Prøv Kristeligt Dagblad gratis i 4 uger


Send artiklen Skal religion ud af bistanden? til din ven.
Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Skal religion ud af bistanden?

Den kristne diakoni har inspireret muslimer, men den oprindelige inspiration for islamisk diakoni er naturligvis i islam selv, skriver Arngeir Langås, der er koordinator for kristne og muslimske relationer i Mission Afrika.

- Privatfoto

Fakta

Debatmøde om religion og bistand

For at sætte fokus på temaet religion og bistand, arrangerer Mission Afrika i samarbejde med...
Læs mere
flexblock

Emneord for denne artikel

religion | muslimer | kristne | bistand | staten | Koranen | Afrika
flexblock
2 debatindlæg Hold mig opdateret

"I de lande hvortil dansk bistand ydes, er religion en langt mere selvfølgelig del af tilværelsen," skriver koordinator for kristne og muslimske relationer i Mission Afrika Arngeir Langås

Det værste hospital på Zanzibar var regeringens. I princippet var behandlingen gratis, men hvis man ikke betalte, måtte man vente til sidst på eftermiddagen. Vi jokede nogle gange med, at man var heldig, hvis man kom levende ud derfra. Det var der nemlig rigtigt mange, der ikke gjorde.

Det bedste var det muslimske hospital al-Rahma. Der blev alle behandlet ens, kristne og muslimer, rige og fattige. Al-Rahma betyder ”barmhjertigheden” og henviser til et af Guds 99 navne, ifølge Koranen.
Diakoni er en naturlig del af både kristendom og islam
Vi ved, at der findes muslimsk diakoni. I mange muslimske lande var de virkelige pionerer, som byggede moderne hospitaler og skoler, kristne missionærer. Fordi behovene var store, men også fordi blot få muslimer blev kristne og kirkegængere, koncentrerede man sit vidnesbyrd om diakoni og uddannelse, begrundet i kristendommen.

Ligesom Jesus helbredte kroppen, skal de, der følger ham, også gøre det. Ligesom Jesus er sandheden og selv var uddannet, skal man også give folk sandhed, for det sætter folk fri. Derfor alfabetisering og skoler. Missionen har i praksis stort set altid været holistisk, optaget af det hele menneske.

Annonce
Den kristne diakoni har inspireret muslimer, men den oprindelige inspiration for islamisk diakoni er naturligvis i islam selv. At give almisse er en af islams fem søjler. Derudover er der også den muslimske verdens indflydelse på lægevidenskaben og Muhammeds eksempel på barmhjertighed, dokumenteret i Koranen og traditionerne om ham.

Også i Danmark blev der bygget mange diakonale institutioner i 1800-tallet. Begrundelsen var kristen, samt de ydre behov. I dag er det staten, der driver det meste, fordi den sidder på pengene. Velfærdsstaten kan måske betegnes som en slags ekstremt udviklet universel diakonal operatør.

Skal bistand være neutral?
Ligesom velfærden er også bistanden administreret af staten via skatten. Den er underlagt politisk styring og dermed i alles interesse. Skal den være neutral? Er neutralitet overhovedet en filosofisk og praktisk mulighed? Skal religion ud af bistanden? Det lyder måske godt i den hjemlige debat, men den virkelige verden er langt mere kompleks.

For det første: I de lande hvortil dansk bistand ydes, er religion en langt mere selvfølgelig del af tilværelsen. Danmark er et meget sekulært land, og er i den forstand i mindretal i verden. Følgelig har den danske offentlighed forståeligt nok en mangelfuldt udviklet forståelse af religionens kompleksitet, relevans og potentiale. Denne uvidenhed er nok en blindzone, som man ikke selv ser, men som andre ser.

Der savnes en historisk og ideologisk bevidsthed om rødderne for den danske bistand. Uden denne kundskab, hvor er man så på vej hen?
Ikke desto mindre har Danmark en fornem arv, en meget veludviklet udviklingspolitisk refleksion og kompetence, og enormt meget at bidrage med i denne verden.

De unge demokratier i Afrika og fremtidens demokratier i Mellemøsten vil gerne imitere ”best practices” fra Danmark og andre lande. Hvordan får man en stat til at fungere i praksis, så borgerne er trygge og ikke frygter despoter, diktatorer og korrupte retssystemer? Her kan Danmark vise vejen.
Fortsættes på næste side »
Læs hele artiklen 1 | 2

FACEBOOK: Bliv ven med religion.dk

Hold mig opdateret

Trådet overblik  |  Fladt overblik

umuligt

Uafhængige, publiceret d.11/04 12:42 (for 1 år siden)
Læs artiklen bag debatten her: Skal religion ud af bistanden?
Man kan ikke stille sig neutralt, ikke at have religion indover er i sig selv en værdi og langt fra en neutral en. Vesteuropa adskiller sig fra stort set resten af verden ved sin sekularistiske opdeling af de forskellige institutioner, hvor man tager det naturgivent at religion kan separeres fra de "sekulære" insitutioner som det politiske-, økonomiske-, juridske rum, udviklingsarbejde, det offentlige, find selv på flere. Men denne opdeling er skabt gennem lang tid, gennem socialisering og fortolkning af religion(erne) på vore breddegrader. De fleste lande ude i verden er dette verdenssyn ikke muligt pt., pga. samfundsstrukturen, som udmønter sig i en anderledes socialiseret, og dermed et anderledes verdensbilled, hvor det hele er flettet sådan sammen at det ikke er muligt at adskille religion og de andre sfære da de forbundet. Mange steder er det offentlige system brudt ned (korruption, krig, neo-patrimonialismen) så kirkerne/moskeerne/templerne er stedet hvor man tager lån, og det er disse der står for nødhjælp, det er disse der driver hospitalerne og skolerne. At udelukke religion er at nægte at anerkende modtagerne deres identitet, samfundsstruktur, historie og det vil virke hindrende for den hjælp der ønskes gjort. Desuden så er religion ikke nødvendig en hindring for nødhjælp, religion er ikke nødvendigvis konservativ og regressiv men kan også skubbe på udvikling og moderniteten, være progressiv.

Jeg stiller mig dog på bagbenene hvis man driver mission på den måde befolkningerne skal omvende sig for at få del i hjælpen, så man rykket væk fra nødhjælp og over i afpresning. Men det var ikke det jeg fik følelsen af da jeg læste artiklen.
Del Link

Islamisk diakoni

Milter, publiceret d.11/04 22:41 (for 1 år siden)
Læs artiklen bag debatten her: Skal religion ud af bistanden?
Arngeir Langås skriver, at "... den oprindelige inspiration for islamisk diakoni er naturligvis i islam selv. At give almisse er en af islams fem søjler."

Her er det måske relevant lige at bemærke, at islamisk diakoni, velgørenhed, almisse, eller hvad man nu ønsker at kalde det, gives ud fra lidt andre principper end den kristent funderede diakoni, Arngeir Langås omtaler og står for.

Når man taler om velgørenhed som en af islams fem søjler, er det zakat, der menes. At give zakat er en pligt for alle muslimer. Derudover kan muslimer bidrage med sadaqah, som er et frivilligt bidrag.

Ifølge alle de kilder, jeg har, kan den lovpligtige zakat kun gives til muslimer. Sadaqah, derimod, kan gives til ikke-muslimer.

Jovist, ikke alle muslimer holder sig strengt til diktatet fra lovordene, men alligevel ....?
Del Link

flexblock
flexblock
splitblock
flexblock

Stil et spørgsmål

Kategori*

*

*

*

NB: Alle felter med * skal udfyldes
flexblock
flexblock
splitblock
flexblock
flexblock

Nyhedsbrev

flexblock

flexblock

Prøv Kristeligt Dagblad gratis i 4 uger

Prøv os i 4 uger – gratis og uforpligtende

Billede af Kristeligt Dagblads avis
Persondatapolitik og cookies

Alt fra Kristeligt Dagblad

  1. k.dk​
  2. religion.dk​
  3. kristendom.dk​
  4. etik.dk​
  5. pilgrimsvandring.dk​
  6. bogbasen.dk​
  7. hjertedating.dk​
  8. foredragslisten.dk​
  9. eftertanke.dk​
  10. mindet.dk​
  11. kirku.dk​