Forslaget om at nedprioritere kristendomsundervisning er udtryk for religionsfobi, mener cand.mag Karen M. Larsen

Lad det være sagt med det samme: Hvor mange timer faget skal tildeles, og hvordan faget skal vægtes i forhold til for eksempel de naturvidenskabelige fag eller sprogfagene, kan jeg ikke vurdere.

Flere timer giver ikke nødvendigvis fagligt udbytte
Jeg kan kun gøre opmærksom på, at børn og unge ikke nødvendigvis bliver dygtigere i et fag, fordi man giver dem flere timer i det. Hvis de for eksempel ikke gider at lære matematik eller fysik, bliver de altså ikke bedre til faget, bare fordi man tvinger dem til at have flere timer.

Eller sagt med andre ord, vi får ikke bugt med folkeskolens faglige krise ved at slagte kristendomskundskabsfaget til fordel for andre fag.

Debatten er udtryk for religionsfobi
Hvad der støder mig ved debatten om kristendomskundskabsfaget i folkeskolen, er, at den for mig at se afspejler, at dele af venstrefløjen lider af en art religionsfobi, i særdeleshed kristendomsfobi, og at dele af højrefløjen frygteligt gerne vil misbruge kristendomskundskabsfaget i deres evindelige kamp mod islam.

Hvad de religionsforskrækkede glemmer, er, at religion har spillet og fortsat spiller en rigtig stor rolle for rigtigt mange mennesker verden over. Lige netop i en globaliseret verden er der derfor mere end nogensinde brug for at børn og unge lærer om religion.

Og da Danmark er et kristent land er det også oplagt, at der lægges vægt på kristendommen. Kendskab til den religion, der har sat og som fortsat sætter præg på det danske samfund er et nødvendigt udgangspunkt for at kunne forstå den danske kultur.

Kristendomsundervisning er ikke forkyndelse
Uanset ens egen religiøse baggrund og religiøse indstilling har man altså gavn af at få et basalt kendskab til kristendommen i dens danske udformning. Det er folkekirken og de andre trossamfunds opgave at undervise børn, unge og voksne med det formål at styrke eller udvikle deres personlige tro.

Folkeskolens opgave er at formidle et basalt kendskab til religionerne med vægt på kristendommen. Derfor er det ikke heldigt, at børn og unge kan fritages fra undervisningen i kristendomskundskab.

Kristendomsfaget er jo ikke forkyndende, og børn og unge tager altså ikke skade af at lære om religion, de tager snarere skade af ikke at lære om dette væsentlige område.

Faget må ikke bruges til indoktrinering
Til gengæld kunne man overveje at omdøbe kristendomskundskab til ”religion,” lige præcist for at understrege, at målet er kundskabsformidling og ikke forkyndelse.

At insistere på, at faget skal hedde noget med kristendom bunder i mine øjne i ønsket om at markere overfor ikke-kristne at kristendommen er den religion, der værdimæssigt står over alle andre.

Men faget skal lige præcist ikke være forkyndende, det skal ikke misbruges til at fortælle muslimer og andre ikke-kristne, at de er andenrangsborgere i Danmark. Faget skal være kundskabsformidlende i en tid, hvor der mere end nogen sinde er brug for viden om religion.

Karen M. Larsen er gymnasielærer og panelist på religion.dk