Prøv Kristeligt Dagblad gratis i 4 uger


Send artiklen Hvordan forholder buddhister sig til straf? til din ven.
Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Hvordan forholder buddhister sig til straf?

Karma lægger op til en anden form for tankegang både med hensyn til "skyld" og "bod," skriver lektor og buddhisme-ekspert Jørn Borup

- Colourbox.com

Svaret giver udtryk for panelistens holdning
Religion.dk har inviteret religionsforskere og repræsentanter fra forskellige religioner og religiøse grupperinger til at besvare de spørgsmål, som sendes til "Spørg om religion". Alle svar i "Spørg om religion" giver udtryk for panelisternes egen holdning, ikke for hvad religion.dk mener.
flexblock

Emneord for denne artikel

buddhisme | tilgivelse | karma | buddhist | straf | folkemord | Cambodia | jørn borup
flexblock
1 debatindlæg Hold mig opdateret

For mange er karma-tankegangen en passiviserende "ting sker som
de skal ske"-livsholdning, men for andre lægges der også op til, at man aktivt skal respondere på handlinger og omstændigheder i denne verden, skriver lektor Jørn Borup

Spørgsmål:

Kære brevkasse

Jeg skriver i øjeblikket min eksamensopgave om tilgivelse i
buddhisme. I forbindelse med folkedrabsdagen var jeg til et seminar om folkedrabet i Cambodia. Der blev ytret en markant modstand imod
genopførelserne af folkedrabene samt måden at sørge på. Den danske holdning vil mange gange være at det at "snakke om tingene" læger sårene.

Hvad vil man mene om dette i Cambodia? Det er min opfattelse, at det er en smule tabubelagt. Men hvor stor en rolle har De røde Khmerer spillet i denne fortielse? Samtidig forekommer det mig en smule selvmodsigende, hvis man tror på karma, samtidig med, at man har et behov for fængselsstraffe til de ansvarlige?

Jeg spørger her, da jeg ikke vil risikere at spørge nogen, der har haft
denne oplevelse tæt på livet.

Annonce
Med venlig hilsen
Nina Amalie Sørensen

Svar:

Du har ret i, at der kan være kulturforskelle omkring det at forholde sig
til dramatiske forhold tilbage i historien. Som du skriver, vil en
typisk/ideel dansk måde at håndtere det på være at "snakke om tingene," altså en form for rationel analyse, kritisk stillingtagen til skyld, straf og "bod".

Sådan blev i det store og hele skyldsspørgsmålet omkring Anden
Verdenskrig håndteret, og de fleste tyskere har siden taget den offentlige "skyld" på sig.

I Japan er det stadig et ømtåleligt emne for mange, og især
kinesere og koreanere har med god grund klandret japanerne for ikke
officielt at stå ved sin "skyld" under krigen.

Ud over konkrete politiske interesser er der altså også kulturelle forskelle mellem øst og vest i sådanne spørgsmål. Det samme må man sige om Camboja-spørgsmålet. Der er nogle, der har haft en politisk interesse i ikke at få dømt de mange skyldige, og samtidig har man en tendens til at "lade tiden læge alle sår".

Husk på, at det var rigtig mange, der var involveret i de triste år under
Khmer Rouge, og at der var endnu flere, der var ofre i den brutale
undertrykkelse. Det har således i meget stor udstrækning været tabubelagt, men også konkret vanskeligt at finde ud af, hvem der var skyldig i hvad.

Som det gælder i økonomisk tilbagestående lande, er retssystemet heller ikke særligt udviklet, og mange har haft rig mulighed for at skjule sig bag systemet.

Selv om Khmer Rouge blev vippet af pinden, har de direkte i flere
landområder og indirekte i store dele af landet stadig spillet en vis rolle.
Ikke mindst fordi mange nuværende ledende skikkelser selv har været del af historiens tragedie.

Du spørger til karma-tankegangen. Det er rigtigt, at en sådan lægger op til en anden form for tankegang både med hensyn til "skyld" og "bod".

Jeg er overbevist om, at mange cambodianere mener, at de skyldige nok skal få deres straf som fortjent i et næste liv. Men omvendt tror jeg heller ikke, man skal lægge for meget mekanik ind i en sådan karma-tankegang. Buddhister kan sagtens tænke "parallelt", det vil sige samtidig med en karma-tankegang udstrakt i længere perspektiv også have en konkret fornemmelse for etik, ansvar og ret i dette liv.

For mange er karma-tankegangen en passiviserende "ting sker som
de skal ske"-livsholdning, men for andre lægges der også op til, at man aktivt skal respondere på handlinger og omstændigheder i denne verden.

Man kunne jo også sige, at tror man på himmel, helvede eller dommedag som kristen, behøver man ikke reagere på ondskab i denne verden, men det skal man vist være fundamentalist for at være overbevist om.

Der er dog også mange eksempler på, at forbrydere fra Khmer Rouge efterfølgende har konverteret til kristendommen, måske på grund af anger og overbevisning, måske på grund af smart og strategisk tankegang: Gud visker tavlen rent, og kristne missionærer klapper i hænderne.

Med venlig hilsen
Jørn Borup,
lektor i religionsvidenskab
Fortsættes på næste side »
Læs hele artiklen 1 | 2

FACEBOOK: Bliv ven med religion.dk

Hold mig opdateret

Trådet overblik  |  Fladt overblik

Kunsten at klappe med en hånd.....

Per Feldvoss Olsen, publiceret d.16/11 12:33 (for 6 mnd. siden)
Læs artiklen bag debatten her: Hvordan forholder buddhister sig til straf?
Gud visker tavlen rent, og kristne missionærer klapper i hænderne.


Følgende skal læses som ren ironi...

Dette citat er jo guld værd! For det netop denne starf som "mindless-buddhister" udsættes for, gennem deres meditation - den slettede tavle, eller kenosis, som det hedder med et $pirtuelt udtryk!

Kristendomme og vesten taler derimod om den poetiske refærdighed, altså at den som forbryder sig mod loven, vil blive straffet - og straffen for meditation er altså denne slettede tavle.... set det var da en fin teleologi øhhhhh teologi?
Men jeg syns nu ikke at der er noget at klappe af - det skulle da lige være lyden af den ene hånd der klapper .... når den rammer den tomme pande.... ?

Skal vi klappe eller græde i kor?
Del Link

flexblock

Stil dit eget spørgsmål til religion.dk

Kategori (vælg en af de nedenstående kategorier) *

*

*

*

NB: Alle felter med * skal udfyldes
flexblock
splitblock
flexblock
splitblock
flexblock

Stil et spørgsmål

Kategori*

*

*

*

NB: Alle felter med * skal udfyldes
flexblock
flexblock
splitblock
flexblock
flexblock

Nyhedsbrev

flexblock

flexblock

Prøv Kristeligt Dagblad gratis i 4 uger

Prøv os i 4 uger – gratis og uforpligtende

Billede af Kristeligt Dagblads avis
Persondatapolitik og cookies

Alt fra Kristeligt Dagblad

  1. k.dk​
  2. religion.dk​
  3. kristendom.dk​
  4. etik.dk​
  5. pilgrimsvandring.dk​
  6. bogbasen.dk​
  7. hjertedating.dk​
  8. foredragslisten.dk​
  9. eftertanke.dk​
  10. mindet.dk​
  11. kirku.dk​