Måske er det faktisk også filmens ærinde, at i samme øjeblik forløsningen sætter ind, så er der en bismag af afmagt og skyld og træthed, som ikke kommer af veludført gerning, men en træthed som kommer af den øjeblikkelige bevidsthed om, at hævnens gode retfærdighedsfølelse varer så uendeligt kort. Det giver en stakket varme at tisse i bukserne – og en langt mere bidende kulde bagefter.

Vend den anden kind til
Det er og bliver jo også budskabet i den evangelisk-lutherske kristendom, som 80% af danskerne bekender sig til: at man skal vende den anden kind til. Det med at slå tilbage giver sjældent andet resultat end mere konflikt og mere vold.

Selvfølgelig kan man ikke bare vende den anden kind til terrorangrebet 11. september 2001 eller til fanatiske mørkemænd, der bruger frygten som drivkraft. Som slår og slår til, når man mindst venter det, og når man ellers følte sig mest tryg.

Hævn er en dårlig medicin
Men det store spørgsmål er, om ikke den bedste medicin er at følge sine egne værdier og fange de onde mennesker, bringe dem for retten, konfrontere dem med den ulykke og smerte de forvolder én.

Den dårlige medicin er eskalering af volden, flere drab, hævn, der kun er sød i det øjeblik den rammer spidsen af tungen, men som efterfølgende kun smager bittert.

Det er okay at juble over Osama bin Ladens død. Det skal bare ikke blive en vane. For bliver det en vane, så legitimerer det, at det netop er ved at tage livet fra andre, at vi får bugt med ondskaben i verden, og sådan forholder det sig på ingen måde.

Det er vel også derfor Harry Waizer, som var til stede i World Trade Center d. 11. september 2001 under attentatet, ikke jubler. Han er ikke i stand til at glæde sig over flere døde mennesker. End ikke Bin Laden, siger han.

Det forklarer, hvorfor moderen i den amerikanske film, lige da hendes datters morder er død, og hun dermed selv er blevet morder, forstår, hvorfor det måske alligevel ikke var den optimale løsning.

Af samme grund bad Jesus os vende den anden kind til - fordi det at tage et liv er af det onde, uanset hvilket motiv man måtte have.

Det er vel også derfor man siger, at den bedste hævn er at leve lykkeligt videre – hvor svært det end måtte forekomme.

Pernille Vigsø Bagge er teolog, folketingsmedlem for SF og kommentarskribent på religion.dk