Hvor, i Det Gamle Testamente, taler bare én af profeterne om Muhammed?
Hvor, i bare én af salmerne, taler David, eller andre salmister om Muhammed?

Det er ganske enkelt udsandt, hvad Aminah Tønnsen fortæller.

Lige så vel, som det er usandt, at Pilatus dømte Jesus!
Det var ikke Pilatus! (Læs dog Bibelen, kære venner)

Det var de skriftkloge, de religiøse, Farisæerne og Jøderne, der dømte Kristus.
Men ikke som et folk. Kun dem, der ikke bærer den ånd, der anerkender Kristus, som Messias.
Og det er det samme i dag. År 2011.

Læs nu, hvad Bibelen fortæller:


"Da han havde sagt det, gik han atter ud til jøderne og sagde til dem: »Jeg finder ham ikke skyldig."

Og lidt senere: "Pilatus gik atter ud af borgen og sagde til dem: »Nu fører jeg ham ud til jer, for at I kan vide, at jeg ikke finder ham skyldig.« v5 Så kom Jesus ud med tornekronen og purpurkappen på. Pilatus sagde til dem: »Se, her er manden!« v6 Da ypperstepræsterne og tempelvagterne så ham, råbte de: »Korsfæst ham, korsfæst ham!« Pilatus sagde til dem: »Så tag I ham og korsfæst ham, for jeg finder ham ikke skyldig.« v7 Jøderne svarede: »Vi har en lov, og efter den lov skal han dø, fordi han har gjort sig selv til Guds søn."

"Da Pilatus så, at der ikke var noget at gøre, men at der tværtimod blev uro, tog han noget vand, og i skarens påsyn vaskede han sine hænder og sagde: »Jeg er uskyldig i denne mands blod. Det bliver jeres sag."

Og læs, hvad profeterne siger om Ham, som skal komme:

Og se så, hvad der står i Salme 22. (Skrevet over 1000 år, inden Jesu fødsel):

Hunde omgiver mig,
en flok af forbrydere står omkring mig;
de har gennemboret mine hænder og fødder,
v18 jeg kan tælle alle mine knogler.
De ser på mig med skadefryd,
v19 de deler mine klæder mellem sig,
de kaster lod om min klædning.

Og Salme 69. (Også skrevet over 1000 år inden Jesu fødsel):

Nidkærhed for dit hus fortærer mig,
og mig har spotten ramt fra dem, der spotter dig.

v11 Jeg græd og holdt faste,
men det hånede de mig for.
v12 Jeg klædte mig i sæk,
og de sang spottesange om mig.
v13 De, der sidder i porten, snakker om mig,
svirebrødrene synger nidviser om mig.

v14 Men jeg beder til dig
i nådens tid, Herre,
svar mig i din store trofasthed, Gud,
med din sikre hjælp!
v15 Red mig op af dyndet, så jeg ikke synker til bunds,
red mig fra dem, der hader mig, og fra det dybe vand!
v16 Lad ikke strømmen skylle sammen over mig,
lad ikke dybet opsluge mig,
lad ikke brønden lukke sig over mig!

v17 Svar mig, Herre, for din trofasthed er god,
vend dig til mig i din store barmhjertighed!
v18 Skjul ikke dit ansigt for din tjener,
for jeg er i nød, svar mig i hast!
v19 Kom mig nær og befri mig,
udfri mig fra mine fjender!

v20 Du ved selv, hvor jeg bliver hånet,
hvor jeg bliver til spot og spe,
du har alle mine fjender for øje;
v21 deres hån har knust mit hjerte,
det kan ikke læges.
Jeg håbede på medfølelse, der var ingen,
på nogen, der ville trøste mig, jeg fandt ingen.
v22 De gav mig malurt at spise
og eddike til at slukke min tørst.

Se hvad Profeten Esajas sagde. (Han levede 600 år før Kristi fødsel):

Hvem troede på det, vi hørte?
For hvem blev Herrens arm åbenbaret?
v2 Han skød op foran Herren som en spire,
som et rodskud af den tørre jord.
Hans skikkelse havde ingen skønhed,
vi så ham, men vi brød os ikke om synet.
v3 Foragtet og opgivet af mennesker,
en lidelsernes mand, kendt med sygdom,
én man skjuler ansigtet for,
foragtet, vi regnede ham ikke for noget.


v4 Men det var vore sygdomme, han tog,
det var vore lidelser, han bar;
og vi regnede ham for en, der var ramt,
slået og plaget af Gud.
v5 Men han blev gennemboret for vore overtrædelser
og knust for vore synder.
Han blev straffet, for at vi kunne få fred,
ved hans sår blev vi helbredt.
v6 Vi flakkede alle om som får,
vi vendte os hver sin vej;
men Herren lod al vor skyld ramme ham.


v7 Han blev plaget og mishandlet,
men han åbnede ikke sin mund;
som et lam, der føres til slagtning,
som et får, der er stumt, mens det klippes,
åbnede han ikke sin mund.
v8 Fra fængsel og dom blev han taget bort.
Hvem tænkte på hans slægt,
da han blev revet bort fra de levendes land?
For mit folks synd blev han ramt.
v9 Man gav ham grav blandt forbrydere
og gravplads blandt de rige,
skønt han ikke havde øvet uret,
der fandtes ikke svig i hans mund.

Se, hvad Profeten Zakarias sagde. (Han levede også flere hundrede år inden Kristus blev født):

men over Davids hus og Jerusalems indbyggere vil jeg udgyde nådens og bønnens ånd, og de skal se hen til mig, ham de har gennemboret.

Fortæl nu sandheden.

Der er mange flere steder i Skriften, som KUN peger hen på Jesus Kristus. Selv indførelsen af Påsken, da Israel fik påbudt af Gud, at påsmøre deres dørstolper med blodet fra et slagtet lam.
Jesus Kristus symboliserer det endelige og største offer.
Han er Guds Lam!

Og enhver som tror på Ham og adlyder Ham, er født af Gud.

Muhammed var en falsk profet! Han er død!

Muhammed var en falsk profet! Han bare er død af mennesker forgiftning, af jødiske kvinde.
dc

Muhammed var en falsk profet! Han er død af menneskelig forgiftning af en jødiske kvinde!
ddc

Med al respekt for muslimere så beskriver Koranen ikke Jesus sandt som GT OG NT gør. Aminah Tønnsen er som mange andre muslimere forkert på den og uvidende omkring Jesus kristus både HERRE OG FRELSER.

Som der står i NT omkring hvordan vi kan kende forskel på en ægte profet og falsk profet, så kan man hurtigt skelne den rigtige mønts klang fra den uægte således er det også med Muhammed. En falsk profet som muhammed tog selv sit embede på og kaldte sig profet, han var hverken kaldet fra Gud eller noget andet.

Men der er håb for alle der bekender at Jesus er Guds søn og frelser og tror på treenigheden.

Giuliano & Futte.

Måske vil I finde følgende indlæg fra en tidligere meget aktiv debattør interessant:

http://www.religion.dk/laeserdebat/traad/155365?post_id=100973#post_100973

Jesus er ,Guds søn den der fornægter sønnen for nægter Gud.

Bibelen er Guds ord , for et hver skrift sted er indblæst af Gud.

I Guds ord for vi del i Gud gennem helligånden som er Guds ånd
som Jesus sendte fra himmelen.

Og uden den er vi fortabt og kan ikke skelne mellem sandhed og løgnen. Men alle dem som har Gudsånd er Guds børn.

Der på kan vi kende sandheden,så enkel har Gud gjort det.

Dem der ikke har Guds ånd, hører ikke på os og forstår ikke
hvad vi snakker om når vi taler om Jesus som Guds søn , herre
og frelser. Kun gennem Jesus er der adgang, skriften er klar.

Derfor er det lige meget hvad andre bøger hævder for der er kun jesus sande ord der tæller, og alt hvad der skrives kan ikke være imodstrid med Gudsord og så være sandt.

Så hvis jesus siger han er Guds søn så er han det, færdig.
Hvis Jesus siger han er ovenfra, så er han det ?

Hvis Jesus siger er før Abraham, så er han det uanset hvad
andre så hævder.

Vi må tro han er den han siger han er.

Ånden gør forskellen uden den er vi fortab, vi må have Gud og Jesus ånd i os eller er vi fortabt.

For vel er ordet om korset en dårskab for dem som fortabes men for os som frelses er det Guds kraft.

Gudsånd åbenbarer hvad ord ikke kan.

http://abnsat.com/abnnew/index.php?option=com_hwdvideoshare&task=viewcategory&Itemid=70&cat_id=27

http://carm.org/does-deuteronomy-18-15-18-predict-muhammad
http://carm.org/does-john-14-16-predict-muhammad
http://carm.org/does-deuteronomy-34-10-predict-muhammad
http://carm.org/does-isaiah-21-7-predict-muhammad
http://carm.org/does-psalm-45-3-5-predict-muhammad
http://carm.org/does-deuteronomy-33-2-predict-muhammad
http://www.apologeticspress.org/APContent.aspx?category=8&article=88
http://www.gotquestions.org/Muhammad-Bible.html

http://abnsat.com/abnnew/index.php?option=com_hwdvideoshare&task=viewvideo&Itemid=70&video_id=472

Kære Amina
Du skriver: ”Profeten Muhammed, der var den sidste profet i rækken, blev endvidere opfordret til at sørge for, at vejledningen blev nedskrevet for eftertiden.”

Jøderne tror egentlig ikke der vil komme en ny åbenbaring, de kristne tror ikke der vil komme nogen efter Kristus, og Islam mener at de kan tage verset om profeternes sejl (Kor 33:40) til indtægt for at der ikke vil komme en ny åbenbaring efter Ham inden jorden går under. Dette er en bekvem måde for præsteskabet at beholde magten over tilhængerne. Hvad betyder det for den enkelte hvis jorden eksisterer 5 milliarder år endnu og Dommedagen finder sted ved den tid. Kan man da sige at man tror på Dommedagen?

Hvis vi går til Koranen, er 3:7 interessant i det perspektiv, fordi begrebet Dommedagen er at betragte som ayat mutashabihat det vil sig et af de begreber som er mangetydige og derfor ikke skal fortolkes af den troende, men at Gud vil åbenbare dets sande indebyrd når tiden er moden. Det er kun et af de mange begreber i koranen der er mangetydige. Læser man om disse begreber i verset så står det om dem som bruger dem at: ”de der i hjertet er vigende følger det deri, der er flertydigt, i ønsket at friste til frafald og fortolke den.”

Bahá’u’lláh forklarede at hver gang Gud oprejser en Budbringere til verdens vejledning er det en Dommedag for de tidligere religioner. Det er en ny skabelse, der Gud deltager aktivt og udvikler Sin plan og fører det folk som velsignes af Budbringerens komme op på et nyt stade når de accepterer Ham. De til hvilke Budbringeren henvender sig og til hvilke Han derigennem opfylder løftet i deres hellige bøger om en ny åbenbaring har muligheden at være med og bygge den ny verden, men omvendt vil de som afviser ham gå glib af den vejledning Gud giver gennem Ham.

Som Bahá’í mener jeg at Gud har en plan med sin skabelse og derfor bliver Han ved med at sende Lærere som manifesterer Hans egenskaber i tilværelsens verden, til trods for menneskenes modstand. Guds budbringere er altid blevet modarbejdet, latterliggjort og i værste fald blevet bragt om livet.

Guds Budbringeres komme og deres åbenbarings forvandlende kraft lignes i de hellige bøger (Bibelen og Koranen m.fl) ved jordens skabelse. I det billede sammenlignes budskabet med den uendelige himmel, som oplyses af Guds lys gennem Budbringeren som symboliseres af solen. Hans åbenbarelses love sammenlignes med stjernerne som vejleder mennesket når solen er gået ned. Jorden i dette billede udgøres af menneskenes verden. Under indflydelse af Guds ord forvandles menneskenes sjæle og de bliver i stand at bygger en verden som bliver i stand at genspejle egenskaber som Gud gennem lyset fra åbenbarelsens sol får at vokse og udvikles og ved endens tid frembringe sine frugter i form af mennesker med guddommelige egenskaber eller som i Genesis ”I Guds billede”. Månen og stjernerne udgøres også af hellige mænd og kvinder som har accepteret den nye Budbringer. De som ikke accepterer Ham fra de tidligere religioner er omtalt som stjerner som er faldet til jorden. Skabelsen er til for menneskets sjæl, så det skal gives muligheder at i sin kærlighed til Gud udvikle de skjulte egenskaber det besidder. Dette kan kun lade sig gøre gennem et aktivt liv i verden der vi efter bedste evne overgiver os til Gud..

Bahá’u’lláh siger om menneskets væsen at ”Mennesket er den største Talisman. Mangelen på en rigtig uddannelse har imidlertid berøvet det, det som det naturligt er i besiddelse af. Gennem et ord som udgik fra Guds mund blev det kaldt ind i livet, ved det næste ord blev det ledet til erkendelsen af sin opdragelses kilde. Ved endnu et ord blev dets skæbne og stilling betrygget. Det store væsen siger: Betragt mennesket som en mine rig på ædle stene af uvurderlig værdi. Uddannelse alene kan bringe den til at åbenbare sine skatte og lade mennesket få nytte af det.”

Vi er udrustet med en udødelig sjæl med en skjult potentiale som kan gøre os enten til et ædelt væsen eller til en skikkelse som udvikler ondskab. Gennem troen på Gud har vi mulighed at rette sjælens længsel mod den åndelige verden, men uden troen er der stor sandsynlighed for at sjælen kun vil tjene menneskets egoisme. At give menneskenes sjæle det bedste bagland for udvikling er formålet med skabelsen. Menneskehedens historie er fyldt med beretninger om striden mellem dem som vendt sine sjæle til Gud og dem som er tilfreds med sin bundenhed til materiens verden. Dem som elsker Gud og dem som mest elsker sit eget jeg. Dem som overgiver sig til Gud og dem som gør oprør.

Muhammad gør helt klart at Gud ikke vil straffe et folk før end Han sender en budbringere til dem. Har du aldrig funderet over hvad der er sket med Islam i dag? Til trods for at den under århundreder har været bærere af civilisationen og har et budskab som kan tolkes både tolerant og frigørende, fremtræder dets ansigt alt mere undertrykkende og aggressivt.

Sami Zubaida sagde ved et foredrag i København for nogle år siden at nedgangen for Islam startede i midten af 1800-tallet. Jeg prøvede at få ham at uddybe det i pausen, men hans svar blev bare at det var indlysende, og at jeg skulle studere historien. Jeg syns imidlertid at også koranen giver mange opslag til et svar på spørgsmålet.

Som jeg læser den indeholder koranen en mængde advarsler til de troende i form af fortællinger om tidligere nationer og samfund som af forskellige årsager er gået til grunde. Dette skete hvis de troende udviste uenighed, hvis de splittedes op i sekter og grupper, før krig og deltager i kamphandlinger, udviser uvidenhed, mistro, og skaber misforståelser folk imellem, frygter hinanden, afviser Guds Budbringere, udviser stolthed og ubarmhjertighed i udøvende af magt, hvis menneskene i et land i sine liv hengav sig til lyst og grådighed, eller hvis de deltog i mord og plyndring, mm.
Alt dette har alle verdens folk deltaget i uden den store forandring, alt bortset fra afvisningen af Guds Budbringere. Se hvad som fulgte på jødernes afvisning af Jesus, og jødernes og de kristnes afvisning af Muhammad. Når Muhammad kom med et budskab fra Gud kaldte Han det for den første skabelse. Det var Dommens Dag for tidligere pagters folk. Muhammed fletter imidlertid ind at for Gud er der ikke svært at skabe på ny. Hans tale om Dommedagens rædsler er universel og møntet på tidligere såvel som efterfølgende og Hans egen åbenbaring. Koranen er fuld af henvisninger vedrørende den åbenbaring som alle de Abrahamitiske religioner taler om og drømmer om. Muhammad lover imidlertid at ”Ingen skal bære en andens byrde. Vi straffer ikke, før vi har sendt en udsending ud.”
De religiøse ledere har imidlertid udefra skrifterne som de tolker til sin favør skabt regler for hvem som kan fungere som Guds Sendebud, og hvordan Han skal fremtræde og virke. En kendsgerning som fik Muhammad at sige at jøderne siger at Guds hænder er bundne.

I skriften Skjulte Ord siger Bahá’u’lláh:
"O MENNESKESØN!
For alting er der et tegn. Tegnet på kærlighed er at vise mod under Min lov og tålmodighed under Mine prøvelser."

Der vil altid findes godhjertede mennesker i alle Guds religioner og derfor findes der livskraft i dem. Som muslim ser man en fremadrettet udvikling gennem religionerne som er et udtryk for Guds Plan for menneskeheden. Den kan ikke standses, men når en ny budbringere er fremtrådt går de gamle religioner glib af Guds vejledning. En kendsgerning som Muhammed kommenterede mange steder i koranen. F.eks. i 2:120. Han redegør der for jøders og kristnes holdning til Hans budskab men i verset ligger også en advarsel til de troende at ikke gøre det samme når den næste Rasúl fremtræder.
Islams lærde hævder at der ikke vil komme en ny profet efter Muhammed og har taget verset ”Muhammed er ikke fader til nogen af jeres mænd; men han er Guds budbringer (Walákin rasúl) og profeternes sejl (khatam an-nabiyyin). Gud ved alting.” (Kor 33:40) Hvad Muhammed siger her med ordet Nabí er, at der ikke vil komme flere som skal forudsige Messias komme. Den næste som fremtræder, vil være en Rasúl med en bog og en åbenbaring fra Gud. Det vil være den lovede Messias. Hans komme vil i al almindelighed være en Dommedag for alle verdens religioner, men i særdeleshed for Islám.
Islam accepterer alle de foregående religioner men gør det samme fejl som alle tidligere religioner. Til trods for en pagt med Gud som går helt tilbage til Abraham, undertrykker og forfølger de bahá’í - troens tilhængere i alle lande der Islam er ved magten.
Muhammad nævner mange (Abraham m.fl. 2:136)som gået føre ham og siger at de var muslimer. Når Han derfor siger: ”Hvis nogen ønsker sig en anden religion end Islam (overgivelsen til Gud), så bliver den ikke godtaget fra ham;…” indebær det at en muslim er en som overgiver sig til Gud, dvs. accepterer hvad end Gud pålægger Ham, og frem for alt gør sig umag at forstå hvad Gud ønsker af den troende. Det er ikke det samme som at følge politiske og religiøse ledere men at efter evne leve efter den lov Gud har givet menneskene. Alene derigennem kan man finde frem til enhed og harmoni i skabelsens verden –skabelsens formål.
Mvh Jacob