Prøv Kristeligt Dagblad gratis i 4 uger


Send artiklen ”Koranafbrænding fjerner ikke ondskab - tværtimod” til din ven.
Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

”Koranafbrænding fjerner ikke ondskab - tværtimod”

Pakistanske muslimer og kristne demonstrerer i Islamabad mod den amerikanske præst Terry Jones' koranafbrænding. På billedet ses en brændende Terry Jones-dukke.

- AAMIR QURESHI/Scanpix

Kommenter Hold mig opdateret

"Din handling er nytteløs," skriver journalisten Sri Murniati i sit åbne brev til pastor Terry Jones fra Florida

Terry Jones, præsten fra Florida, blev verdenskendt for at brænde en Koran i sin kirke i sidste måned som reaktion på terrorangrebet den 11. september 2001. Jones' medieprovokation antændte protestdemonstrationer flere steder i Mellemøsten, og de voldsomme uroligheder fortsætter. Det har fået Sri Murniati til at skrive et brev til Terry Jones, hvori hun forklarer sit syn på koranafbrændinger:

Kære pastor Terry Jones

Dette brev kommer måske for sent, men jeg bliver alligevel nødt til at fortælle dig og andre mennesker, som tror, at afbrænding af Koranen eller andre hellige bøger er en måde til at fjerne ondskab fra verden: din handling er nytteløs.

Den gør intet godt, og den fjerner heller ikke ondskab. Da du brændte Koranen i din kirke i Florida den 20. marts, risikerede du faktisk at skabe endnu mere had, for du gjorde nogle muslimer vrede; de muslimer der mener, at afbrænding af Koranen er en fornærmelse mod deres religion.

Annonce
I sjældne tilfælde endte det endda i vold, som eksempelvis i Afghanistan, hvor nyheden om koranafbrændingen spredte sig, og nogle imamer opildnede folk under fredagsbønnen til protestaktioner. Da demonstrationerne løb løbsk, døde mere end 20 mennesker, heriblandt syv FN-ansatte.

Jeg er muslim. Ligesom for andre, der har udtrykt deres vrede over for dig, er Koranen også hellig for mig. Den opfordrer mig til at beskytte enhver religions hellige steder, den minder mig om altid at tolerere og respektere andre menneskers tro og at være god mod andre. Den har inspireret mange muslimer til at fremme tværreligiøs dialog, demokrati, kønnenes lighed og social retfærdighed.

I svære tider har det givet mig ro i sindet at læse nogle af dens vers. En muslimsk mystiker sagde engang, at Koranen er Allahs kærlighedsbrev.

Når det er sagt, vil jeg hverken dræbe eller true andre med vold, hvis de brænder Koranen, lige meget hvad deres grund er. Jeg vil muligvis tage afstand fra personen eller foragte vedkommende, især hvis gerningen udføres i retfærdighedens navn, for det ville være et forgæves forsøg.

Det er sandt, at der findes vers i Koranen, som på tekstplan opfordrer til vold mod ikke-troende. Men at afbrænde Koranen vil hverken få de vers til at forsvinde eller holde muslimer fra at ty til vold. Men det betyder, at jeg ikke vil lade stå til, hvis andre muslimer bruger disse vers til at tilskynde til eller begå vold. Deres handlinger fortjener også fordømmelse.

Koranens ord ligger ikke kun gemt på papir, men også i hukommelsen på hver eneste muslim og på de tusinder af huffaz, som kan Koranen udenad.

Muslimer mener, at Koranens ord er Guds ord; de er ikke verdslige, de er evige og bliver bevaret i himmelen.

Af den grund – og dette ønsker jeg også, at andre muslimer skal forstå – er den koran, du brændte, i bund og grund en kulturgenstand. Den er udfaldet af menneskers forsøg på at bevare Guds ord i verden. Som kulturgenstand kan vi altid fremstille en ny.

Faktisk så plejede min mor at brænde gamle koraner, fordi siderne var mølædte og flossede, og bogstaverne var falmede og ikke længere læselige. Hun brændte dem for at sikre sig, at der ikke var nogen, som trådte på siderne, der sad løs og kunne falde ud. Bagefter samlede hun asken sammen, og lod floden bære den væk, så ingen kunne træde på den. At brænde koranerne var min mors måde at bevare deres hellighed på.

Koranen er en større del af menneskers forhold til Gud; den er kilde til opmuntring til at gøre gode ting og at opretholde retfærdighed, og den er et minde om det hinsidige. Der er flere vers med budskabet om religionsfrihed og pluralisme, end der er med tilskyndelser til vold. Og de vers, der opfordrer til vold, forholder sig til specifikke historiske begivenheder og sammenhænge.

Derudover foregår der mange diskussioner i den muslimske verden om, hvordan man kan forlige disse vers med Koranens budskab om tolerance. Muslimske lærde har dedikeret hele værker til at forstå disse vers i et nyt lys: enten ved at sætte dem ind i en nutidig kontekst, ved at erklære dem forældede i en nutidig kontekst eller ved at læse dem i forbindelse med andre vers.

Hvis du virkelig ønsker at få muslimer til at holde sig fra vold, så tag min hånd sammen med de mange andre muslimer, og lad os opfordre til dialog om tolerance og pluralisme. Du vil måske opdage, at Koranen kan tage æren for at inspirere os til denne dialog.

Sri Murniati er freelancejournalist og redaktør i Penang, Malaysia. Hun skriver især om emner som demokratisering, konfliktløsning, filantropi, uddannelse og muslimsk-vestlig forståelse. Hun er uddannet fra Islamic Studies-programmet ved Islamic State University i Bandung i Indonesien. Artiklen er skrevet til Common Ground News Service (CGNews).

Artiklen er oversat fra engelsk af Therese Fischer-Larsen.
Fortsættes på næste side »
Læs hele artiklen 1 | 2 | 3

FACEBOOK: Bliv ven med religion.dk

Hold mig opdateret

flexblock

"Muslimske amerikanere stemmer republikansk"

"Kan tragedien i Toulouse forene Frankrig?"

Stilhed fremmer forståelsen

Den anden side af historien om muslimer i Europa

"Holocaust bliver brugt på en kynisk måde"

"Er arabiske jøder uddøde?"

"En forandring man tør tro på"

"Helgener er ikke uhyggelige mere"

"Hvem tager ansvar for islamdebatten i Frankrig?"

"Hellige skrifter beriges af internettet"

Den nye teknologi ændrer kærligheden

Tre spørgsmål til islamisterne

"Det er en religiøs pligt at værne om menneskerettigheder"

KRONIK: Dem og os – verden efter 11. september

Ti år efter: "Verden kan ikke deles i to"

Den fagre nye verden efter 11. september

"Mit normale liv varede ikke længe"

"Det er en menneskeret at være forskellige"

Osama bin Ladens Pakistan

Jerusalem kan føre jøder og muslimer sammen

Religionsdialog kan blive et redskab til fred

"Vejen frem går gennem retssikkerhed"

”Jeg vil ikke være andenrangsborger”

"Kristendommen kan godt virke tåbelig"

"Religiøs feminisme kan skabe fred i Israel"

"Religion kan spille positiv rolle i fredsforhandlinger"

"Facebook kan forandre Mellemøsten"

"Journalister har stort ansvar ved terrordækning"

Araberne reddede liv under Holocaust

Kampen for tolerance skal kæmpes i skolen

Er religion en vrangforestilling?

Internettet styrker muslimsk-vestlige forhold

- Problem, at Vesten kun fokuserer på tørklædet

Darwin som alibi for racisme

Internationale synspunkter

Kristne og muslimer er fra samme planet

Kristne og muslimer er fra samme planet

Religion bør ikke undertrykke kvinder

Sand teologi opliver kærligheden til Gud

Fængselsdom kan ikke stoppe de unge bloggere

Fængselsdom kan ikke stoppe de unge bloggere

Religion og videnskab til fælles klimakamp

Gud-generationen erstatter mig-generationen

Niqab truer kvindens identitet

Stilheden skaber kirken

Scientology hjælper ikke de psykisk syge

Sekularisme styrker ekstremisme

Koranen må nytænkes

Ateisme er et trist alternativ

Vi må kræve Sharia tilbage

De nordiske kirkers glidebane

Forandring sker gennem stilhed

Tavse minoriteter

Møder med Gud

Ingen religion er perfekt

flexblock
flexblock
flexblock

Prøv Kristeligt Dagblad gratis i 4 uger

Prøv os i 4 uger – gratis og uforpligtende

Billede af Kristeligt Dagblads avis
Persondatapolitik og cookies

Alt fra Kristeligt Dagblad

  1. k.dk​
  2. religion.dk​
  3. kristendom.dk​
  4. etik.dk​
  5. pilgrimsvandring.dk​
  6. bogbasen.dk​
  7. hjertedating.dk​
  8. foredragslisten.dk​
  9. eftertanke.dk​
  10. mindet.dk​
  11. kirku.dk​