”Det er svært at tilgive Bin Laden og hans ligesindede”

Mødet med onskaben
For mig at se opstår problemet dér, hvor man er stillet overfor det onde. Det er her, det er svært at holde fast i principperne. De har en tendens til at vige i det øjeblik, vi skal forholde os til ondskab.

Jeg tror, det bunder i, at målet med nogle handlinger er så gennemført modbydeligt, at vi hverken kan eller vil tilgive dem. Vi kan forsøge at forsone os med dem, men tilgive dem kan vi ikke. Hvordan kommer vi så videre herfra? Jeg ved det ikke.

I de sidste par dage er det blevet gentaget om og om igen, at retfærdigheden er sket fyldest. Det er jeg ikke enig i. Som udgangspunkt er hævn aldrig retfærdig, ligesom det aldrig vil være i orden, at glæde sig over eller at fejre andres ulykke. Det vil altid være en glidebane, der kun kan føre flere onder med sig.

Her handler det ikke længere om tilgivelse, men om hævngerrighed. Jeg er ikke tilhænger af øje for øje og tand for tand, for kun alt for mange eksempler viser, hvordan hævnakter eskalerer og fører mere vold og ulykke med sig.

Retfærdigheden er ikke sket fyldest
Derfor er det også forkert at tale om, at retfærdigheden er sket fyldest. Et tabt liv har intet med retfærdighed at gøre, det har 3000 tabte liv heller ikke, og det har hævn slet ikke. Retfærdigheden har ikke sejret.

Der er ikke nogen, der har vundet i kampen mellem USA og bin Laden. De menneskelige omkostninger har været for store til, at man kan tale om sejr eller om retfærdighed. Verden kan ikke altid deles op i sort og hvidt eller godt og ondt. Nogle gange vil vi være stillet overfor hændelsesforløb uden en sejrherre. Det må vi erkende og forsøge at forsone os med.

Men at Bin Ladens død ikke kan kaldes en retfærdig sejr, gør det ikke nødvendigvis til det ondes sejr over det gode. Stillet overfor valget mellem to onder, må vi være forpligtede til at foretrække det mindste af disse. Således er det motivet bag vores handlinger, der afgør om de er onde eller ej, ikke handlingerne selv.

Er intentionen med at slå Bin Laden ihjel hævn, vil handlingen som sådan være ond. Men hvis hans død kan forhindre bare en smule mere død og lidelse i verden, må denne hændelse alligevel være at foretrække. Retfærdig bliver en sådan handling aldrig, men den kan retfærdiggøres ved hjælp af intentionen bag.

Vi fejrer, at bin Laden ikke kan udføre flere forbrydelser
Når dette er sagt, er jeg stadig glad for, at der ikke længere eksisterer en Osama Bin Laden i verden. Det, det handler om, er, at Bin Laden nu ikke længere har muligheden for at gentage eller udføre flere forbrydelser mod menneskeheden.

Han har ødelagt så utrolig meget for muslimer i hele verden, han har opildnet til had, vold og mord. Han jublede, da terrorangrebet d. 11. september lykkedes, og 3000 uskyldige (og tilfældige) mennesker mistede livet. Han repræsenterede den værste gren af islam og brugte sit liv på at udbrede og organisere hævn over alle, som ikke var enige med ham. Derfor fejrer vi ikke mennesket bin Ladens, men hans handlingers, endeligt.

Naser Khader er folketingsmedlem (K), medlem af Udenrigspolitisk Nævn og kommentarskribent på religion.dk

Book et foredrag med Naser Khader.