Prøv Kristeligt Dagblad gratis i 4 uger


Send artiklen "Osama bin Ladens død kan på ingen måde vække sand glæde" til din ven.
Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

“Osama bin Ladens død kan på ingen måde vække sand glæde”

Drabet på terroristen Osama bin Laden er en handling, der udspringer af den polariserede og emotionelt dominerede bevidsthed, som mange mennesker i verden stadig er indfanget af, mener idéhistoriker Søren Hauge.

- Privatfoto

Emneord for denne artikel

krig | terror | glæde | søren hauge | hævn | Osama Bin Laden
flexblock
2 debatindlæg Hold mig opdateret

Osama bin Ladens død er og forbliver en kortsigtet og bittersød trøst, hvis den står alene, skriver esoteriker og idéhistoriker Søren Hauge

Osama bin Laden er blevet erklæret død. Det har skabt jubelscener i USA og i den vestlige verden. Men må man juble over et andet menneskes død - også selvom det er en terrorist? Vi har spurgt panelet på religion.dk.

Idéhistoriker Søren Hauge svarer:

Ja, så blev en terrorist slået ihjel. Ikke en hvem som helst, men verdens mest symboliserende. Min opmærksomhed er naturligvis vakt.

Er det 100 % sikkert, eller vil konspirationsteoretikere endnu en gang få vind i sejlene, så følelsesmæssige steppebrande kan hærge?

Annonce
Selvfølgelig er det godt, hvis han er taget ud af ligningen, men hvor mange kloninger har han ikke frembragt på 10 år? Er vi blevet klogere?

Drab på bin Laden vækker ikke glæde
Osama bin Ladens sjæl er lige så dyrebar som min og andres, men hans personlighed var opflammet af et farligt had, og han forårsagede manges død. Så han påkaldte sig et svar fra samme frekvens. Årsag og virkning. Aktion – reaktion. Hurtigt vækkes de større refleksioner til live, for hvordan ser det ud i fugleperspektiv?

Osama bin Ladens død kan på ingen måde vække sand glæde, da der er tale om et drab, og da enhver sådan handling udspringer af den polariserede og emotionelt dominerede bevidsthed, som mange mennesker i verden stadig er indfanget af.

Bin Ladens død har en symbolsk betydning
Osama bin Laden har gennem sine valg og handlinger påkaldt sig en modreaktion, som måtte udløses før eller siden, i dette liv eller det næste, og på dette plan er noget af den karmiske årsag-virkningproces helt enkelt blevet aktiveret og udløst.

Osama bin Ladens død har symbolsk betydning, og kan virke opmuntrende og lettende for de mange, der er personligt berørt og ramt af terrorisme og fundamentalisme.

Men det er og forbliver en kortsigtet og bittersød trøst, hvis den står alene, fordi den ikke i sig selv gør verden til et bedre sted, især hvis det giver næring til et bevidst eller uerkendt had mod muslimer eller mennesker i det hele taget.

Vi skal bryde det ondsindede reaktionsmønster
Set indenfor et snævert perspektiv udgør det blot et moment i en kædereaktion, som kan synes uden ende. Det eneste, som kan føre til en sådan aktions-reaktionskædes ophør er en dybtgående årsagsforståelse ved roden og en fortsat hjerteåbning, som udvikler aktiv medfølelse.

Det afgørende i processen omkring terror i verden – en hvilken som helst form for terror, hvad end der er tale om religiøst motiveret, fundamentalistisk terror eller statsfinansieret, magtmotiveret terror – er på ingen måde at hævne eller gengælde, men i hvor høj grad de involverede parters sort-hvide snæversyn bliver ændret til større medmenneskelighed.

Fjernelse af trusler, det være sig i form af materiel eller mennesker, kan være nødvendig som forsvar for livet, og blind pacifisme er ingen løsning.

Vi står med mange ubesvarede spørgsmål
Men udfordringen er og forbliver, hvorvidt vi får fjernet roden til det had og den selvretfærdige fanatisme, som fører til sådanne handlinger, og at vi fremadrettet kan forebygge, at nyt had, nye splittelser og nye konflikter stimuleres og får mulighed for at skade livet og den planet, som er vores hjem.

Så de spørgsmål vi bør stille os selv, og som en handling som denne aktualiserer, er:

Forholder vi os til de dybere årsager til fundamentalisme og terror i verden i dag?

Forebygger vi i høj nok grad fundamentalisme og terror fremadrettet?

Skelner vi nok mellem kortsigtet symptombehandling og langsigtet årsagsbehandling?

Tager vi i tilstrækkelig grad modige skridt til at forene mennesker i verden på tværs af alle grænser?

Konfronterer og forvandler vi usande fjendebilleder, så vi kan se medmennesker i alle?

Investerer vi nok i at fjerne økonomisk og social ulighed overalt i verden?

Gør vi nok for at bringe verdens religioner sammen i større fredelig sameksistens?

Hvad er vores visioner for en forenet verden, og hvilke skridt tager vi lokalt og globalt?

SørenHauge er esoteriker, cand.mag, leder af VisdomsAkademiet og panelist på religion.dk.
Fortsættes på næste side »
Læs hele artiklen 1 | 2

FACEBOOK: Bliv ven med religion.dk

Hold mig opdateret

Trådet overblik  |  Fladt overblik

Aktion - reaktion

JenniBaden, publiceret d.02/05 18:14 (for 1 år siden)
Læs artiklen bag debatten her: "Osama bin Ladens død kan på ingen måde vække sand glæde"
Kloge og forstandige ord fra idéhistorikeren. Meget mere perspektiv i end den bevidstløse pacifisme.
Afliringen af de sædvanlige besværgelser fra de sædvanlige professionelle "menneskevenner" er der nok af i medierne. Det er der ingen, der bliver klogere af. Kristeligt Dagblad skiller sig positivt ud her.
Også jeg synes, at jubelscenerne i New York er overdrevne, men forståelige. Den onde ånd er midlertidig taget ud af spillet - men vi skulle alle lære at komme videre. Ikke mindst i Mellemøsten.
Netop på dagen, hvor man i den jødiske verden mindes Holocaust, kommer meddelelsen om terrorhøvdingens død. Al Qaida har heller ikke været karrig med dødstrusler mod Israel. Så at bin Laden bliver uskadeliggjort netop på denne dag er symbolsk. - Pudsigt nok alle dem som gennem tiderne har profeteret jødernes udslettelse, er selv endt med at komme voldeligt af dage - tankevækkende ikke? ikke mindst for Ahmadinejad og hans slæng i ledelseshierarkiet i Teheran.
Del Link

"Korsfæstelse"!

Frede, publiceret d.03/05 18:03 (for 1 år siden)
Læs artiklen bag debatten her: "Osama bin Ladens død kan på ingen måde vække sand glæde"
Hvis jeg istedet for Osama bin Laden, skriver Jesus,
er erklæret for død og "Det har skabt jubelscener i USA
og hele den vestlige verden" ligesom det jødiske folk
dengang jublede over Jesus's død på korset og således
fejrede Jesus's henrettelse.
Om Jesus sagde den romerske gesant dengang "Jeg ser ikke
nogen skyld i ham", medens bin Laden er erklæret så skyl-
dig, at han menes at være besat af et ubændigt had til
den vesterlandske jødiske/romerske kultur, der jo selv på-
står, at være sat på jorden af gud for at skabe paradis
på jord, og hvor intet middel sky's for at nå dette para-
dismål, hvor man bl.a. dræber millioner af forskellige
racer for at til målet.
"Tager vi i tilstrækkelig grad modige skridt til at forene
mennesker i verden på tværs af alle grænser?" med vore kar-
dinalens musketerer, vores legioner bevæbnet om nødvendigt
med de jødisk skabte atombomber, hvor dette arsenal af be-
væbnet kraft for forsvaret af gud måske ikke anses for til-
strækkelige modige skridt for gud.
Det jødisk/romerske imperium alene ved!
Del Link

flexblock
flexblock
splitblock
flexblock

Stil et spørgsmål

Kategori*

*

*

*

NB: Alle felter med * skal udfyldes
flexblock
flexblock
splitblock
flexblock
flexblock

Nyhedsbrev

flexblock

flexblock

Prøv Kristeligt Dagblad gratis i 4 uger

Prøv os i 4 uger – gratis og uforpligtende

Billede af Kristeligt Dagblads avis
Persondatapolitik og cookies

Alt fra Kristeligt Dagblad

  1. k.dk​
  2. religion.dk​
  3. kristendom.dk​
  4. etik.dk​
  5. pilgrimsvandring.dk​
  6. bogbasen.dk​
  7. hjertedating.dk​
  8. foredragslisten.dk​
  9. eftertanke.dk​
  10. mindet.dk​
  11. kirku.dk​