Prøv Kristeligt Dagblad gratis i 4 uger


Send artiklen "Islam tilbyder den perfekte ligestilling" til din ven.
Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

“Islam tilbyder den perfekte ligestilling”

Der er forskel på islams fundamentale principper om ligestilling og den mandsdominerede, tilbagestående kultur, som mange muslimer indretter sig under, mener Tessie Nour Jørgensen

- colourbox.com

Emneord for denne artikel

islam | kvinder | traditioner | ligestilling | mænd | Gud | Koranen | Tessie Nour Jørgensen
flexblock
17 debatindlæg Hold mig opdateret

Koranen og de islamiske traditioner påpeger, at manden og kvinden er lige værdige i Guds øjne, og at ingen af dem er den anden overlegen, mener blogger Tessie Nour Jørgensen

Ligestilling er et omdiskuteret begreb og et følsomt emne. Er ligestilling blot en illusion? Et naivt ønske og en falsk idé?

Ligestilling er ikke det samme som uafhængighed
Ligestilling er et tungt ord at jonglere med, for hvis ligestilling betyder ligeværdighed, så bør vi kæmpe for det til vores sidste åndedræt.

Hvis ligestillingen derimod betyder ens arbejdsopgaver, bør vi overveje om der ikke er forskel på kvindens og mandens psyke, fysik og evne.

Alle bør have lige rettigheder, lige muligheder og anses som lige værdige. Intet menneske er underlagt et andet uanset race, køn og seksualitet.

Annonce
Kampen om ligestilling er meget ønskværdig, men enhver glimtende mønt har sin bagside. Så når jeg tænker på generationen af skilsmissebørn, kan jeg ikke lade være med at undre mig over, om ligestilling har skabt en fiktiv idé om selvstændighed.

Kvinderne kom på arbejdsmarkedet og blev i den forbindelse uafhængige af deres mands indtægt. Antallet af skilsmisser steg, og idéen om kernefamilien blev brudt. Ønsket om selvstændighed og uafhængighed drev partnerne fra hinanden og i den forbindelse opstod en helt ny familiestruktur.

Jeg vil benytte lejligheden til at komme med et citat:

”Hvis min kone selv kan slå søm i, hvad skal jeg så med min hammer?”
For jeg synes, at det giver et godt billede af, hvordan nogle mænd må have følt, da kvinderne ønskede uafhængighed. Pludselig var det ikke kun en kamp for lige arbejdsmarkedsmuligheder, lige løn og lige værdighed, men en kamp for uafhængighed.

Attraktivt blev det at være en selvstændig kvinde, som både behersker mandens og kvindens traditionelle roller. Det ulykkelige ved denne historie, som startede med et ønske om retfærdighed og lighed, er at den resulterede i, at mange nu lever i ensomhed.

Perfekt ligestilling i islam
Ligestilling er ønskværdigt, et basalt behov for mennesket, og ethvert menneske, som er undertrykt, vil have et behov for at bryde tavsheden.

Koranen og de islamiske traditioner påpeger, at manden og kvinden er lige værdige i Guds øjne, og at ingen af dem er den anden overlegen. Der er altså ikke en idé om at manden vil modtage flere belønninger end kvinden, tværtimod.

Islam omtaler en perfekt ligestilling mellem manden og kvinden, på trods af, at der tildeles kvinden og manden forskellige roller og opgaver. Der eksister en tanke om, at kvinden og mandens fysiske og psykiske tilstand er årsagen til deres tildelte rolle.

Manden i et ægteskab, bygget på islamiske grundprincipper, er forsørgeren, den trygge, den sikre. Kvinden i ægteskabet har rollen som den bærende pæl. Kvinden anses som den bærende for hele samfundet og menneskeligheden. Hun er på ingen både forpligtet til, at gøre rent og lave mad, faktisk kan hun påkræve lønninger for hendes arbejde i hjemmet.

Hun er ikke tvunget til at holde sig væk fra arbejdsmarkedet og har samme rettigheder som hendes mand. Mandens mening er derfor ikke bedre end kvindens.

I islam hersker der en idé om, at kvinden er fundamentet for opdragelsen, og at hendes varme og kærlighed er den direkte årsag til velfungerende samfundsborgere. Det bør dog påpeges, at der er forskel på islams fundamentale principper om ligestilling og den mandsdominerende, tilbagestående kultur, som mange muslimer indretter sig under.

Dette er et dybere problem end som så, da de muslimske lande er præget af undertrykkende ledere, falske idéer om islamiske stater og mangel på uddannelse. Så problemet er hele samfundsstrukturen og ikke islam.

Profeten Muhammed skabte ligestilling
Et andet dominerende problem er, at profeten Muhammads udtalelser og handlinger er blevet stadigt mere glemt og fortiet. Under profetens tid forbød han den kvindeundertrykkende kultur, som blev praktiseret, og han gav sin datter Fatima politisk magt og gav kvinderne stemmeret.

Han havde ikke været død længe, før datteren blev overfaldet i hendes hjem, og den ønskværdige ligestilling gik i sig selv.

Drømmen om ligestilling
Ligestilling er en menneskerettighed, det er kvindens mindste krav. Desværre har det medført en ide om selvstændighed og uafhængighed, som for nogle er resulteret i ulykke, ægteskabsbrud og en generation af skilsmissebørn.

Desværre er nogle kvinder gået fra at blive undertrykt af mænd til at undertrykke sig selv ved at udfolde sig på mændenes præmisser. Islam taler om en perfekt ligestilling, hvor hverken manden eller kvinden er den anden overlegen, men dette bliver desværre undertrykt af gamle kulturelle traditioner.

Det ultimative ville være, hvis der var en fuldkommen ligestilling, men samtidig et mod til at give sin partner de opgaver, som altid har ligget til hans eller hendes natur.

Tessie Nour Jørgensen er religionsvidenskabsstuderende, repræsentant for den shiitiske organisation Unge Muslimer og er med i det danske udvalg i Imam Ali Moskeen på Vibevej i København
Fortsættes på næste side »
Læs hele artiklen 1 | 2 | 3

FACEBOOK: Bliv ven med religion.dk

Hold mig opdateret

Trådet overblik  |  Fladt overblik

Den perfekte ligestilling?

Milter, publiceret d.18/05 00:39 (for 1 år siden)
Læs artiklen bag debatten her: "Islam tilbyder den perfekte ligestilling"
Undskyld, Tessie, men lever du i det samme Danmark som mig? Hvorfra har du dine tolkninger af kvindefrigørelsens mål og hensigter herhjemme og dens resultater?

Du skriver, at din profet "skabte ligestilling". Du skriver også, at "profeten Muhammads udtalelser og handlinger er blevet stadigt mere glemt", men jeg er overbevist om, at du som alle gode muslimer husker hans sidste tale til sine trosfæller, hvor han opsummerede de vigtigste ting. En del af talen (til mændene om kvinderne) lød således i engelsk oversættelse:

"If they abide by your right then to them belongs the right to be fed and clothed in kindness. Treat your women well and be kind to them, for they are your partners and committed helpers. It is your right and they do not make friends with anyone of whom you do not approve, as well as never to be unchaste..."

Er det den form for ligestilling, du anbefaler?
Del Link

Virkelighedsforvrængende

lizzie, publiceret d.18/05 01:02 (for 1 år siden)
Læs artiklen bag debatten her: "Islam tilbyder den perfekte ligestilling"
Når fundamentalistiske muslimer generaliserer over vesterlandsk kultur er det med det formål at promovere islam som det perfekte i alle henseender.
Alle muslimer er forpligtet på at abonnere på det menneskesyn som ovenstående Synspunkt forsvarer, ellers er de ikke 'rigtige' muslimer.
Der findes en hel række generaliseringer som rettroende muslimer har lært som værende indiskutable: 'Danskerne er fordrukne', 'jøderne spiser små børn', "I går ind for dyresex, vi går ind for sharia.” (Adnan Advic; TV2 Nyhederne, 17. april 2011).

De generaliseringer rettroende muslimer abonnerer på i forhold til vesterlandske kvinder er specielt uhyrlige: ”Danskerne er selv ude om voldtægt af deres piger, for de beskytter ikke deres piger, og urene piger er ikke beskyttet af den hellige Koran. Islam er stor og skal herske i hele verden, som den hellige Koran siger…. Danske kvinder lever urent……og de skal ud af vores område.”
(Uddrag fra danske sufimuslimers fatwa for Nørrebro af 22.10.2001).

Hvornår forstår vore politikere at vores kultur, med dens styrke i form af ligeværd og gensidig tillid, er under angreb?

Når danskerne generaliserer omkring muslimsk kultur fører det til sagsanlæg iht. Racismeparagraffen! Når rettroende muslimer hjernevaskes til at foragte dansk kultur er det bare 'fedt' og helt i orden?
Del Link

Ligestilling HAHA!

Martin, publiceret d.18/05 01:49 (for 1 år siden)
Læs artiklen bag debatten her: "Islam tilbyder den perfekte ligestilling"
Er du syg Tessie(ikke for at fornærme)Du kunne have godt af at se disse videoer forneden (download med realplayer), og så tror jeg du vil skifte mening med ligestilling. Husk altid kammerater vis en muslim siger noget til dig her i vesten, check det bagefter.. ligesom medierne skulle gøre, de tager det hele råt fra muslimerne.

http://abnsat.com/abnnew/index.php?option=com_hwdvideoshare&task=viewvideo&Itemid=70&video_id=507

http://abnsat.com/abnnew/index.php?option=com_hwdvideoshare&task=viewvideo&Itemid=70&video_id=224

http://abnsat.com/abnnew/index.php?option=com_hwdvideoshare&task=viewvideo&Itemid=70&video_id=225
--------------------------------------------------------------
http://wikiislam.net/wiki/Concerns_with_Islam:_Men_and_Women_are_Not_Equal_at_All_In_Islam

http://wikiislam.net/wiki/Concerns_with_Islam:_Women%E2%80%99s_Lack_of_Legal_Rights_and_Equality

http://www.light-of-life.com/eng/reveal/

Giv din støtte til ABNSAT.

Der er ingen forskel; for alle har syndet og har mistet herligheden fra Gud, og ufortjent gøres de retfærdige af hans nåde ved forløsningen i Kristus Jesus." (Romerbrevet kap 3 vers 22-24)
Del Link

Kvinde-fjendske udsagn i Sura 4′s første 34 vers

WilliamJansen, publiceret d.18/05 06:17 (for 1 år siden)
Læs artiklen bag debatten her: "Islam tilbyder den perfekte ligestilling"
Top 6 over kvinde-fjendske udsagn i Sura 4's første 34 vers:

Nr. 6: Kvinder og arveregler

Sura 4:11:


Gud pålægger jer for jeres børn: En af hankøn skal have samme lod som to af hunkøn.

Kvinder arver altså ikke det samme som mænd, til gengæld kan kvinder gå i arv, jf. nedenstående:

Nr. 5: Kvinder som arvegods

Sura 4:19:


I, der tror! Det er jer ikke tilladt at modtage kvinder i arv mod deres vilje.

Jeg hverken kan eller vil være begejstret for ‘mod deres vilje’-afslutningen, når afslutningen nødvendiggøres af det forhold, at der er situationer, hvor det er ret og rimeligt at arve et andet menneske!


Nr. 4: Gud åbenbarer, at man må slå sin kone

Sura 4:34


De, fra hvem I frygter genstridighed, skal I formane, lade alene i sengen og slå.


Ondt: Vi har mænd der lader kvinder gå i arv, og disse mænd forventes en kvinde at være lydig overfor.

Værre: Gud har åbenbaret, at disse mænd må slå deres koner.

Værst: Kvinderne kan intet gøre for at forhindre slag. Bemærk, at mændene ikke kun må slå i tilfælde af ulydighed. Manden må slå, hvis han så meget som frygter ulydighed. Han må lave et pre-emptive strike mod ulydighed. Med den rette mand (det vil altså sige, den helt forkerte mand), så er kvinden chanceløs.

Nr. 3: Husarrest på livstid

Sura 4:15

Hvis nogle af jeres kvinder begår utugt, lad da fire blandt jer vidne mod dem! Hvis de vil vidne, hold da kvinderne indendørs, indtil døden kalder dem bort, eller Gud viser dem en udvej.

Er det Koranens måde at håndtere utroskab på? Hvad er der nu galt med et enkelt skruphysterisk raseri-anfald og en bitter skilsmisse? Udover at straffen er barbarisk, så er dens præmis også en rettigheds-tankegang, som ingen plads har i en relation mellem mennesker. ‘If you love somebody, set them free…’

Nr. 2: Kvinder som ejendom

Sura 4:25


De af jer, der ikke har råd til at gifte jer med ærbare, troende kvinder, lad dem gifte sig med nogle blandt jeres troende piger, som I ejer som slavinder.

Ejer som slavinder? Ejer som slavinder??? Vi snakker om et menneske, født med en umistelig ret til at søge lykken i sit eget liv. Et frit menneske som nu er ejendom. Et frit menneske som nu er ejendom, som skal giftes. Et frit menneske som nu er ejendom, som skal giftes med en mand, som har ret at slå sin kone og give hende husarrest på livstid, hvis kvinden med sine umistelige frihedsrettigheder får den indlysende idé at opsøge lykken med en anden mand.

Nr. 1: Det måtte jo komme

Sura 4:34


Mænd står over kvinder, fordi Gud har givet nogle fortrin frem for andre, og fordi de har givet ud af deres ejendom.

Fordi de giver ud af deres ejendom? Ja, det tror sgu’ da pokker… de har jo langt mere ejendom end kvinderne jf. bl.a. overnævnte vers om arveregler. Men egentlig er ‘mænd står over kvinder’-konstateringen blot en formel bekræftelse af et budskab, som står bøjet i neonrør mellem Koranens linjer. Alene det faktum, at Gud i sin åbenbaring har valgt at henvende sig udelukkende til mænd, siger alt om Koranens syn på kønsligestilling.
Del Link

Den perfekte ligestilling?

Jonas, publiceret d.18/05 11:00 (for 1 år siden)
Læs artiklen bag debatten her: "Islam tilbyder den perfekte ligestilling"
"Det ultimative ville være, hvis der var en fuldkommen ligestilling, men samtidig et mod til at give sin partner de opgaver, som altid har ligget til hans eller hendes natur."

Du afslutter din mystiske forsvarstale for en diskriminerende religion, ved at fastslå at der ikke er fuldkommen ligestilling og at kvinder og mænd netop ikke er stillet ens.

I islam står mændene for det religiøse, imens kvinderne står for hjemmet, traditionelt set, stod mændene også for hovedindkomsten i husstanden, og det vil efterhånden blive et socialt problem, efterhånden som kvinderne får bedre uddannelse end mændene, hvilket er en gennemgående tendens i hele den ligestillede verden.
Del Link

Den perfekte ligestilling?

Bashy Quraishy, publiceret d.18/05 12:59 (for 1 år siden)
Læs artiklen bag debatten her: "Islam tilbyder den perfekte ligestilling"
Kære Tessie Nour Jørgensen
Først og fremmest, tak for en oplyst artikel om kvinders sande position i Islam og hvordan forskellige kulturer fortolke og gennemføre deres egne versioner i samfundet.

Nåt det er sagt, jeg ville også bede Kristeligt Dagblad til at stoppe dæmonisering af islam gennem manipulation. Bare se på billedet, avisen har brugt til at illustrere en muslimsk par. Er det sådan 95% af muslimer ser ud?
De nedværdigende og uvidende kommentarer på din artikel er endnu et bevis på den anti-islam atmosfære, som har overtaget Danmark og den vestlige verden. Ligegyldigt, hvor godt du forklare, de fleste mennesker har ikke lyst til at åbne deres øjne, ører og hjerter.
Det er en tabt kamp, men også vigtigt, at udføre.
Med venlig hilsen
Bashy Quraishy
Del Link

Sv. Den perfekte ligestilling?

Ironside, publiceret d.18/05 15:36 (for 1 år siden)
Læs artiklen bag debatten her: "Islam tilbyder den perfekte ligestilling"
Bashy Quraishy skrev:
Kære Tessie Nour Jørgensen
Først og fremmest, tak for en oplyst artikel om kvinders sande position i Islam og hvordan forskellige kulturer fortolke og gennemføre deres egne versioner i samfundet.

Nåt det er sagt, jeg ville også bede Kristeligt Dagblad til at stoppe dæmonisering af islam gennem manipulation. Bare se på billedet, avisen har brugt til at illustrere en muslimsk par. Er det sådan 95% af muslimer ser ud?
De nedværdigende og uvidende kommentarer på din artikel er endnu et bevis på den anti-islam atmosfære, som har overtaget Danmark og den vestlige verden. Ligegyldigt, hvor godt du forklare, de fleste mennesker har ikke lyst til at åbne deres øjne, ører og hjerter.
Det er en tabt kamp, men også vigtigt, at udføre.
Med venlig hilsen
Bashy Quraishy


Hvad er der mon i vejen med billedet? Nogle muslimer ser jo sådan ud, eller hvad? Men med hensyn til, at, som du skriver: "de fleste mennesker har ikke lyst til at åbne deres øjne, ører og hjerter", så er der dét at sige til det, at når man åbner sine øjne og ører, så hører og ser man fx en Lors Doukaiev der vil terrorisere på dansk jord, man hører og ser, at det Islamiske Trossamfund i Danmark, inviterer en tydeligvis rabiat Bilal Philips til at holde foredrag på Nørrebro, man hører og ser islamister overalt begå vold og terror, samt afbrænding af fx danske flag, man hører og ser/så en bin Laden og co. terrorisere alle - også egne trosfæller - og overalt. Hvor er den klare og utvetydige udmelding fra alverdens muslimer om, at man soleklart tager afstand fra alle disse uhyrligheder? Det kunne tyde på, at der er andre grupper, der har det meget vanskeligt med at åbne øjne, ører og ikke mindst hjerter.
Del Link

Muslimske Reaktioner

Martin, publiceret d.18/05 17:25 (for 1 år siden)
Læs artiklen bag debatten her: "Islam tilbyder den perfekte ligestilling"
http://abnsat.com/abnnew/index.php?option=com_hwdvideoshare&task=viewvideo&Itemid=70&video_id=144

Censur/islamofobi/anti islam eller bare sund fornuft. Muslimer kan godt lide at bruge de ord til at udsætte sig selv overfor overgreb, eller er det bare for at slippe for alt kritik. Ja det er det sikkert. Og derefter fremsætte islam.

http://www.islaminfo.dk/Leksikon.asp?PgID=576

http://wikiislam.net/wiki/Islamophobia

http://en.wikipedia.org/wiki/Jyllands-Posten_Muhammad_cartoons_controversy
Del Link

Ligestilling?

JenniBaden, publiceret d.18/05 21:44 (for 1 år siden)
Læs artiklen bag debatten her: "Islam tilbyder den perfekte ligestilling"
Alt hvad der vedrører islam er hierarkisk - og det befinder de fleste muslimer sig godt ved. Palæstinenserne for eksempel foretrækker den ene gang efter den anden et korrupt ledelseshierarki; det er den store politik. Hvad gælder familiepolitik, er det husfaderen, der er autoriteten i forhold til kone og børn. Og selve profeten er den altoverskyggende autoritet. Hans forhold til yngstehustruen, Aisha, skal ikke nævnes her - det hører under Lolita-litteraturen.
Ligesom man i den nazistiske propaganda kunne høre om det rigtige i det ariske folkefællesskab med Küche, Kinder und Reinheit og det nationalsocialistiske samfundseksperiment, der opererede uden nedarvede rettigheder, hører man også her artikelskriveren udbrede sig om nogle ideale forestillinger, som overhovedet ikke lever op til praksis.
Det er ikke, hvad man kan sætte sammen af ord, der betyder noget, men hvad der foregår på handleplanet.
Sidst, men ikke mindst: når noget i sidste ende henviser til et "guddommeligt" skrift - hvad enten det kaldes koran eller Mein Kampf, så hører al meningsudveksling op.
Del Link

Islamic Nazism one commen goal

Martin, publiceret d.18/05 23:06 (for 1 år siden)
Læs artiklen bag debatten her: "Islam tilbyder den perfekte ligestilling"
http://europenews.dk/en/node/36335
Del Link
Mere:   1 | 2   Næste


flexblock
flexblock
splitblock
flexblock

Stil et spørgsmål

Kategori*

*

*

*

NB: Alle felter med * skal udfyldes
flexblock
flexblock
splitblock
flexblock
flexblock

Nyhedsbrev

flexblock

flexblock

Prøv Kristeligt Dagblad gratis i 4 uger

Prøv os i 4 uger – gratis og uforpligtende

Billede af Kristeligt Dagblads avis
Persondatapolitik og cookies

Alt fra Kristeligt Dagblad

  1. k.dk​
  2. religion.dk​
  3. kristendom.dk​
  4. etik.dk​
  5. pilgrimsvandring.dk​
  6. bogbasen.dk​
  7. hjertedating.dk​
  8. foredragslisten.dk​
  9. eftertanke.dk​
  10. mindet.dk​
  11. kirku.dk​