Prøv Kristeligt Dagblad gratis i 4 uger


Send artiklen 10 religiøse citater om forår til din ven.
Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

10 religiøse citater om forår

Hvert eneste af forårets blade minder os om opstandelsens løfte, sagde Martin Luther.

- Foto: Colourbox

1 debatindlæg Hold mig opdateret

Er foråret et tegn på Guds kraft? Eller kommer det helt af sig selv? Læs hvad forfattere, zenbuddhister og præster skriver om forår og det, det gør ved os

Læs hvad Martin Luther, Sitting Bull og zenbuddhister har sagt om foråret.

1. "Foråret viser, hvad Gud kan gøre med en grå og snusket verden."
Virgil A. Kraft (amerikansk præst, 1910-88)

2. "Når man sidder stille og laver ingenting, kommer foråret, og græsset vokser af sig selv."
Zen-buddhistisk ordsprog

3. "Vor Herre har indskrevet opstandelsens løfte, ikke kun i bøger, men på hvert eneste af forårets blade."
Martin Luther (tysk munk, teolog og reformator, 1483-1546)

Annonce
4. "Land og hav og lundens træ'r
herligt prydes fjernt og nær.
Nye skabningsunder!
Kraft på ny vort legem får,
lægt er nu vort hjertesår
i de glade stunder."
Morten Børup (salmedigter, 1446-1526) i salmen "Frydeligt med jubelkor"

5. "Hvor mennesker kun ser visnede blade, ser Gud skønne blomster spire frem."
Albert Leighton Rawson (amerikansk forfatter, tegner og videnskabsmand, 1829-1902)

6. "Blomsterne kommer til syne i landet,
sangens tid er inde,
turtelduens kurren høres i vores land.
Figentræets frugt modnes,
vinstokkens blomster dufter.
Stå op, min kæreste,
kom dog, min smukke!"
Højsangen 2,12-13

7. "Lovet være Herren for forårets og sommerens skønhed, for luften, vandet, planterne og fuglenes sang."
Carl von Linné (svensk botaniker, 1707-78)

8. "Hvis foråret kun kom én gang hvert århundrede, i stedet for en gang om året, eller brød frem med en lyd som af et jordskælv og ikke i stilhed, hvilken forundring og forventning ville der ikke være i alle hjerter ved at opleve den mirakuløse forvandling. Men nu signalerer den stille fremkomst intet andet end nødvendighed. For de fleste mennesker er det kun miraklets ophør, der ville være mirakuløst; Guds krafts evige udfoldelse synes at være mindre vidunderlig end dens tilbagetrækning ville være."
Henry Wadsworth Longfellow (amerikansk digter, 1807-82)

9. "Se mine venner, foråret er kommet! Jorden har med glæde taget imod solens omfavnelser, og vi vil snart se resultatet af deres kærlighed."
Sitting Bull (leder af Sioux-folket, ca. 1831-90)

10. "Forår – en øvelse i udødelighed."
Henry David Thoreau (amerikansk forfatter, 1817-62)

FACEBOOK: Bliv ven med religion.dk

Hold mig opdateret

Trådet overblik  |  Fladt overblik

foråret svarer til ungdom, vores ungdommelighed

Hanskrist, publiceret d.05/04 17:33 (for 1 år siden)
Læs artiklen bag debatten her: 10 religiøse citater om forår
Kristendom og at være i Kristus er at forblive i vores ungdommelighed hele livet.

Lad os give ordet til Alain Badiou (foråret maj 68 filosoffen), præsenteret af HansKrist himself ;-)

Begivenheden Kristus: "a genuine road-to-Damaskus experience". "Grib i din væren det, der har grebet og sprængt dig"; Glem aldrig hvad du har mødt", "Elsk det, som du aldrig ville kunne tro to gange", Fortsæt med at være denne, person, eller en og anden, der er blevet grebet og forrykket af en sandheds begivenhedsproces". Alain Badiou.


Alain Badiou, ubestridt den største nulevende filosof, til trods for at han er ateist og marxist har han været en af hovedkræfterne bag filosofiens aktualisering af og drejning over imod Paulus og teologien. Om Kristusbegivenheden (den sandhedsindstiftende politiske revolutionære begivenhed ved Jesus vi lover troskab) altså opstandelsesbegivenheden Kristus i verden (som han finder denne hos Paulus), siger Badiou i mente sin egen Damaskusbegivenhed (relateret til maj 68): "Grib i din væren det, der har grebet og sprængt dig"; Glem aldrig hvad du har mødt", "Elsk det, som du aldrig ville kunne tro to gange", Fortsæt med at være denne, person, eller en og anden, der er blevet grebet og forrykket af en sandheds begivenhedsproces". Den største intellektuelle tilfredsstillelse for mig i nyere tid er at finde mine tanker om Paulus stort set gengivet og identiske med Badiou's ditto. Som Alain Badiou mødte jeg Paulus som ateist, og blev som ham bjergtaget af Paulus og fandt her den militante rebelske revolutionære figur der kan erstatte vores bevidstløse og ukritiske sværgen troskab til udelukkende viden/videnskab (græsk filosofi) og politisk nødvendighed, tradition (kult og kulturer (religiøse (jødiske) og sekulære (romerske))) og doktrinærer partiprogrammer der vil tænke på borgerens vegne (vi må gå ud fra at alle mennesker formår at tænke og interesserer sig for logik og argumentation, diskurser og dette at være uenige, altså tænkende, hvilket netop kendetegner Paulus der søsatte kristendommen tænkende og debatterende, argumenterende, ja det var endda et krav at der skulle være plads herfor, for meningsforskelle (endda trosforskelle, mindre Kristustroen, selv om Paulus dog kunne glæde sig over at selv Kristus (evangeliet) prædikes på skrømt) og udveksling af meninger og kontroverser som NT (især de paulinske breve) er fyldte med (de Paulinske urmenigheder var antiautoritære og anti-hierarkisk opbyggede (at kvinderne skulle lære at tie i forsamlinger skyldtes at de nu for første gang måtte være med på ligefod med mændene og måtte ytre sig, og det forpligtiger jo disse kvinder, der var de mest begejstrede og grebne af den politiske revolutionære sandhedsbegivenhed Kristus i verden (og ofte i overtal i urmenighederne), til at de også magtede at vente på at det bliver deres tur i talerækken (ligeledes tænker mænd langsommere end kvinder og skal vi ha et ord indført må kvinderne vise hensyn til mænd, hvis logiske resonnement foregår langsommere end kvinders ditto, også fordi nok mænd stiller større krav til den logiske symbolske/begrebslige orden end kvinderne, der er mere mindede for at være revolutionære her og nu, altså tættere på sandheden og den subjektive vilje til at nå målet (få sin vilje), hvor mænd er mere til viden frem for sandheden og til politisk historisk nødvendighed (mere pragmatiske) end at få sin vilje)). Upps Hansi pas på lixtallet og de der paranteser.

ingen tilbage til metaforen eller symbolikken om foråret, og ja vores ungdommelighed, hvis vi skal ud af botanikken og over til det menneskelige, hvad foråret betyder for vores liv, nemlig er det vores ungdommelighed. Og kristendommen er ifølge Paulus altid orienteret imod det nye der skal komme til syne og blomstrer ud fra det der allerede er sat igang, til spiring, nemlig opstandelsesbegivenheden Kristus som er hændt, men endnu er ikke Kristus blevet alt i alle.

Derfor skal vi forblive trofaste overfor vores ungdoms møde med Kristus hele livet, vores Damaskuserfaring.

"Grib i din væren det, der har grebet og sprængt dig"; Glem aldrig hvad du har mødt", "Elsk det, som du aldrig ville kunne tro to gange", Fortsæt med at være denne, person, eller en og anden, der er blevet grebet og forrykket af en sandheds begivenhedsproces".

På den måde bevarer vi ungdommen og ungdommeligheden i os selv gennem hele livet, hvor fortiden bliver ved med at gøre sig gældende som mednærværende nutid (menneskehedens fortid: Jesu opstandelse; opstandelsesbegivenheden Kristus og vores egen personlige individuelle ungdommelige fortidige Damaskuserfaring) begge findes altså i vores liv som mednærværende Nutid, mens vi også har det fremtidige Gudsrige, Kristus der er alt i alle, som mednærværende Nutid.

Begivenheden Kristus er den sandhedsproces der er bundet i troskab til en fortidig begivenhed, hændelse, nemlig opstandelsen og vores egen erfaring med den opstandne, Kristus der lever, vores egen ungdommelige møde med Kristus, men som til trods herfor bevæger sig og hele tiden er i en her og nu vækstproces og forandring, imod Gudsriget, at Kristus skal vinde skikkelse i os og Kristus skal blive alt i alle.

Fremtiden der arbejder sig ind på os hele tiden som nærværende nutid er beskrevet smukt her af Paulus:

Kristus som frelser. Han skal forvandle vort fornedrede legeme og give det skikkelse som hans herliggjorte legeme med den kraft, hvormed han kan underlægge sig alt. Fil 3, 20 - 21.


Det Guds billede vi er skabte i, findes mest fuldkomment smukt i vores ungdom (vores forår), og dette billede må aldrig gå tabt og vi må aldrig opgive vores troskab imod vores ungdommelighed og forårlighed, vores vitalitet og skønhed:

"Grib i din væren det, der har grebet og sprængt dig"; Glem aldrig hvad du har mødt", "Elsk det, som du aldrig ville kunne tro to gange", Fortsæt med at være denne, person, eller en og anden, der er blevet grebet og forrykket af en sandheds begivenhedsproces, vores ungdoms sandhedsbegivenhedsproces Kristus der vinder skikkelse i os, selv om vores ydre legeme mærkes af alderen fornyes dog vores indre menneske (Kristus i os) dag for dag".

foråret maj 68; Golgata og urkristendommen

den paulinske urkristendom herom siger A. Schweitzer:

Never must the spring-like freshness of Pauline Christianity die out from amid our own.

Mange kærlige hilsner HansKrist.
Del Link

flexblock
flexblock
splitblock
flexblock
flexblock
splitblock
flexblock
flexblock

Nyhedsbrev

flexblock

flexblock

Prøv Kristeligt Dagblad gratis i 4 uger

Prøv os i 4 uger – gratis og uforpligtende

Billede af Kristeligt Dagblads avis
Persondatapolitik og cookies

Alt fra Kristeligt Dagblad

  1. k.dk​
  2. religion.dk​
  3. kristendom.dk​
  4. etik.dk​
  5. pilgrimsvandring.dk​
  6. bogbasen.dk​
  7. hjertedating.dk​
  8. foredragslisten.dk​
  9. eftertanke.dk​
  10. mindet.dk​
  11. kirku.dk​