Folkeskolen må ikke være forkyndende. Alligevel har vi et fag, der er dedikeret til at udbrede kristne myter. Alene navnet "kristendomskundskab" er problematisk. (…)For det første er der timetallet. Der er afsat 300 timer, hvilket er mere end biologi og geografi tilsammen, og man har faget fra 1. klasse. Er det virkelig en fornuftig vægtning imellem religiøse myter og verden omkring os? Til sammenligning har eleverne kun 120 timers samfundsfag, og de er åbenbart først modne nok til at lære om demokrati og politik, når de går i 8. klasse.For det andet er der indholdet. Den enkelte lærer er afgørende, men det hjælper ikke, at store dele af lærebogsmaterialet er så farvet, som det er. Ofte præsenteres historier fra Bibelen uden at nævne, at der ikke er tale om fakta. Hvad værre er: Der sættes i mange tilfælde lighedstegn mellem positive værdier og kristendom, hvilket unægteligt er med til at fremme en “os og dem”-tænkning.For det tredje kan man fritages fra det. Det burde ikke være nødvendigt i en folkeskole, der skal kunne rumme alle, og som ikke må indoktrinere
.
 Som god videnskabsmand, så burde du altså sørge for at undersøge grundlaget for din argumentation, ellers bliver det blot dine egne fordomme, du bygger på. Først og fremmest , og det kan jeg love dig som uddannet kristendomslærer, så MÅ man ikke forkynde i faget. Det står i loven og det står under Klare Mål. Og med mindre du har helt påviseligt grundlag for at beskylde folkeskolelærere for at bryde loven, så bør du respektere dette udgangspunkt. Derudover så er kristendomsfagets formål (og her citerer jeg fra Klare Mål):
Formålet med undervisningen i kristendomskundskab er, at eleverne opnår kundskaber til at forstå den religiøse dimensions betydning for livsopfattelsen hos det enkelte menneske og dets forhold til andre.
Stk. 2.
Fagets centrale kundskabsområde er kristendommen, som den fremtræder i historisk og nutidig sammenhæng. Eleverne skal opnå kundskaber om de bibelske fortællinger og deres betydning for værdigrundlaget i vores kulturkreds. Derudover skal eleverne opnå kundskaber om ikke kristne religioner og livsanskuelser.
Stk. 3.
Gennem mødet med de forskellige former for livsspørgsmål og svar, som findes i kristendommen samt i andre religioner og livsopfattelser, skal undervisningen give eleverne grundlag for personlig stillingtagen og medansvar i et demokratisk samfund
Kristendomsundervisning handler altså om en masse vigtige ting omkring det at være menneske. Det er svar, som videnskab ikke kan give fx: Hvorfor dør nogle mennesker, mens andre får lov at leve osv. Det handler om TRO og ikke VIDEN. Og selvom grundlaget tages i kristendomme, så skal det netop tænkes som et udgangspunkt, hvorefter selve faget spredes ud som en vifte. Det er i øvrigt derfor faget har så mange timer til rådighed. Det er et fag der rummer mange underfag.
Du spørger, hvorfor eleverne først får samfundsfag i 8. klasse. Hvis du kendte lidt til børns kognitive udvikling, ville du vide, at de skal have en vis alder, før de kan forholde sig til komplekse problemstillinger, der indeholder så høj grad af abstrakt tænkning og så højt grad af modenhed som samfundsfag.
Du vil have, at læreren skal komme med en lille disclaimer efter hver time, hvor man gør eleverne opmærksom på, at ingen ateister kom til skade i tilrettelæggelsen af denne time, og derudover er alle religiøse tanker noget pladder. Ellers mener du, at der er tale om indoktrinering. Først og fremmest så taler virkeligheden tydeligvis i mod denne formodning, eftersom kirkerne mange steder står tomme søndag efter søndag. Hvis skolen virkelig indoktrinerede sine elever, så har den sørme gjort det skidt. Og hvorfor skulle et flertal af folkevalgte dog acceptere, at der foregik religiøs indoktrinering i skolen? Er det særlig logisk at antage, at noget sådan kunne ske i Danmark??
Derudover handler indoktrinering for mig om at påtvinge andre sine synspunkter. Som det fx ville være, hvis en lærer tvang sine elever til at betragte al religiøsitet som værende vrøvl. Som du nok husker, så er Danmark et demokratisk land, og det afspejler sig i skolen. Den skal ligeledes opdrage til demokrati. Det betyder b.la., at man kan rumme og respektere andres holdninger og meninger, selvom man ikke deler dem selv. Nøjagtig som man prøver at lærer eleverne det i kristendomsundervisning.
Hvis faget er objektivt og tilbyder væsentlige kundskaber, så skal eleverne selvfølgelig ikke kunne fravælge det. Derudover erstattes faget af kirkebesøg, når eleverne kan vælge at gå til konfirmationsforberedelse, hvilket heller ikke rimer godt på objektivitet.”
 Det er vel ikke underligt, at de elever der har valgt at blive konfirmeret, får lov til at gå i kirke? Især fordi man kunne formode, at de får et større indblik i andres religion og religionspraksis, ved at opleve dette i virkeligheden.
”Som forsvar for faget påstås det ofte, at Danmark er et kristent land. Men det passer ikke, når vi ser på vores grundlæggende værdier.
 Her bliver du simpelthen nødt til at komme med eksempler og underbygning af disse eksempler, for jeg aner ikke hvad du mener?
”Demokrati, fri forskning og menneskets værdi er tanker, der blev fremsat i det antikke Grækenland, længe før Gud havde så meget som kigget efter Jomfru Maria. Ideen om næstekærlighed findes i næsten alle tankesystemer og er langt ældre end Jesus. ”
 Her må jeg benytte samme rationalisering, som den du selv benytter nedenfor; Hvis næstekærlighed findes i næsten alle tankesystemer, hvorfor er den så mere synlig i nogle samfund og ikke i andre? Hvorfor har vi fx en ide om et velfærdssamfund i DK, hvor alle sikres lige rettigheder, men ikke i muslimske samfund? Mit svarer, at kristendommen, især den Lutherske kristendom, har klart påvirket synet på syge og svage, i det de i kristen forstand ikke betragtes som syndige eller undermennesker. Det betød bla. at klostervæsenet tog sig af de fattige og de syge, og da den lutherske kirke blev lagt ind under staten, overtog staten disse forpligtelser. Vores folkeskole er også oprindeligt tænkt som konfirmationsforberedelse, der skulle give alle børn lige adgang til viden.
Sekulariseringen, hvor staten fravristede kirken dens jorde og privilegier, var heller ikke kirkens idé. Man kunne spørge: Hvis kristendommen virkelig var grundlaget for demokrati, hvorfor var der så ikke frie valg i middelalderens Europa?
 Fordi kirken ikke bestemte i middelalderen, det gjorde kongemagten. Derudover, og det ville du vide, hvis du kendte din historie og din kristendom, anså man i middelklassen både politisk og under den katolske kirke, menneskets stand som værende givet af GUD. Man kan sige, at der VAR demokrati for de privilegerede, selvom der stadig var langt til det demokrati vi kender i dag. Du burde også vide, at samfundet som regel aldrig ændrer sig pludseligt, men snare gennemgår en langsom udvikling. Du kan jo se med dine egne øjne, hvor svære kår den spæde demokratiseringsproces i Mellemøsten har. Og i øvrigt; Hvis demokrati især knytter sig til den græsk antikke filosofi, hvordan kan det så være, at kristne lande i dag, som regel har bedre udviklet demokrati end fx muslimske?
I øvrigt, så prøv lige at læse op den danske historie. Man kunne overhovedet ikke tale om sekularisering under reformationen og i øvrig også under enevælden, da samfundet var gennemsyret af religiøsitet. Opgøret mellem kirke og konge om magt og ikke om religion. I øvrigt taler du om "under sekulariseringen", som om det var en tidsperiode?
Susie