Send artiklen Billedserie: Pesach - den jødiske påske til din ven.
Billedserie: Pesach - den jødiske påske
1 / 15
Forberedelserne til pesach består blandt andet i at fremstille det usyrede brød matza. Her er det ortodokse jøder i Jerusalem, der er i færd med at rulle dejen ud. Billedet er fra april 2005.
Indtast din e-mailadresse og få nye artikler med samme emne.
15. april 2011
Hvert år fejrer jøderne højtiden pesach for at mindes israelitternes tid som slaver i Egypten
Pesach er en af de centrale jødiske højtider, som falder i marts eller april måned, i år den 19.-26. april. Her mindes jøderne israelitternes tid som slaver i Egypten, samt befrielsen og udvandringen med Moses.
Pesach kaldes også ”det usyrede brøds fest”, da der under den otte dage lange højtid er forbud mod at spise hævet og gæret brød. Indledningen til pesach er blandt andet en grundig hovedrengøring af huset, hvor alt, der har været i kontakt med gæret brød fjernes.
Forbudet mod det syrede brød stammer fra fortællingen om udvandringen fra Egypten. Ifølge beretningen fra 2. Mosebog kapitel 12 i Bibelen, lod Gud ti plager ramme egypternes Farao, der ikke ville lade israelitterne gå fra slaveriet. Da de endelig fik tilladelse til at forlade landet, måtte de skynde sig så meget, at dejen ikke nåede at hæve.
Annonce
Pesach betyder i øvrigt 'forbigang' som en reference til den sidste plage, hvor dødsenglen slog alle førstefødte, egyptiske børn ihjel. De jødiske børn reddede livet, fordi jøderne havde smurt blod fra et slagtet lam på dørstolperne til deres huse, som Gud havde befalet dem. Når dødsenglen så dette, ville den gå forbi.
Højtiden indledes med et stort måltid, der kaldes seder. Seder er højdepunktet for pesach, hvor man samler familien og læser beretningen fra 2. Mosebog op.
På den sidste aften under pesach-fejringen er det en tradition at holde sig vågen hele natten for at mindes israelitternes lange vandring gennem det Røde Hav for at komme væk fra slaveriet Egypten.
I billedserien oven for kan du se billeder af primært ortodokse jøders påskefejring.
SE OGSÅ VIDEO OM DEN JØDISKE PÅSKE - ANBEFALET AF PANELIST LENE ANDERSEN