“Osama bin Laden var Galilas morder”

Osama bin Laden er blevet erklæret død. Det har skabt jubelscener i USA og i den vestlige verden. Men må man juble over et andet menneskes død - også selvom det er en terrorist? Vi har spurgt panelet på religion.dk.

Når man, som jeg, hastigt nærmer sig de 80, er det ikke første gang, man oplever en stærkt omdiskuteret persons død. Jeg mindes Adolph Hitlers, Benito Mussolinis og Joseph Stalins død, som var det i går.

Jeg kan bestemt ikke påstå, at jeg sørgede over dem, og det var der nok få, som gjorde. Men da en nær slægtning spurgte mig, om jeg syntes, man burde bede for afdøde Mussolini, svarede jeg ”Ja”.

Ganske vist var jeg inderligt taknammelig for, at vi var blevet fri for at have ham iblandt os. Men jeg ønskede ingen hævn over ham efter hans død. Hvad skulle det til for?

Min indstilling ved Osama Bin Ladens død ligner det, jeg følte, da vi blev fri for Mussolini.

”Må man juble over et andet menneskes død?” Mit svar til det spørgsmål er et andet spørgsmål: ”Er der da nogen, som jubler over Bin Ladens død?” Og mit svar er ”Nej”. Det er vel ikke hans død, men kun det faktum, at vi endelig er blevet fri for ham og flere ugerninger fra hans side.

”Gør det nogen forskel, når det er en terrorist, der er blevet slået ihjel?” Ja, det gør det uden tvivl. Er mord overhovedet en ugerning, eller er det bare noget, vi skal finde os i?

Rigtig mange terrorister ender med at blive dræbt, efter at de selv først har dræbt - i nogle tilfælde én eller nogle få, i andre tilfaelde tusinder eller millioner. Var det retfærdigheden, der sejrede den 11. september 2001?

For ikke så længe siden skulle jeg møde til en undersøgelse på et hospital her i Jerusalem. Da jeg ankom, mødte jeg to af mine ethiopiske venner opløst i tårer. Det var et forældrepar, og årsagen til deres tårer var, at deres ti-årige datter Galila Bogale var blevet meldt sprængt i stumper og stykker på sin vej til skole i skolebussen. Det var Osama Bin Ladens værk.

Havde retfærdigheden sejret den morgen? Og mon Bin Laden nogensinde har hørt Galilas navn blive nævnt? Næppe. Det er terrorismens uansvarlighed!

Det er så let at tale bombastisk om ”kvinder” og ”børn”. Det er en tom talemåde for at beskylde ”de andre”. Hvis man har haft det privilegium at kende Galila og hendes forældre, så gør det en mærkbar forskel, når det er hendes morder, der bliver slået ihjel.

Mon tal betyder noget i forbindelse med terrorisme? I så fald var Bin Laden jo bare en af de mindre drabsmænd. Han vil aldrig kunne måle sig med Stalin og hans millioner af ofre.

Men et eneste mord er og forbliver en ugerning , som Gud har forbudt. Det er ikke noget, man kan trække på skuldrene over.

Søster Abraham er nonne i Jerusalem og panelist på religion.dk