Jeg er meget enig med den gode Stinus. I min optik burde kristendomskundskab afløses af faget religion hvor undervisere i dette fag bør have en grad i religionsvidenskab fra SDU/AU/KU eller folk fra dette fagområde i det mindste bør få forrang i at undervise i dette fag. På den måde sørger vi for, at fx kristendom får en mere neutral behandling, hvor både negative og positive sider af denne kommer frem. Ved en navneforandring vil det også medføre at vi definitivt skiller skole og kirke både i ord og gerning. Selvfølgelig vil sådan en ændring skulle betyde at konfirmanter ikke kan fratages undervisning i 7. kl. og skolebørn i al almindelighed ikke kan fratages undervisning i dette fag. Det er dog vigtigt at pointere at danske elever selvfølgelig skal undervises i kristendom (såvel som andre religioner, der af årsagen til navneforandringen), for at forstå den forforståelse af religion vi har i landet, af Gud/gud, hvorfor mange af de ordsprog vi har, har bibelsk oprindelse, hvorfor dannebrog ser ud som det gør, og hvorfor der står en kirke på hvert gadehjørne og ikke et tempel fx. Personligt mener jeg at også at underviserne mangler en dybere debat om hvad religion er og ikke blot gentager noget de en sen nattetime læste på wikipedia, eller også har visse undervisere en tendens til at fokusere for meget på Fraud og/eller Marx.

Jeg er enig i, at folkeskolen ikke skal forkynde kristendom.

Folkeskolen skal undervise om kristendommen. Fortælle, hvilken indvirkning denne religion har haft på den danske kultur gennem de sidste 1000 år - og på den europæiske kultur gennem 2000 år.
Kristendommen har været den kraftigste kulturpåvirkning - positivt som negativt - vi har haft, og objektiv undervisning i det er en nødvendig del af den almene dannelse, som folkeskolen er forpligtet til at give børn og unge.

Forkyndelsen derimod skal overlades til kirkerne.

.
 Som god videnskabsmand, så burde du altså sørge for at undersøge grundlaget for din argumentation, ellers bliver det blot dine egne fordomme, du bygger på. Først og fremmest , og det kan jeg love dig som uddannet kristendomslærer, så MÅ man ikke forkynde i faget. Det står i loven og det står under Klare Mål. Og med mindre du har helt påviseligt grundlag for at beskylde folkeskolelærere for at bryde loven, så bør du respektere dette udgangspunkt. Derudover så er kristendomsfagets formål (og her citerer jeg fra Klare Mål):

Formålet med undervisningen i kristendomskundskab er, at eleverne opnår kundskaber til at forstå den religiøse dimensions betydning for livsopfattelsen hos det enkelte menneske og dets forhold til andre.
Stk. 2.
Fagets centrale kundskabsområde er kristendommen, som den fremtræder i historisk og nutidig sammenhæng. Eleverne skal opnå kundskaber om de bibelske fortællinger og deres betydning for værdigrundlaget i vores kulturkreds. Derudover skal eleverne opnå kundskaber om ikke kristne religioner og livsanskuelser.
Stk. 3.
Gennem mødet med de forskellige former for livsspørgsmål og svar, som findes i kristendommen samt i andre religioner og livsopfattelser, skal undervisningen give eleverne grundlag for personlig stillingtagen og medansvar i et demokratisk samfund

Kristendomsundervisning handler altså om en masse vigtige ting omkring det at være menneske. Det er svar, som videnskab ikke kan give fx: Hvorfor dør nogle mennesker, mens andre får lov at leve osv. Det handler om TRO og ikke VIDEN. Og selvom grundlaget tages i kristendomme, så skal det netop tænkes som et udgangspunkt, hvorefter selve faget spredes ud som en vifte. Det er i øvrigt derfor faget har så mange timer til rådighed. Det er et fag der rummer mange underfag.
Du spørger, hvorfor eleverne først får samfundsfag i 8. klasse. Hvis du kendte lidt til børns kognitive udvikling, ville du vide, at de skal have en vis alder, før de kan forholde sig til komplekse problemstillinger, der indeholder så høj grad af abstrakt tænkning og så højt grad af modenhed som samfundsfag.
Du vil have, at læreren skal komme med en lille disclaimer efter hver time, hvor man gør eleverne opmærksom på, at ingen ateister kom til skade i tilrettelæggelsen af denne time, og derudover er alle religiøse tanker noget pladder. Ellers mener du, at der er tale om indoktrinering. Først og fremmest så taler virkeligheden tydeligvis i mod denne formodning, eftersom kirkerne mange steder står tomme søndag efter søndag. Hvis skolen virkelig indoktrinerede sine elever, så har den sørme gjort det skidt. Og hvorfor skulle et flertal af folkevalgte dog acceptere, at der foregik religiøs indoktrinering i skolen? Er det særlig logisk at antage, at noget sådan kunne ske i Danmark??
Derudover handler indoktrinering for mig om at påtvinge andre sine synspunkter. Som det fx ville være, hvis en lærer tvang sine elever til at betragte al religiøsitet som værende vrøvl. Som du nok husker, så er Danmark et demokratisk land, og det afspejler sig i skolen. Den skal ligeledes opdrage til demokrati. Det betyder b.la., at man kan rumme og respektere andres holdninger og meninger, selvom man ikke deler dem selv. Nøjagtig som man prøver at lærer eleverne det i kristendomsundervisning.


 Her bliver du simpelthen nødt til at komme med eksempler og underbygning af disse eksempler, for jeg aner ikke hvad du mener?
”Demokrati, fri forskning og menneskets værdi er tanker, der blev fremsat i det antikke Grækenland, længe før Gud havde så meget som kigget efter Jomfru Maria. Ideen om næstekærlighed findes i næsten alle tankesystemer og er langt ældre end Jesus. ”
 Her må jeg benytte samme rationalisering, som den du selv benytter nedenfor; Hvis næstekærlighed findes i næsten alle tankesystemer, hvorfor er den så mere synlig i nogle samfund og ikke i andre? Hvorfor har vi fx en ide om et velfærdssamfund i DK, hvor alle sikres lige rettigheder, men ikke i muslimske samfund? Mit svarer, at kristendommen, især den Lutherske kristendom, har klart påvirket synet på syge og svage, i det de i kristen forstand ikke betragtes som syndige eller undermennesker. Det betød bla. at klostervæsenet tog sig af de fattige og de syge, og da den lutherske kirke blev lagt ind under staten, overtog staten disse forpligtelser. Vores folkeskole er også oprindeligt tænkt som konfirmationsforberedelse, der skulle give alle børn lige adgang til viden.

 Fordi kirken ikke bestemte i middelalderen, det gjorde kongemagten. Derudover, og det ville du vide, hvis du kendte din historie og din kristendom, anså man i middelklassen både politisk og under den katolske kirke, menneskets stand som værende givet af GUD. Man kan sige, at der VAR demokrati for de privilegerede, selvom der stadig var langt til det demokrati vi kender i dag. Du burde også vide, at samfundet som regel aldrig ændrer sig pludseligt, men snare gennemgår en langsom udvikling. Du kan jo se med dine egne øjne, hvor svære kår den spæde demokratiseringsproces i Mellemøsten har. Og i øvrigt; Hvis demokrati især knytter sig til den græsk antikke filosofi, hvordan kan det så være, at kristne lande i dag, som regel har bedre udviklet demokrati end fx muslimske?
I øvrigt, så prøv lige at læse op den danske historie. Man kunne overhovedet ikke tale om sekularisering under reformationen og i øvrig også under enevælden, da samfundet var gennemsyret af religiøsitet. Opgøret mellem kirke og konge om magt og ikke om religion. I øvrigt taler du om "under sekulariseringen", som om det var en tidsperiode?

Susie

Til Susie

Øv! Du udstiller da også Stinus Lindgreens totale uvidenhed om historiske fakta, ja sågar hans fuldstændige mangel på almen dannelse, totalt.
Det kan man altså ikke være bekendt.
Øv, øv, øv!

Susie skrev:
Det er ganske rigtigt nogle fakta, men nøgleordet er vel "forkynde" - og hvad mener du at det betyder?
Stinus skriver at skolen skal stoppe med at udbrede sig om kristendom, som var det andet end overtro. Sådan forstår jeg det i hvert fald - og det er jeg aldeles enig i.
Babysalmesang, minikonformation, konfirmationsforberedelse og kristendomskundskab fastholder børnene i troen på guder, engle, himmel, helvede og på en udødelig "sjæl" - og det er ikke rimeligt i 2011, at lade børn få den opfattelse at der er gnist af sandhed i sådan ældgammel overtro.
Især da ikke verdens mindst religiøse land. Det er ikke engang morsomt. Det er forargeligt!

Hvorfor er der altid fokus på, at man ikke må forkynde i kristendomsfaget? Jeg er fuldstændig med på, at der ikke skal forkyndes i folkeskolerne, men det gælder da ikke kun i kristendomsfaget. Det gælder også de naturvidenskabelige teorier, som evolution, big-bang mv.
Mit indtryk, både fra de unge mennesker jeg møder og har kontakt til, og fra min egen skolegang er, at evolution og ateisme bliver fremlagt som det eneste rigtige og fornuftige at tro på, hvorimod kristendommen bliver sidestillet med myter, til trods for at beretningerne i Bibelen ikke udelukkende har mytisk karakter (alle er jo enige om, at der for 2.000 år siden var en mand der hed Jesus!). Man fik endda den fornemmelse, at hvis man troede på det der står i Bibelen, var man lidt tilbagestående. - Er det meget bedre, end en forkyndende kristendomslærer?
Som sagt er jeg enig i, at forkyndelse ikke er lærens job! Hverken i kristendom eller naturvidenskab, hvor teorierne om arternes oprindelse fortsat er teorier - som ikke er bevist!
Vi har i Danmark en 1.000 årig lang kristen kulturarv, derfor synes jeg da også det er relevant at man bliver undervist heri.

Thomas skrev:
Du mener --- ligesom gravitationsteorien?

Thomas skrev:

Der er ingen beviser for, at der rent faktisk har levet en mand ved navn Jesus for 2000 år siden - et af mange links der understøtter dette er:

http://nobeliefs.com/exist.htm

Prøv selv at google "did jesus exists" og du vil blive overrasket over, hvor mange der ikke tror på, at denne person har eksisteret.

slott skrev:

Ganske kort, da denne debat ikke omhandler dette emne: Langt de fleste (om ikke alle) respektive forskere på området, er enige om, at Jesus har vandret på jorden. Der er flere og tidligere skriftlige beviser på Jesus, end på f.eks. Sokrates (og tidligste skriftlige kilder man har på Jesus er Paulus (1.kor.), ca. år 50 e.kr. og Markus (Markusevangeliet) ca. år 70 e.kr. Traditionen om Jesus er langt tidligere, nemlig mellem 35-40e.kr., og Jesus dateres til at dø mellem 32-33).
Hvad man ikke er enige om, er HVEM Jesus var. En fløj inden for teologien (den konservative) bekender ham som Guds søn og at han opstod fra de døde (Luther, Barth m.fl.); en anden fløj (den liberale) ser ham som et moralsk forbillede, men ikke opstået fra de døde (Schleiermacher, Bultmann m.fl.).
Men som sagt, det er et andet emne.

Susie skrev:
Når du siger at kristendommen er en indgangsvinkel til livets store spørgsmål, så kan vi jo spørge: "Hvorfor ikke Koranen?" Den har også tanker omkring præcis samme områder og holder samme autoritet. Nej, det smarte valg burde nok være at vi fik et fag til sådanne store spørgsmål, der hed Filosofi og som tog udgangspunkt i at nå frem til rigtig viden, i stedet for bare at smide en nem forklaring efter et ukendt fænomen (som religion i allerhøjeste grad er).
Alene at du ikke ser noget problem med at lade kristendommen være indgangsvinklen på disse spørgsmål, som videnskaben ikke kan svare på, sætter en alarmklokke igang. Kan du virkeligt ikke se, at dette opsætter en klar autoritet til biblen?

Din forklaring på hvorfor samfundsfag fra 8. klasse er ok holder heller ikke. "komplekse problemstillinger, der indeholder så høj grad af abstrakt tænkning og så højt grad af modenhed" skulle være begrundelsen. Men du mener samtidigt ikke at "det at være menneske" har samme beskrivelse? Sådanne spørgsmål er jo langt mere abstrakt.

Som kristendomslærer må man stå i den unikke position, at man er klar over, at der kun findes to religiøse retninger. For du ser kun på kristendom og islam før du konkluderer at næstekærlighed er unikt for det nye testamente. Måske du skulle åbne øjnene for østen, hvor sådanne tankegange var udbredte flere tusinde år før det nye testamente.

Din påstand om at mere udbredt demokrati i vesten skulle skyldes kristendommen er også vanvittig. Det skyldes netop sekulariseringen, altså et fravær af religion på (direkte) magtposter. Ellers må du jo gerne pege på passager i biblen der taler for demokrati.

@Thomas: Ja, der er massere af evangelier der bevidner Jesus' eksistens. Desværre kan vi i historisk perspektiv ikke tillægge biblen særlig stor autoritet. Mange historiske begivenheder er forkert fremført i biblen. Jesus er ikke nævnt i andet end kristne skrivelser (og Koranen). Nu du nævner Sokrates, så er sandsynligheden for hans eksistens større end Jesus (og ja, der er stadig tvivl om Sokrates har fandtes). For det første, så var mange af teksterne om Sokrates fra hans samtid. Det samme kan ikke siges om Jesus. Desuden så havde Sokrates flere elever der skrev om ham. Jesus havde også flere følgere, men forskellen er stor på en religiøs følger der er BESKREVET i en religiøs teskt, og på en filosof der beskæftiger sig med at finde en objektiv sandhed, udenfor doxa, som skriver om hans lærer.