Prøv Kristeligt Dagblad gratis i 4 uger


Send artiklen Er religionsfrihed ligegyldig? til din ven.
Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Er religionsfrihed ligegyldig?

Det vestlige engagement i Libyen får en underlig tvetydighed over sig, når det bliver klart, at man åbenbart ikke har bekymret sig om de libyske oprøreres forhold til fundamentale menneskerettigheder, skriver sognepræst Kaj Bollmann.

- Foto: Esben Nielsen

3 debatindlæg Hold mig opdateret

Det er et stort problem i forholdet mellem religionerne, at forfølgelse af religiøse minoriteter tilsyneladende vokser dag for dag i den muslimske verden, mener sognepræst Kaj Bollmann

I løbet af den sidste uges tid har medierne blandt andet viderebragt følgende:

Den libyske oppositions repræsentanter, som man forventer bliver grundstammen i en regering efter Ghadafi, har udtalt, at religionsfrihed ikke bliver en del af det nye Libyens grundlov. Det er ikke relevant, siger man, for Libyen er homogent islamisk og skal derfor være en islamisk stat.

I Etiopien har kristne i et muslimsk domineret område været udsat for drab, kirkeafbrændinger og overfald i massevis.

I Iran vokser antallet af kristne undergrundsmenigheder med betydelig fart, fortæller Massoud Fouroozandeh, den iranske præst fra Church of Love. Men han understreger samtidig, at menighederne bliver holdt på et celle-niveau med få medlemmer i hver, så de ikke kan tvinges til at afsløre ret mange medlemmer, hvis de bliver arresterede. Præcis lige som frihedskæmperne under besættelsen her i Danmark kun kendte de få, de var absolut nødt til at kende.

Annonce
Trosfriheden er menneskerettighedernes moder
Jeg ved godt, at det kan virke lidt monotont at blive ved med at gentage det. Men det er et stort og voksende problem i forholdet mellem religionerne, at forfølgelse og undertrykkelsen af religiøse minoriteter tilsyneladende vokser dag for dag i den muslimske verden, uden at den vestlige verden for alvor synes at gøre noget ved det.

Det vestlige engagement i Libyen får en underlig tvetydighed over sig, når det bliver klart, at man åbenbart ikke har bekymret sig om de libyske oprøreres forhold til fundamentale menneskerettigheder. Ligesom nyheder om regeringens dødsdomme i Afghanistan over muslimer, der er konverterede til kristendommen, får vores udsendelse af unge mennesker til livsfarlige missioner i Afghanistan til at stå i et underligt skær.

Trosfriheden er alle menneskerettigheders moder. Troen er det inderste i vores hjerter. Og den magt – den være sig politisk eller religiøs – der vil tiltage sig retten til at kontrollere det inderste i vore hjerter, har ingen skrupler over for at kontrollere alt andet.

Et demokratisk samfund uden trosfrihed er utænkeligt, og vil Vesten styrke en demokratisk udvikling, er trosfriheden et af de allervigtigste parametre at måle på.

Vi er blevet ligeglade med troen
Tilsyneladende er det imidlertid kun halvhjertet og i ord, at denne vigtige præmis tages alvorligt. Det er ikke noget, der ser ud til at spille en væsentlig rolle, hverken i politikernes overvejelser over Libyen eller Afghanistan, over relationerne til de lande, hvor religiøse mindretal – ikke mindst kristne – forfølges.

Der lægges måske pres i det stille for at forhindre henrettelser, men den massive undertrykkelse og forhindring i at udøve troen, som kristne er ude for i store dele af den muslimske verden, og umuligheden af at skifte religion uden at bringe sig i livsfare, står ikke højt oppe på den officielle dagsorden.

Desværre afspejler det måske en folkelig ligegyldighed i forhold til trosfriheden: troen er for mange blevet en så underordnet eller ligegyldig del af tilværelsen, at det ikke betragtes som noget, der kan betyde så meget for mennesker.

Det er vel lidt det samme, der ligger bag den lethed, hvormed en del danskere konverterer til islam i forbindelse med ægteskab, eller accepterer, at deres drengebørn skal omskæres, hvis den ene part i ægteskabet er muslim: hvis det betyder så meget for ham/hende, så pyt! Mig betyder det ikke så meget for. Men for muslimen betyder omskærelsen, at man på livstid er muslim, og det kan ikke ændres!

Trosfrihed er noget helt afgørende!
Det er vigtigt, at vi i det mindste fra kirkelig side begynder at sætte trosfriheden højt på dagsordenen. For os er den næsten en selvfølgelighed, vi ikke tænker over. Men det er den for eksempel ikke for de medborgere, der konverterer til kristendommen i Danmark og oplever chikaner fra muslimers side.

Vi skal have genskabt bevidstheden om, at trosfriheden er en grundlæggende universel menneskeret. Og vi er nødt til at gøre dette spørgsmål til noget helt afgørende, også i dialogen mellem religionerne.

Kaj Bollmann er sognepræst og kommentarskribent ved kristendom.dk.
Fortsættes på næste side »
Læs hele artiklen 1 | 2

FACEBOOK: Bliv ven med religion.dk

Hold mig opdateret

Trådet overblik  |  Fladt overblik

Ukritisk religionsfrihed - en katastrofe !

Kaj, publiceret d.07/04 17:41 (for 1 år siden)
Læs artiklen bag debatten her: Er religionsfrihed ligegyldig?
Religionsfrihed giver nemlig en hybrid som islam, der er en politisk ideologi - forklædt som noget "åndeligt" en mulighed for at kalde sig en religion.
For at komme muslimske friskolers hjernevask af eleverne til livs, ser man sig nødt til fra politisk hold - at skyde med spredehagl.

Af samme årsag er det nødvendigt at granske en påstået religion som islam meget grundigt således, at man sikrer sig at intet læres som strider mod den offentlige lov og orden - og med de bivirkninger world wide som islams "lære" har med mord vold kriminalitet og kvindeundertrykkelse, må vi af hensyn til danskerne og den danske grundlov - forbyde muslimske skoler og grundbogen - koranen !
Del Link

Religionsfrihed er afgørende

Karenerfaren, publiceret d.07/04 20:15 (for 1 år siden)
Læs artiklen bag debatten her: Er religionsfrihed ligegyldig?
Tak for indlægget! Ja, det er på tide, at vi som kirke bliver mere faste i mælet omkring religionsfrihed - ikke kun internationalt, men netop også i forhold til islam her i landet. Religionsfrihed er menneskers personlige frihed til at følge sin tros overbevisning og give udtryk for den. Det er voldsomt påkrævet at fremhæve over for den voksende kristen-forfølgelse i den muslimske verden; men også påkrævet over for muslimer i et land som Danmark. For her betyder religionsfrihed, at religionen som sådan (hvilket ofte betyder dens prædikanter og ledere) ikke kan påberåbe sig særrettigheder.
Det er helt frit at tro som muslim - men islam er ikke hævet over andres religiøse og politiske kritik. Der er frihed til at forlade islam eller konvertere fra islam
Frihed til at tro - ikke frihed fra kritik!
Det mest tankevækkende er muslimers stigende voldelighed over for ikke-muslimer, samtidig med at muslimske aktører på verdensplan stadig presser på for at fremstille muslimer som ofre, der skal vises særlige hensyn, og som skal beskyttes mod enhver modsigelse.
Den religiøse ligegyldighed f.eks. i Danmark kan få fatale følger for religionsfriheden.
Del Link

Sv. Religionsfrihed

Clausny, publiceret d.07/04 22:31 (for 1 år siden)
Læs artiklen bag debatten her: Er religionsfrihed ligegyldig?
Tak til Bollman for et tiltrængt indlæg om religionsfrihed.
Citat"Den libyske oppositions repræsentanter, som man forventer bliver grundstammen i en regering efter Ghadafi, har udtalt, at religionsfrihed ikke bliver en del af det nye Libyens grundlov. Det er ikke relevant, siger man, for Libyen er homogent islamisk og skal derfor være en islamisk stat."
For det første kunne man roligt indføre religionsfrihed, hvis Libyen er så homogent et muslimsk land, for det andet passer det da heller ikke, at det er et homogent land. Der er mange forskellige stammer og 140 klaner. Der er tuaregnegre i syd (som har eget sprog, men skal lære arabisk i skolen), nomade stammer, overvejende berbere i vest og nord og arabere mod øst foruden en mængde sorte indvandrere fra nabolandene, sorte som til dels lider under arabernes racisme. Libyen er overhovedet ikke homogent, og hvis det lykkes Danmark m.fl. at smadre Gaddafi og den del af befolkningen, som holder med ham, vil landet blive fragmenteret i et utalt af autonome områder alt efter, hvad de forskellige klaner når at sætte sig på. Et nyt anarkistisk Somalia vil opstå. Og der vil være frit spil for de forskellige islamistiske organisationer. I Ægypten er de godt igang med at foreslå indførelse af et "anstændigheds politi". Og så vældig langt er der ikke fra Ægypten til Cyreneica.
Det kan undre, hvad det er for nogle mennesker vi har valgt at støtte og gå i krig for. Det tyder på samme fejl igen som i Afghanistan, hvor man i befippelse over den sovjettiske invasion støttede taleban i en årrække. At Lene espersen stadig taler om, at man må prøve at finde ud af, hvem der udgør oprørerne, er en skandale. Det skulle man så sandelig finde ud af, før man går i krig.
Del Link

flexblock
flexblock
splitblock
flexblock

Stil et spørgsmål

Kategori*

*

*

*

NB: Alle felter med * skal udfyldes
flexblock
flexblock
splitblock
flexblock
flexblock

Nyhedsbrev

flexblock

flexblock

Prøv Kristeligt Dagblad gratis i 4 uger

Prøv os i 4 uger – gratis og uforpligtende

Billede af Kristeligt Dagblads avis
Persondatapolitik og cookies

Alt fra Kristeligt Dagblad

  1. k.dk​
  2. religion.dk​
  3. kristendom.dk​
  4. etik.dk​
  5. pilgrimsvandring.dk​
  6. bogbasen.dk​
  7. hjertedating.dk​
  8. foredragslisten.dk​
  9. eftertanke.dk​
  10. mindet.dk​
  11. kirku.dk​