Kristine S. Hestbech |
11. april 2006
HØJTID: Julen glider lettere ned end påsken, der handler om forrådelse, svigt, smerte, forladthed, død og sorg. Kristine Hestbech skriver
Spørgsmål:Sidste år til en påskefrokost havde mine venner og jeg en diskussion om højtiderne påske og jul. Julen er den højtid, som danskerne går mest op i, og påsken står noget i skyggen af denne.
Men hvad er vigtigst, jul eller påske?
Jeg er klar over, at begge højtider spiller en vigtig rolle, men jeg er interesseret i argumenter, der tager udgangspunkt i det samfund vi i dag lever i.
Niels
Svar:
Kære Niels
Jeg kan lige så godt sige det, som det er: De er lige vigtige!
Julen: Gud bøjer sig ned og gør sig i sin storhed til det mest skrøbelige og lille. I fødslen kommer Gud til os og lever et liv på vores vilkår. Han lader sig føde for vores fødder, så vi nærmest snubler over Ham. Julen er Guds menneskelighed.
Påsken: Uden den ville Jesus blot have været et menneske som vi, så påsken er der, hvor han viser sin guddommelighed.
Danskere elsker julen og går i haven i påsken! Ja, og jeg tror, der er flere grunde til det:
1. Julen falder, hvor vi er lige ved at begå kollektivt selvmord over mørket, fugten og kulden. Julen giver os et vindue, som vi kan kigge ind i og en følelse af at kunne leve i Magasin du Nord et par uger.
2. Julens budskab er let og dejligt. Det er fødsel og dermed liv og håb og noget, vi alle kan være med i.
3. Julen sætter fokus på familien via "den hellige familie," og den giver os derfor følelsen af lykke. Derfor er der også mange, der bliver skilt i januar og dør i januar, for det er en hård nød at være lykkelig!
Påsken er langt sværere at forholde sig til, fordi den tager fat i emner, som danskere ikke huer: forrådelsen, svigtet, smerten, forladtheden, døden og sorgen.
Alle disse følelser, der følger med os alle i vores tilværelse, synes vi ikke om at få plastret op på det store mentale white board, for vi kan alle finde vores plads i påskens fortælling, og hvem har lyst til at blive mindet om, at jeg har været en Judas, der forrådte eller en Peter, der svigtede?
Påsken bærer en alvor og dybde i sig, som danskere har det svært med. Hvor ofte har jeg ikke hørt folk sige, at hvorfor skal det hele være så alvorligt i kirken? Jamen, det skal det, fordi det er det sidste sted i samfundet, hvor både livet og døden tages alvorligt.
En anden årsag er, at påsken tør mere end Ekstra Bladet. Den tør danne billeder og håb om alt det, vi ikke ved noget om: døden, overgangen og det evige liv. Hold da op, det er frækt! Og så uden andet belæg, end at der var nogle kvinder, der fandt graven tom!
Så påsken kræver meget mere af os, end julen gør. Påsken giver kriller i halsen og lidt til de grå og meget til dit hjerte.
Ja, den kræver en anden form for stillingtagen, end julen gør. Den glider blot ned som nougaten i kræmmerhusene.
Rigtig glædelig påske - både i kirken og i haven!
Kristine Stricker Hestbech
Sognepræst
FACEBOOK: Bliv ven med religion.dk