Man kan ikke stille sig neutralt, ikke at have religion indover er i sig selv en værdi og langt fra en neutral en. Vesteuropa adskiller sig fra stort set resten af verden ved sin sekularistiske opdeling af de forskellige institutioner, hvor man tager det naturgivent at religion kan separeres fra de "sekulære" insitutioner som det politiske-, økonomiske-, juridske rum, udviklingsarbejde, det offentlige, find selv på flere. Men denne opdeling er skabt gennem lang tid, gennem socialisering og fortolkning af religion(erne) på vore breddegrader. De fleste lande ude i verden er dette verdenssyn ikke muligt pt., pga. samfundsstrukturen, som udmønter sig i en anderledes socialiseret, og dermed et anderledes verdensbilled, hvor det hele er flettet sådan sammen at det ikke er muligt at adskille religion og de andre sfære da de forbundet. Mange steder er det offentlige system brudt ned (korruption, krig, neo-patrimonialismen) så kirkerne/moskeerne/templerne er stedet hvor man tager lån, og det er disse der står for nødhjælp, det er disse der driver hospitalerne og skolerne. At udelukke religion er at nægte at anerkende modtagerne deres identitet, samfundsstruktur, historie og det vil virke hindrende for den hjælp der ønskes gjort. Desuden så er religion ikke nødvendig en hindring for nødhjælp, religion er ikke nødvendigvis konservativ og regressiv men kan også skubbe på udvikling og moderniteten, være progressiv.

Jeg stiller mig dog på bagbenene hvis man driver mission på den måde befolkningerne skal omvende sig for at få del i hjælpen, så man rykket væk fra nødhjælp og over i afpresning. Men det var ikke det jeg fik følelsen af da jeg læste artiklen.

Arngeir Langås skriver, at "... den oprindelige inspiration for islamisk diakoni er naturligvis i islam selv. At give almisse er en af islams fem søjler."

Her er det måske relevant lige at bemærke, at islamisk diakoni, velgørenhed, almisse, eller hvad man nu ønsker at kalde det, gives ud fra lidt andre principper end den kristent funderede diakoni, Arngeir Langås omtaler og står for.

Når man taler om velgørenhed som en af islams fem søjler, er det zakat, der menes. At give zakat er en pligt for alle muslimer. Derudover kan muslimer bidrage med sadaqah, som er et frivilligt bidrag.

Ifølge alle de kilder, jeg har, kan den lovpligtige zakat kun gives til muslimer. Sadaqah, derimod, kan gives til ikke-muslimer.

Jovist, ikke alle muslimer holder sig strengt til diktatet fra lovordene, men alligevel ....?