gribes der ikke ind, for der hvor det rigtigt brænder på er der ingen udsigt til at FN vil gribe ind.
Og de mange krigsressourcer der nu brændes af i Libyen gør, at man kun kan forvente endnu mere passivet i de områder, hvor der forgår reelle folkemord, dermed kan FN sagtens sammenlignes med de tyskere, der i 1930-40erne selv var fanget i propagandamaskinen, og dermed ikke kunne se at deres handlinger havde konsekvenser for andre længere nede i systemet.
Spørgsmålet er vel mere hvad vi skal gøre når folkemordet på gadaffi klanen stater, skal de så have asyl i EU.
Men det er da altid noget, at FN for engang skyld valgte at gribe aktivt ind.
Det ligger så langt væk, at det er sidste bastion inden flygtninge strømmen når Europa, hvilke da også er en af hovedårsagerne til at europærerne vil havde gadaffi fjernet, dertil kommer at hans forsvar er relativt lille, og derfor kan bekæmpes, ligesom hans tendenser til statsfinansieret terror i vesten, også er et problem.
Og når du sågar siger, at ikke at handle også er en handling, så viser det vil fint, at de mange forskellige områder i verden, hvor der virkeligt forgår folkemord, hvor civile rent faktisk bliver myrdet, der gribes der ikke ind, for der hvor det rigtigt brænder på er der ingen udsigt til at FN vil gribe ind.
Og de mange krigsressourcer der nu brændes af i Libyen gør, at man kun kan forvente endnu mere passivet i de områder, hvor der forgår reelle folkemord, dermed kan FN sagtens sammenlignes med de tyskere, der i 1930-40erne selv var fanget i propagandamaskinen, og dermed ikke kunne se at deres handlinger havde konsekvenser for andre længere nede i systemet.
Spørgsmålet er vel mere hvad vi skal gøre når folkemordet på gadaffi klanen stater, skal de så have asyl i EU.
Men det er da altid noget, at FN for engang skyld valgte at gribe aktivt ind.
Læs artiklen bag debatten her: Khader: ”Vi har moralsk pligt til at forhindre folkemord”
Ja - Naser Khader, flot skrevet! Jeg er enig med dig i dine betragtninger. Har netop fulgt med i DRk om 2.verdenskrig. Hvorfor og hvordan det mon kunne kunne ske? Den udsendelse er også helt i tråd med Khaders tanker om ansvar... Tænker specielt på en udsendelse, hvor virksomheden, som leverer krematorieovne til Ausschwitz. De får ordren fra SS på at producere ovnene og har ikke de store overvejelser om den mellemmenneskelige delagtighed i masseudryddelserne.
Jeg syntes det var fint, at FN valgte at gå ind og dermed forhindre et massemord.
Jeg mener ikke, som man hørte Pia Kjærsgård udtale fornylig i TV, at det var en kompliceret borgerkrig, som vi ikke skulle blande os i. Det er jo netop ikke en borgerkrig, da det ikke er to rivaliserende befolkningsgrupper, som kæmper mod hinanden. Men folket mod Gaddafi-tro tropper. Førstnævnte får mere og mere støtte og bliver større og sidstnævnte bliver mindre, da det ikke er muligt at rekruttere nye.
Til Jonas: Som jeg læser Khader og hans udlægning af Bonhoeffer: Vi har alle et ansvar. Hvis vi bare læner os tilbage i sofaen og forventer at FN skal gribe ind hvor der er problemer i verden, så har vi også et ansvar. Vi kan måske ikke frelse verden, men måske kan vi skrive et læserbrev. En handling, som måske kan gøre en anderledes betydning.
Vi skal absolut ikke tro, at vores handlinger bare er meningsløse.
Jonas:
"Det ligger så langt væk (Libyen), at det er sidste bastion inden flygtningestrømmen når Europa, hvilke da også er en af hovedårsagerne til at europærerne vil havde Gadaffi fjernet, dertil kommer at hans forsvar er relativt lille, og derfor kan bekæmpes, ligesom hans tendenser til statsfinansieret terror i vesten, også er et problem".
Nej - Jonas, det er ikke rigtigt. EU havde netop lavet en aftale med Gaddafi, at han skulle mindske flygtningestrømmen til Europa.
Jeg syntes det var fint, at FN valgte at gå ind og dermed forhindre et massemord.
Jeg mener ikke, som man hørte Pia Kjærsgård udtale fornylig i TV, at det var en kompliceret borgerkrig, som vi ikke skulle blande os i. Det er jo netop ikke en borgerkrig, da det ikke er to rivaliserende befolkningsgrupper, som kæmper mod hinanden. Men folket mod Gaddafi-tro tropper. Førstnævnte får mere og mere støtte og bliver større og sidstnævnte bliver mindre, da det ikke er muligt at rekruttere nye.
Til Jonas: Som jeg læser Khader og hans udlægning af Bonhoeffer: Vi har alle et ansvar. Hvis vi bare læner os tilbage i sofaen og forventer at FN skal gribe ind hvor der er problemer i verden, så har vi også et ansvar. Vi kan måske ikke frelse verden, men måske kan vi skrive et læserbrev. En handling, som måske kan gøre en anderledes betydning.
Vi skal absolut ikke tro, at vores handlinger bare er meningsløse.
Jonas:
"Det ligger så langt væk (Libyen), at det er sidste bastion inden flygtningestrømmen når Europa, hvilke da også er en af hovedårsagerne til at europærerne vil havde Gadaffi fjernet, dertil kommer at hans forsvar er relativt lille, og derfor kan bekæmpes, ligesom hans tendenser til statsfinansieret terror i vesten, også er et problem".
Nej - Jonas, det er ikke rigtigt. EU havde netop lavet en aftale med Gaddafi, at han skulle mindske flygtningestrømmen til Europa.
Khader: ”Vi har moralsk pligt til at forhindre folkemord”
Jonas, publiceret d.30/03 16:28 (for 1 år siden)
Læs artiklen bag debatten her: Khader: ”Vi har moralsk pligt til at forhindre folkemord”
til 123
Du nævner at EU havde lavet en aftale om at mindske flygtningestrømmen, hvilke de da også har lavet med alle de nord afrikanske lande, hvilke i praksis betyder at flygtningene bliver samlet sammen og sendt ned i Sahara, hvor mange af dem lider en grum skæbne, men det har EU så intet ansvar for, eller har de. Her handler europærerne da ligesom tyskerne gjorde.
Da urolighederne i Nordafrika startede kom der også en flygtningestrøm, som bl.a. søgte mod den Italienske ø Lampedusa, først fra Tunesien og siden fra Libyen den strøm har stået på i månedsvis nu og altså længe inden FN begyndte at snakke om en løsning på problemet.
Jeg kan sagtens følge dig i dit indlæg og naturligvis betyder hver en handling, en modhandling, intet er meningsløst. Min tilgang til alt der kommer fra magtudøvere er dog, at man altid skal stille kritiske spørgsmål til det, og når nogen siger at de handler, hvor tidligere generationer ikke handlede, så er jeg bange for at fremtiden vil se på os med endnu værre øjne, end på de menige tyskere, der var fanget i en magtfuld propagandamaskine, uden nogen form for ytringsfrihed, og med koncentrationslejre for folk der stillede kritiske spørgsmål. Ytringsfriheden den har vi da i det mindste, og netop derfor skal vi ikke snakke statsmagten efter munden, men kritisk diskutere hvorfor den handler som den gør.
Du nævner at EU havde lavet en aftale om at mindske flygtningestrømmen, hvilke de da også har lavet med alle de nord afrikanske lande, hvilke i praksis betyder at flygtningene bliver samlet sammen og sendt ned i Sahara, hvor mange af dem lider en grum skæbne, men det har EU så intet ansvar for, eller har de. Her handler europærerne da ligesom tyskerne gjorde.
Da urolighederne i Nordafrika startede kom der også en flygtningestrøm, som bl.a. søgte mod den Italienske ø Lampedusa, først fra Tunesien og siden fra Libyen den strøm har stået på i månedsvis nu og altså længe inden FN begyndte at snakke om en løsning på problemet.
Jeg kan sagtens følge dig i dit indlæg og naturligvis betyder hver en handling, en modhandling, intet er meningsløst. Min tilgang til alt der kommer fra magtudøvere er dog, at man altid skal stille kritiske spørgsmål til det, og når nogen siger at de handler, hvor tidligere generationer ikke handlede, så er jeg bange for at fremtiden vil se på os med endnu værre øjne, end på de menige tyskere, der var fanget i en magtfuld propagandamaskine, uden nogen form for ytringsfrihed, og med koncentrationslejre for folk der stillede kritiske spørgsmål. Ytringsfriheden den har vi da i det mindste, og netop derfor skal vi ikke snakke statsmagten efter munden, men kritisk diskutere hvorfor den handler som den gør.
Læs artiklen bag debatten her: Khader: ”Vi har moralsk pligt til at forhindre folkemord”
Hej Jonas...Ja, muligvis har jeg misforstået dig. Jeg læste det, som at du mente at vi i Europa (EU) ønsker at få Gaddafi fjernet på grund af flygtningestrømmene sydfra. Men han var netop god til at håndhæve den kraftige flygtningestrøm sydfra. Derfor tror jeg heller ikke at EU ønskede ham fjernet... altså pga flygtningestrømmen.
Du skriver bl.a.: "Det ligger så langt væk, at det er sidste bastion inden flygtninge strømmen når Europa, hvilke da også er en af hovedårsagerne til at europærerne vil havde gadaffi fjernet".
Men nu hvor han har nok at se til med sin krig mod civilbefolkningen, kan han ikke opretholde tidligere tiders kontrol og bastion mod flygtningstrømmen og aktuelt vælter det da netop også ind over den italienske ø, Lampedusa. Her har lokale fiskere så forsøgt at lukke havnen fuldstændigt af med deres fiskerbåde. Men problemet er, som du også er inde på, at man kan forbyde folk at komme til Europa, men åbenbart ikke "forbyde" fattigdommen, som er den reelle årsag til flygtningestrømmen.
Ja - Jeg tror også at fremtiden vil dømme os hårdere pga vores manglende velvilje til at hjælpe folk i nød end menige tyskere under Hitlers regimente. Folk var dengang underlagt en ufattelig propagandamaskine af nærmest hypnotisk karakter. Det var et fåtal, som for alvor gik imod dette, fx omtalte Bonhoeffer. Også Sofie Scholl (medlem af Den hvide Rose, som var modstandere af Hitlers regime) blev tilsvarende dødsdømt.
Du skriver bl.a.: "Det ligger så langt væk, at det er sidste bastion inden flygtninge strømmen når Europa, hvilke da også er en af hovedårsagerne til at europærerne vil havde gadaffi fjernet".
Men nu hvor han har nok at se til med sin krig mod civilbefolkningen, kan han ikke opretholde tidligere tiders kontrol og bastion mod flygtningstrømmen og aktuelt vælter det da netop også ind over den italienske ø, Lampedusa. Her har lokale fiskere så forsøgt at lukke havnen fuldstændigt af med deres fiskerbåde. Men problemet er, som du også er inde på, at man kan forbyde folk at komme til Europa, men åbenbart ikke "forbyde" fattigdommen, som er den reelle årsag til flygtningestrømmen.
Ja - Jeg tror også at fremtiden vil dømme os hårdere pga vores manglende velvilje til at hjælpe folk i nød end menige tyskere under Hitlers regimente. Folk var dengang underlagt en ufattelig propagandamaskine af nærmest hypnotisk karakter. Det var et fåtal, som for alvor gik imod dette, fx omtalte Bonhoeffer. Også Sofie Scholl (medlem af Den hvide Rose, som var modstandere af Hitlers regime) blev tilsvarende dødsdømt.
Læs artiklen bag debatten her: Khader: ”Vi har moralsk pligt til at forhindre folkemord”
Naser Khader bør fortælle os, hvad hans specielle definition af ordet "Folkemord" er. Normalt betyder folkemord, at man udrydder et folk. Som man er i færd med at gøre i Dafur. Hvor FN (selvfølgelig) ikke griber ind.
I Libyen har der aldrig været tale om folkemord. Der bor ikke flere mennesker i Libyen end der gør her i Danmark. Ordet "Folkemord" er blot brugt som en del af krigsretorikken. Og det lyder jo voldsomt, så det er et velegnet ord at bruge, når man nu ikke har seriøse argumenter. Befolkningen i Libyen tilhører forskellige klaner og helt forskellige etniske grupper. Disse bekæmper hinanden, som de altid har gjort. Nu vil nogle klaner så rive magten fra Gaddafis og de med ham allierede klaner. Det er en borgerkrig, og den bør vi ikke blande os i. At oprørerne betegnes "Det Libyske Folk" er ren krigsretorik. De er ikke mere "Det Libyske Folk" end deres modstandere. På London konferencen fremgik det klart, at disse oprørere er ligeså undertrykkende som Gaddafi klanen. For eksempel har de ikke tænkt sig, at der skal være religionsfrihed i det "nye" Libyen. Det skal være en islamisk stat med den undertrykkelse, der deraf følger. Vi bør nok forberede os på, at skulle beskytte Gaddafis venner og give ham eksil, når oprørerne stater slagteriet.
Det er mig ubegribeligt, at Danmark hovedkuls har kastet sig ind i en ny krig mod et land, der aldrig har truet endsige generet os.
At undlade at handle ville så afgjort have været bedre, mere ansvarligt og mere moralsk korrekt end at skynde sig i krig over hals og hoved uden at gøre det nødvendige forarbejde, såsom for eksempel at sætte sig ind i, hvem det er, vi støtter, hvilket Lene Espersen i følge egen udtalelse endnu ikke aner.
I Libyen har der aldrig været tale om folkemord. Der bor ikke flere mennesker i Libyen end der gør her i Danmark. Ordet "Folkemord" er blot brugt som en del af krigsretorikken. Og det lyder jo voldsomt, så det er et velegnet ord at bruge, når man nu ikke har seriøse argumenter. Befolkningen i Libyen tilhører forskellige klaner og helt forskellige etniske grupper. Disse bekæmper hinanden, som de altid har gjort. Nu vil nogle klaner så rive magten fra Gaddafis og de med ham allierede klaner. Det er en borgerkrig, og den bør vi ikke blande os i. At oprørerne betegnes "Det Libyske Folk" er ren krigsretorik. De er ikke mere "Det Libyske Folk" end deres modstandere. På London konferencen fremgik det klart, at disse oprørere er ligeså undertrykkende som Gaddafi klanen. For eksempel har de ikke tænkt sig, at der skal være religionsfrihed i det "nye" Libyen. Det skal være en islamisk stat med den undertrykkelse, der deraf følger. Vi bør nok forberede os på, at skulle beskytte Gaddafis venner og give ham eksil, når oprørerne stater slagteriet.
Det er mig ubegribeligt, at Danmark hovedkuls har kastet sig ind i en ny krig mod et land, der aldrig har truet endsige generet os.
At undlade at handle ville så afgjort have været bedre, mere ansvarligt og mere moralsk korrekt end at skynde sig i krig over hals og hoved uden at gøre det nødvendige forarbejde, såsom for eksempel at sætte sig ind i, hvem det er, vi støtter, hvilket Lene Espersen i følge egen udtalelse endnu ikke aner.
Krig? NEJ! Forebyggelse af krig? JA! Lindring af krig? JA!
Frants, publiceret d.10/04 23:40 (for 1 år siden)
Læs artiklen bag debatten her: Khader: ”Vi har moralsk pligt til at forhindre folkemord”
Den nye ikke-partipolitiske fredsbevægelse DANMARK FOR FRED stiller hermed åbne spørgsmål til Naser Khader, som vi håber han vil svare på.
Hvordan har Naser Khader det med, at danske politikere ifølge FN var de eneste i verden som brugte ordet "folkemord" til at påbegynde en (alt for) ivrig bombe-krig mod Libyen?
Naser Khader ønsker at se krigen ud fra et teologisk perspektiv, så derfor stiller vi spørgsmålet: Du skriver, at det ville have været godt, hvis tyskerne havde taget afstand fra Hitlers forbrydelser overfor menneskeheden. Det er vi helt enige i, men gælder det samme ikke over for Gadaffi? Hvilke danske politikere har for længest taget afstand fra Gadaffi og hans undertrykkelse af folk i Libyen? Hvilke danske politikere har arbejdet for en løsning på Libyens interne problemer? Hvad har du selv gjort desangående?
Et ægte teologisk perspektiv på verdens problemer er ifølge DANMARK FOR FRED, at forebygge krig. Det er ikke at erklære krig som danske politikere har gjort hele 3 gange indenfor de seneste 10 år. Det er politik.
Naser Khader skriver endvidere:
"Alle handlinger har konsekvenser - også i de tilfælde, hvor vi vælger ikke at handle".
Det er så sandt som det er skrevet, men så må DANMARK FOR FRED spørge: Hvad valgte danske politikere at gøre, da oprøret i Libyen brød ud midt i februar 2011? Var danske politikere lige så ivrige til at hjælpe med at løse problemerne diplomatisk og humanitært, som en måned efter, da det danske Folketing ivrigt kastede danskerne ud i endnu en krig?
Ligeså spørger vi: Naser Khader er udenrigsordfører, hvilket er en høj post som sandsynligvis medfører, at man er velunderrettet. Kom oprøret mon fuldstændig bag på ham? Var vigtige politikere mon ikke blevet underrettet af vestens efterretningstjenester, så man kunne have handlet endnu før oprøret brød ud?
Konsekvensen af, at danske politikere ikke handlede, er krig og mange dræbte mennesker for danske bomber.
Flyvevåbnet har smidt omkring 160 bomber ned i hovedet på fremmede folk. Hvis der blot har været 4 mennesker tilstede hver gang, svarer det til, at Danmark har dræbt 640 mennesker. Er det mord?
Mvh
www.danmarkforfred.dk
Hvordan har Naser Khader det med, at danske politikere ifølge FN var de eneste i verden som brugte ordet "folkemord" til at påbegynde en (alt for) ivrig bombe-krig mod Libyen?
Naser Khader ønsker at se krigen ud fra et teologisk perspektiv, så derfor stiller vi spørgsmålet: Du skriver, at det ville have været godt, hvis tyskerne havde taget afstand fra Hitlers forbrydelser overfor menneskeheden. Det er vi helt enige i, men gælder det samme ikke over for Gadaffi? Hvilke danske politikere har for længest taget afstand fra Gadaffi og hans undertrykkelse af folk i Libyen? Hvilke danske politikere har arbejdet for en løsning på Libyens interne problemer? Hvad har du selv gjort desangående?
Et ægte teologisk perspektiv på verdens problemer er ifølge DANMARK FOR FRED, at forebygge krig. Det er ikke at erklære krig som danske politikere har gjort hele 3 gange indenfor de seneste 10 år. Det er politik.
Naser Khader skriver endvidere:
"Alle handlinger har konsekvenser - også i de tilfælde, hvor vi vælger ikke at handle".
Det er så sandt som det er skrevet, men så må DANMARK FOR FRED spørge: Hvad valgte danske politikere at gøre, da oprøret i Libyen brød ud midt i februar 2011? Var danske politikere lige så ivrige til at hjælpe med at løse problemerne diplomatisk og humanitært, som en måned efter, da det danske Folketing ivrigt kastede danskerne ud i endnu en krig?
Ligeså spørger vi: Naser Khader er udenrigsordfører, hvilket er en høj post som sandsynligvis medfører, at man er velunderrettet. Kom oprøret mon fuldstændig bag på ham? Var vigtige politikere mon ikke blevet underrettet af vestens efterretningstjenester, så man kunne have handlet endnu før oprøret brød ud?
Konsekvensen af, at danske politikere ikke handlede, er krig og mange dræbte mennesker for danske bomber.
Flyvevåbnet har smidt omkring 160 bomber ned i hovedet på fremmede folk. Hvis der blot har været 4 mennesker tilstede hver gang, svarer det til, at Danmark har dræbt 640 mennesker. Er det mord?
Mvh
www.danmarkforfred.dk
Læs artiklen bag debatten her: Khader: ”Vi har moralsk pligt til at forhindre folkemord”
Relevante spørgsmål; men jeg tvivler på, at Naser Khader har svar på dem.
Frants skrev:
Frants skrev:
Den nye ikke-partipolitiske fredsbevægelse DANMARK FOR FRED stiller hermed åbne spørgsmål til Naser Khader, som vi håber han vil svare på.
Hvordan har Naser Khader det med, at danske politikere ifølge FN var de eneste i verden som brugte ordet "folkemord" til at påbegynde en (alt for) ivrig bombe-krig mod Libyen?
Naser Khader ønsker at se krigen ud fra et teologisk perspektiv, så derfor stiller vi spørgsmålet: Du skriver, at det ville have været godt, hvis tyskerne havde taget afstand fra Hitlers forbrydelser overfor menneskeheden. Det er vi helt enige i, men gælder det samme ikke over for Gadaffi? Hvilke danske politikere har for længest taget afstand fra Gadaffi og hans undertrykkelse af folk i Libyen? Hvilke danske politikere har arbejdet for en løsning på Libyens interne problemer? Hvad har du selv gjort desangående?
Et ægte teologisk perspektiv på verdens problemer er ifølge DANMARK FOR FRED, at forebygge krig. Det er ikke at erklære krig som danske politikere har gjort hele 3 gange indenfor de seneste 10 år. Det er politik.
Naser Khader skriver endvidere:
"Alle handlinger har konsekvenser - også i de tilfælde, hvor vi vælger ikke at handle".
Det er så sandt som det er skrevet, men så må DANMARK FOR FRED spørge: Hvad valgte danske politikere at gøre, da oprøret i Libyen brød ud midt i februar 2011? Var danske politikere lige så ivrige til at hjælpe med at løse problemerne diplomatisk og humanitært, som en måned efter, da det danske Folketing ivrigt kastede danskerne ud i endnu en krig?
Ligeså spørger vi: Naser Khader er udenrigsordfører, hvilket er en høj post som sandsynligvis medfører, at man er velunderrettet. Kom oprøret mon fuldstændig bag på ham? Var vigtige politikere mon ikke blevet underrettet af vestens efterretningstjenester, så man kunne have handlet endnu før oprøret brød ud?
Konsekvensen af, at danske politikere ikke handlede, er krig og mange dræbte mennesker for danske bomber.
Flyvevåbnet har smidt omkring 160 bomber ned i hovedet på fremmede folk. Hvis der blot har været 4 mennesker tilstede hver gang, svarer det til, at Danmark har dræbt 640 mennesker. Er det mord?
Mvh
www.danmarkforfred.dk
Hvordan har Naser Khader det med, at danske politikere ifølge FN var de eneste i verden som brugte ordet "folkemord" til at påbegynde en (alt for) ivrig bombe-krig mod Libyen?
Naser Khader ønsker at se krigen ud fra et teologisk perspektiv, så derfor stiller vi spørgsmålet: Du skriver, at det ville have været godt, hvis tyskerne havde taget afstand fra Hitlers forbrydelser overfor menneskeheden. Det er vi helt enige i, men gælder det samme ikke over for Gadaffi? Hvilke danske politikere har for længest taget afstand fra Gadaffi og hans undertrykkelse af folk i Libyen? Hvilke danske politikere har arbejdet for en løsning på Libyens interne problemer? Hvad har du selv gjort desangående?
Et ægte teologisk perspektiv på verdens problemer er ifølge DANMARK FOR FRED, at forebygge krig. Det er ikke at erklære krig som danske politikere har gjort hele 3 gange indenfor de seneste 10 år. Det er politik.
Naser Khader skriver endvidere:
"Alle handlinger har konsekvenser - også i de tilfælde, hvor vi vælger ikke at handle".
Det er så sandt som det er skrevet, men så må DANMARK FOR FRED spørge: Hvad valgte danske politikere at gøre, da oprøret i Libyen brød ud midt i februar 2011? Var danske politikere lige så ivrige til at hjælpe med at løse problemerne diplomatisk og humanitært, som en måned efter, da det danske Folketing ivrigt kastede danskerne ud i endnu en krig?
Ligeså spørger vi: Naser Khader er udenrigsordfører, hvilket er en høj post som sandsynligvis medfører, at man er velunderrettet. Kom oprøret mon fuldstændig bag på ham? Var vigtige politikere mon ikke blevet underrettet af vestens efterretningstjenester, så man kunne have handlet endnu før oprøret brød ud?
Konsekvensen af, at danske politikere ikke handlede, er krig og mange dræbte mennesker for danske bomber.
Flyvevåbnet har smidt omkring 160 bomber ned i hovedet på fremmede folk. Hvis der blot har været 4 mennesker tilstede hver gang, svarer det til, at Danmark har dræbt 640 mennesker. Er det mord?
Mvh
www.danmarkforfred.dk
flexblock
Stillinger
-
Studiejob tilbydes i Krifas salgsafdeling i aarhus
-
A-kassekonsulenter søges i Roskilde og Kolding
-
Salgschef søges til Krifa forsikring i Aarhus
-
Leder søges til ny juridisk afdeling i Aarhus
-
Børnekonsulent søges til LM Kids
-
Chef søges til KFBU, Kristelig Forening til Bistand for Børn og Unge
-
Leder til opstart og drift af børnehaven SmåLand i Silkeborg
-
Forstander/forstanderpar søges til Vesterbølle Efterskole
-
Sognepræst søges til Bramdrup Kirke
-
Københavns kommune søger Centerleder til Plejeboligcenter Fælledgården
-
Projektmedarbejder søges til Folkekirkens Skoletjeneste Fredensborg-Helsingør provstier
-
Ny forstander søges til Løgumkloster Højskole
-
Leder søges til Kirkens Korshær Esbjerg
-
Præst søges til Ubberup valgmenighed
-
10 gode råd til dig, der skal skrive en stillingsannonce
