Man kan ikke sætte lighedstegn mellem danskhed og kristenhed, men vi kommer ikke uden om at en stor del af danskheden bygger netop på kristenhed, mener Naser Khader (K)
Enhedslisten og De Radikale ønsker mindre kristendomskundskab i folkeskolen, og de mener, at faget skal skifte navn til ”religionsfag.” Flere partier er dog imod at skære kristendomskundskab væk fra folkeskolen. Men hvorfor er kristendomskundskab vigtigt? Og hvorfor skal det fylde mere end eksempelvis fysik, biologi og geografi?
Folketingsmedlem Naser Khader (K) svarer:
Jeg mener, at det vil være et hovedløst træk, at nedprioritere kristendomsundervisningen i de danske folkeskoler. For mig skal folkeskolen ikke bare forberede folk til arbejdsmarkedet. Den skal uddanne borgerne til samfundet som helhed.
For at børnene kan forholde sig åbent og refleksivt til udefrakommende kulturer, hvilket allerede på nuværende tidspunkt er en kæmpe udfordring, er de nødt til at have indsigt deres egen kulturelle baggrund. De er nødt til at vide, hvorfor normerne er, som de er i det danske samfund. Hvis man ikke har en sikker forståelse af sine egne værdier, hvordan skal man så kunne forholde sig åbent over for andres? Derfor er det kun gennem indsigt, at vi kan skabe tolerante, vidende og beslutningsdygtige borgere.
Kristendommen fylder meget i dansk kultur. Det er en faktor, vi ikke kan se bort fra, fordi den gennemsyrer hele vores menneskesyn og alle vores systemer. Derfor mener jeg, at det vil være et decideret dumt træk, at indskrænke kristendomsundervisningen i Danmark.
Derudover er kristendomsundervisningen ikke kun undervisning i kristendommen, selv om det er det, der fylder klart mest. Der bliver også undervist i andre religioner. Og personligt synes jeg, at faget skulle hedde religionsundervisning. For hvis vi ændrer navnet til religionsundervisning, vil det være muligt at forlange, at alle deltager i undervisningen. Det er det ikke i dag, og derfor kan jeg personligt godt se en vis fordel i at ændre navnet.
Opprioritér kristendomsundervisningenEn navneændring skal dog være under forudsætning af, at kristendomsundervisningen ikke bliver nedprioriteret – tværtimod ser jeg gerne en opprioritering af den. Det gør jeg fordi, jeg er bekymret for den historieløshed, jeg ofte oplever i det danske samfund. Der er alt for mange, der ikke ved, hvorfor tingene er indrettet, som de er. Det er en kæmpe udfordring, som vi er nødt til at gøre noget ved.
Af samme grund så jeg også gerne, at vi fik indført undervisning i demokrati og medborgerskab i folkeskolen. På denne måde vil man også kunne skabe en bredere forståelse for de danske normer.
Jeg læser netop teologi, fordi jeg gerne vil uddybe min forståelse for det danske samfund, dets normer og dets værdier. Man kan ikke sætte lighedstegn mellem danskhed og kristenhed, men vi kommer ikke uden om, at en stor del af danskhed bygger netop på kristenhed.
Formidler eller forkynder?Man kan efter min mening sagtens undervise objektivt. I Folketinget og i byrådene er der f.eks. mange folkeskolelærere, og udfordringen må være den samme for religion som for politik. Derfor mener jeg også, at grænsen må være den samme. Hvis du har en lærer, der er politiker, må denne jo heller ikke lade sin undervisning være farvet af politisk ståsted. Der er en kæmpe forskel på at oplyse og forkynde, og den har jeg stor tiltro til, at de danske folkeskolelærere sagtens kan kende forskel på.
Naser Khader er udlændinge- og integrationsordfører for Det Konservative FolkepartiBook et foredrag med Naser Khader her