Lea Schøler Christensen |
9. maj 2011
I dag holder vi premiere på Religionsanalysen, hvor en række kompetente analytikere vil sætte aktuelle religiøse emner ind i en større sammenhæng. Mød dem her
Næsten dagligt fortæller medierne om religionsbetingede konflikter, meditation på arbejdspladsen, kritik af religiøse symboler i det offentlige rum eller muslimers udfordringer i det danske samfund.
Men hvilken sammenhæng skal disse emner ses i?
Fra i dag kan du her på religion.dk ugentligt læse Religionsanalysen, hvor fem dygtige skribenter på skift vil gøre os klogere ved at tegne linjer fra aktuelle religiøse debatter og hændelser til lignende eksempler i historien og i udlandet. De vil tegne det store billede, som forklarer og belyser de aktuelle historier om religion, som vi hører om i medierne.
De fem religionsanalytikere er:
Morten Thomsen HøjsgaardPh.d., generalsekretær for Bibelselskabet, tidligere kirkeredaktør på Kristeligt Dagblad. Har forsket i religion og nye medier ved Københavns Universitet og er fortsat censor i humanistisk informatik ved universiteterne i Danmark. Har udgivet bøgerne "Den digitale kirke", "Gudstro i Danmark" (sammen med Hans Raun Iversen) og "Religion and Cyberspace" (sammen med Margit Warburg).
Emne: Religion og medier:- Tendenser i mediernes dækning af religion og religiøse fænomener
- Kirkers mediebrug
- Sociale mediers indflydelse på menneskers religiøsitet
Jørn BorupLektor i religionsvidenskab, cand. mag. i religionshistorie og japansk.
Emne: Østens indflydelse i Vesten:- Welness, mindfulness og meditation i arbejdstiden
- Østlig religions påvirkning på vestlig tankegang og religiøsitet
- Møder kristendommen en særlig udfordring fra disse tendenser – eller er der snarere tale om en ny åbenhed over for det religiøse i denne indflydelse?
Mogens Mogensen Ph.d., interreligiøs konsulent, debattør
Emne: Religion i et sekulariseret samfund:- Er aktuelle debatter om kors i Dannebrog og Kristus i det danske pas symptomer på en bredere tendens mod at holde religion ude af det offentlige rum?
- Hvordan vil det stille kirkeliv og religiøs udøvelse, hvis stat og kirke adskilles helt i Danmark?
Birgitte Schepelern JohansenPostdoc på Afdeling for Systematisk Teologi, København. Pt. arbejder hun med en tendens, der er opstået gennem de seneste 5-10 år, nemlig at et hav af forskellige aktører laver meningsmålinger blandt muslimer.
Emne: Islam i dag:- Hvordan påvirker hændelser i Mellemøsten muslimer i Danmark og Vesten?
- Hvilke muligheder og udfordringer giver det vores samfund, at islam som religion og samfundsmodel fylder mere og mere?
- Hvordan håndteres islam og muslimer af staten, NGO'er, EU-organer og så videre - altså som brik i et europæisk, politisk spil?
Jonas Adelin Jørgensen, Ph.d., generalsekretær for Dansk Missionsråd
Emne: Kristendom i den 3. verden:- Hvilke udfordringer møder kristne i den 3. verden aktuelt?
- Hvad betyder det for kristendommen i Vesten, at det ikke længere er her, kristendommen vinder indflydelse og tilhængere?
- Hvad kan det betyde på længere sigt, når f.eks. afrikanske og andre landes kirkeledere truer med at stoppe forbindelsen til kirken i Vesten på grund af uenighed omkring vielse af homofile?
FACEBOOK: Bliv ven med religion.dk