Prøv Kristeligt Dagblad gratis i 4 uger


Send artiklen "Skoleelever skal forstå de kristne grundprincipper i samfundet" til din ven.
Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

“Skoleelever skal forstå de kristne grundprincipper i samfundet”

Elever og forældre må gerne være uenige i de kristne principper, men de skal kunne forstå og redegøre for deres sammenhænge, fordi de har altafgørende betydning i Danmark, mener Esben Lunde Larsen (V), viceborgmester i Ringkøbing-Skjern Kommune.

- Privatfoto

Emneord for denne artikel

kristendom | stat | kirke | Grundtvig | frihed | Grundloven | Esben Lunde Larsen
flexblock
1 debatindlæg Hold mig opdateret

Kristendommen er og bliver den mest markante kultur- og idéhistoriske strøm, som alle danske børn og unge skal kende til, skriver viceborgmester Esben Lunde Larsen (V)

Enhedslisten og De Radikale ønsker mindre kristendomskundskab i folkeskolen, og de mener, at faget skal skifte navn til ”religionsfag.”
Flere partier er dog imod at skære kristendomskundskab væk fra folkeskolen.

Men hvorfor er kristendomskundskab vigtigt? Og hvorfor skal det fylde mere end eksempelvis fysik, biologi og geografi?

Folketingskandidat Esben Lunde Larsen (V) svarer:


Kristendomsfaget er vigtigt, fordi det formidler kundskab om den kristne kulturarv, der har bidraget til at forme det danske samfund, som vi kender i dag.

Annonce
Kristendommen er den vigtigste idéhistoriske strøm
Uanset at både Enhedslisten og De Radikale hellere havde set en anden ”kilde” som ophav til det danske samfund, så er og bliver kristendommen den mest markante kultur- og idéhistoriske strøm, som alle danske børn og unge skal kende til. Uanset om man er indvandrer, kulturradikal eller gammelkommunist.

Vores samfund er bygget på kristne principper
I Danmark bygger vi eksempelvis på Luthers to-regimente lære, når det gælder om at skelne mellem de to regimenter, hvor vi giver, Gud, hvad Guds er, og Kejseren, hvad kejserens er.

Som samfund bygger vi på den nytestamentlige frihedsforståelse, som senere bekræftes og fortsættes i reformationen, hos N.F.S. Grundtvig og i de demokratiske anordninger.

Endelig har vi en evangelisk-luthersk folkekirke, der som sådan understøttes af staten. Det giver et særligt stat-kirke forhold. Blot for at nævne tre eksempler på, hvordan vidtrækkende følger af den kristne tænkning har præget os som individer og som samfund.

Dette skal alle borgere forstå, og den forståelse skal de bibringes via den danske folkeskole og kristendomsfaget. Elever og forældre må gerne være uenige i de kristne principper, men de skal kunne forstå og redegøre for deres sammenhænge, fordi de har altafgørende betydning i Danmark.

Når man forstår principperne, så kan man også bedre forholde sig til dem. Så kan det jo være, at selv den mest indædte modstander af kristendomsfaget en dag vil sande, at der er en årsag til, at de nordiske lande igen og igen topper listen over samfund med høj vækst, velstand, tillidskultur og samhørighed, og at det er noget, der er værd at kæmpe for at bevare.

Og endeligt, skulle en enkelt indvandrer eller to, som kommer fra en anden kulturel og religiøs sammenhæng få øjnene op for, at dette samfund er bedre at være i, og at en af forklaringerne blev givet i kristendomsundervisningen, så gør det såmænd heller ingenting.

Esben Lunde Larsen (V)
Ph.d.-studerende, viceborgmester i Ringkøbing-Skjern Kommune og folketingskandidat i Vestjyllands Storkreds
Fortsættes på næste side »
Læs hele artiklen 1 | 2

FACEBOOK: Bliv ven med religion.dk

Hold mig opdateret

Trådet overblik  |  Fladt overblik

At ignorere sin historie-undervisning

Jesper, publiceret d.28/05 11:57 (for 12 mnd. siden)
Læs artiklen bag debatten her: "Skoleelever skal forstå de kristne grundprincipper i samfundet"
Jeg ved ikke, om det er fordi jeg er af en nyere generation end Hr. Larsen, men en artikel der peger på, at de kristne værdier har været altafgørende for de danske grundværdier, peger for mig i retning af, at skribenten har sovet igennem al historie- og eventuel oldtidskundskabs-undervisning, vedkommende ellers har haft adgang til.
De "kristne" og "demokratiske værdier" er værdier, der kan spores mindst tilbage fra de gamle grækere, og hvad vores samfund i dag bygger på, er den tilbagevenden og videreudvikling af de græske værdier (nogen sinde hørt om den periode i historien man kaldte "renæssancen"? Det betyder "genfødsel" og var ment som en "genfødsel" af de gamle græske værdier; blot en note til andre folk der ligesom skribenten her, har sovet gennem undervisningen) som religiøse undertrykkere mange år efter grækernes storhedstid, gjorde alt hvad de kunne for at gemme væk fra befolkningen - og kristendommen med dens kætter-bål og spanske inkvisition har tilføjet så rigeligt, til den periode i historien man på engelsk kalder "the dark ages".

Hvis vi peger på Grundtvig som en af de store danske tænkere (lad os nu ikke lade ateisten Georg Brandes gå i glemmebogen! Manden der populariserede idéen om, at lade samfundets problemer komme i debat, og som trak Neitzsches idéer til Danmark, og altså var en af dem, der startede individualiseringen, som i dag er i fuldt flor i det danske samfund), så er det jo heller ikke "kristendom", der er skyld i vor tids danske samfund, men derimod en sekulær tænkers idéer, og snarere "den danske teologiske tradition" og ikke "kristendommen" der her ligger et grundlag. Grundtvig sagde "menneske først, kristen så" og påpegede altså at han ikke så den mindste interesse i, at danskerne skulle klassificeres som "kristne" eller det danske samfund som "kristent". Vi er derimod alle "mennesker", og vi lever i et "menneskeligt" samfund.

Desuden er det helt absurd at påpege, at det danske samfund i dag er "bedre" på grund af kristendommen, eftersom at vi i dag bliver undervist i utroligt meget matematik af arabisk afstamning. Meget af vores moderne videnskab kommer fra et kontinent hvor islam var den dominerende religion, og det begyndte først historie-mæssigt at forfalde, da en imam i sin tid implicerede, at matematik var "djævlens værk". Stærk religiøsitet er altid lig med et mere indskrænket samfund - medmindre de religiøse altså er buddhister (tilføjelse; min kommentar om buddhismen er ikke helt sand, bogen "Zen at War" korrigerer mig), jainister eller andre religioner hvis doktriner bygger udelukkende på fornuft og indre styrke, og ikke har hellige skrifter der påpeger at vi bør skære i vores nyfødte drenge-børns genitalia.
Havde vi ikke haft alle vores sekulære tænkere som Grundtvig og Georg Brandes, kunne vi - på trods af reformationens vigtighed - i Danmark have lidt samme skæbne, som den i bibel-bæltet i USA, hvor børn stadig afstraffes korporligt (på et kristent grundlag) og hvor klistermærker i bøger om biologi forklarer at "evolution er ikke et faktum; det er en teori" (på et kristent grundlag).
Kristendommen har vi næsten intet at takke for - vi har derimod store menneskelige tænkere at takke. Dette er det at debatten om hvorvidt homoseksualitet, i vor tid er acceptabelt, stadig bliver debatteret af kristne, et stærkt bevis på.
Hvis vi ikke ændrer navnet på undervisningen, bør vi også undervise i, hvordan kristendom i dag, er en af de ting, der får os til stædigt at holde fat i primitive før-græske og fordømmende idéer, og altså en af de ting der forsøger at stoppe udviklingen af frihed i vor danske samfund.
En værdi om hvilken, Vi ellers holder os saa kjær.
Del Link

flexblock
flexblock
splitblock
flexblock

Stil et spørgsmål

Kategori*

*

*

*

NB: Alle felter med * skal udfyldes
flexblock
flexblock
splitblock
flexblock
flexblock

Nyhedsbrev

flexblock

flexblock

Prøv Kristeligt Dagblad gratis i 4 uger

Prøv os i 4 uger – gratis og uforpligtende

Billede af Kristeligt Dagblads avis
Persondatapolitik og cookies

Alt fra Kristeligt Dagblad

  1. k.dk​
  2. religion.dk​
  3. kristendom.dk​
  4. etik.dk​
  5. pilgrimsvandring.dk​
  6. bogbasen.dk​
  7. hjertedating.dk​
  8. foredragslisten.dk​
  9. eftertanke.dk​
  10. mindet.dk​
  11. kirku.dk​