Åbenbaringerne blev skrevet ned og redigeret
Åbenbaringerne blev nedskrevet brudstykkevis på forhåndenværende materiale: bark, skulderblade af kameler, læder, pergament eller palmegrene.

Efter Profetens død (og man vidste, at der ikke ville følge flere åbenbaringer), lod kaliffen Abu Bakr udfærdige ét eksemplar af den komplette korantekst på de såkaldte ’ensartede blade’ (suhuf).

Det var Profetens betroede skriver Zayd bin Thâbit, der havde overværet Profetens sidste recitation af teksten, der stod for arbejdet med at samle de mange brudstykker og sammenholde dem med, hvad Profetens nærmeste havde lært udenad.

Dette allerførste samlede eksemplar af Koranen blev overdraget Abu Bakr mindre end to år efter Profetens død. Den tredje kalif, Uthman, lod udfærdige et antal kopier (de såkaldte mushaf) af denne første komplette Koran, som han sendte til de vigtigste byer i det islamiske rige cirka 20 år efter Profetens død med instruks om, at alle brudstykker af mere eller mindre tvivlsom oprindelse, som man måtte besidde lokalt, skulle destrueres.

Man mener, at to af disse allertidligste eksemplarer af Koranen stadig findes, ét i Tashkent og ét i Istanbul.

Der er ikke blevet ændret væsentligt på indholdet
Der kan naturligvis have sneget sig unøjagtigheder ind i teksten, eftersom arbejdet med nedskrivning og redigering er foretaget af mennesker; men jeg vælger at tro på, at der ikke kan være tale om unøjagtigheder, der ændrer væsentligt på indholdet.

Proceduren med Koranens samling er nøje beskrevet af Ahmed von Denffer i ’Ulûm al-Qur’an, Leicester, 1989.

Med venlig hilsen

Aminah Tønnsen
Forfatter og panelist på religion.dk